Samfundets støtter
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(uden at se op.)
(forbauset.)
(på samme tid.)
(flytter sin stol nærmere.)
(vendt mod den forreste dør tilvenstre .)
(som er kommen op på havetrappen.)
(skotter efter adjunkten.)
(urolig.)
(på samme tid.)
(rejser sig.)
(sagte.)
i haven.)
(ude på havetrappen.)
(ude ved kaffebordet.)
(gør sig et ærende hen til bordet og siger dæmpet)
(ser på ham.)
(der er kommen frem i havedøren.)
(i havedøren.)
(tager det.)
(der har læst telegrammet.)
(læser.)
(ser igen i telegrammet.)
(endnu i haven.)
(trækker i frøken Bernick.)
(med et uvilkårligt udråb.)
( skiger af glæde.)
(holder sig for ørerne.)
(der kiger ud.)
(forskrækket men dæmpet.)
(springer op.)
(med et skrig.)
(tumler et skridt tilbage.)
(et skridt nærmere.)
(med et udråb.)
(sagte til fru Lynge.)
(nølende.)
(halv sagte.)
(tørrer panden.)
(trækker forhængene tilside.)
(åbner dør og vinduer.)
(der har fåt øje på Olaf.)
(idet han tager sin bog under ar-
men.)
(med et suk.)
(med sytøjet i skødet.)
(brister i gråd.)
G
(med et ryk.)
(et skridt nærmere.)
(på havetrappen.)
(kommer indenfor.)
(følger efter.)
(bekymret.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort i øvre, høyre marg.]
˺
(i havedøren.)
(til Dina, som har taget hatten af og står i dø-
ren tilhøjre og ryster støvet af sin kjole.)
(nedenfor havetrappen hos begge damerne.)
shawl.)
(ude i haven.)
(ser et øjeblik efter dem, går så hen og
lukker den øverste dør tilvenstre , derpå
går han hen til Johan, griber begge hans
hænder, ryster og trykker dem.)
(ryster igen hans hænder.)
(sagte, viser en bunke papirer.)
(ser en stund efter ham.)
(smiler tungt.)
(endnu i haven.)
dør tilvenstre .)
(ser efter hende.)
(endnu i døren.)
(der søger hat og handsker.)
(kommer fra haven og går hen tid den øver-
ste dør tilvenstre .)
(til Rummel og Vigeland.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
˺
(imod ham med løftet arm.)
(afbødende.)
(sagte, griber Bernick om armen.)
(dæmpet og i gråd.)
(kommer hurtigt fra højre og råber med
hånden på dørklinken.)
(åndsfraværende.)
(tæt ved ham.)
(kaster spanskrøret fra sig.)
(halvhøjt.)
(spændt.)
(efter en kort stilhed.)
(imod ham.)
(afværgende.)
(tørrer sveden af panden.)
(studsende.)
(neppe hørligt.)
(i urolige tanker.)
(vender sig hæftigt .)
(dæmpet.)
(i tanker.)
(taler tilbage gennem den åbne dør.)
(i døren.) ˺
(efter et kort ophold.)
(i havedøren.)
(som har fulgt Dina med øjnene)
(dæmpet.)
(ser truende mod faderens værelse.)
(går hen til konsulens dør og åbner den halvt)
(inde i værelset.)
(til tjeneren.)
(i døren.)
(kommer nærmere.)
(lytter.)
(ved havedøren.)
(endnu i døren.)
(til konsul Bernick.)
(oppe ved vinduerne.)
(synes at ville sige noget, men vender sig
hurtigt og går ind i sit værelse.)
(skjuler bylten.)
(vender sig.)
taler ilsomt med hende.)
(gemmer i lommen nogle papirer, som Johan
har givet hende.)
(slår armene om hende.)
(til herrerne derinde.)
(der går urolig frem og tilbage.)
(ser på hende.)
(i undertrykt fortvivlelse.)
(indenfor.)
(lukker døren og siger mat)
(gennemrystet.)
(tumler tilbage .)
(i døren til sit værelse, råber fortvivlet.)
(kommer ud.)
(kommer ud.)
(kommer.)
(der ligeledes er kommen ud.)
(viger sky tilbage.)
(oppe ved vinduerne.)
(begynder alvorligt og langsomt.)
(halvhøjt.)
(urolig.)
(sagte til konsul Bernick.)
(ligeså.)
(udenfor.)
(mumler.)
(højt.)
(ligeså)
(ser smilende på ham.)
(slår armene om hende.)
(dæmpet.)
(imod ham.)
Faksimile
side: [1]
1.
Samfundets støtter.
Skuespil
i
fire akter
i
fire akter
1877.
Faksimile
side: [2]
Faksimile
side: [3]
Samfundets støtter.
Faksimile
side: [4]
Personerne:
Konsul Bernick.
Fru Bernick, hans hustru.
Olaf, deres søn, 13 år gammel.
Frøken Bernick, konsulens søster.
Johan Tønnesen, fru Bernicks yngre broder.
Frøken Hessel, hendes ældre halvsøster.
Hilmar Tønnesen, fru Bernicks fætter.
Adjunkt Rørlund.
Grosserer Rummel.
Købmand Vigeland.
Købmand Sandstad.
Dina Dorf, en ung pige i konsulens hus.
Fuldmægtig Krap.
Skibsbygger Aune.
Grosserer Rummels frue.
Postmester Holts frue.
Doktor Lynges frue.
Frøken Rummel.
Frøken Holt.
Byens borgere
og
andre indvånere, fremme-
de søfolk, dampskibspassagerer
o. s. v.
Handlingen foregår i konsul Bernicks
hus i en mindre, norsk kystby.
hus i en mindre, norsk kystby.
Faksimile
side: 5
5.
Første akt.
(En rummelig havesal i konsul Bernicks
hus. I forgrunden tilvenstre fører en dør
ind til konsulens værelse; længere tilba-
ge, på samme væg, er en lignende dør.
Midt på den modsatte væg er en større ind-
gangsdør. Væggen i baggrunden er næsten
helt af spejlglas med en åben dør ud til
en bred havetrappe, hvorover er spændt et
solsejl. Nedenfor trappen ses en del af ha-
ven, der indhegnes af et gitter med en li-
den indgangsport. Udenfor og langsmed
gitteret løber en gade, der på den modsatte
side er bebygget med små lysmalte træhu-
se. Det er sommer og varmt solskin. Enkel-
te mennesker går nu og da forbi henne i
gaden; man standser og samtaler; der hand-
les i en på hjørnet liggende krambod o. s. v.)
hus. I forgrunden tilvenstre fører en dør
ind til konsulens værelse; længere tilba-
ge, på samme væg, er en lignende dør.
Midt på den modsatte væg er en større ind-
gangsdør. Væggen i baggrunden er næsten
helt af spejlglas med en åben dør ud til
en bred havetrappe, hvorover er spændt et
solsejl. Nedenfor trappen ses en del af ha-
ven, der indhegnes af et gitter med en li-
den indgangsport. Udenfor og langsmed
gitteret løber en gade, der på den modsatte
side er bebygget med små lysmalte træhu-
se. Det er sommer og varmt solskin. Enkel-
te mennesker går nu og da forbi henne i
gaden; man standser og samtaler; der hand-
les i en på hjørnet liggende krambod o. s. v.)
(Inde i havesalen sidder omkring et
bord en forsamling af damer. Midt for
bordet sidder fru Bernick. Ved hendes
venstre side sidder fru Holt med datter;
dernæst fru Rummel og frøken Rummel.
Til højre for fru Bernick sidder fru Lynge,
frøken Bernick og Dina Dorf. Alle damerne
er beskæftigede med håndarbejde. På bordet
ligger store bunker af halvfærdigt og tilklippet
linned samt andre beklædningsgenstande.
Længere tilbage, ved et lidet bord, hvorpå to
blomsterpotter og et glas sukkervand, sidder
adjunkt Rørlund og forelæser af en bog i
guldsnit, dog således at kun enkelte ord bli-
ver hørlige for tilskuerne. Ude i haven lø-
ber Olaf Bernick omkring og skyder tilmåls
med en bue.)
bord en forsamling af damer. Midt for
bordet sidder fru Bernick. Ved hendes
venstre side sidder fru Holt med datter;
dernæst fru Rummel og frøken Rummel.
Til højre for fru Bernick sidder fru Lynge,
Faksimile
side: 6
6.
frøken Bernick og Dina Dorf. Alle damerne
er beskæftigede med håndarbejde. På bordet
ligger store bunker af halvfærdigt og tilklippet
linned samt andre beklædningsgenstande.
Længere tilbage, ved et lidet bord, hvorpå to
blomsterpotter og et glas sukkervand, sidder
adjunkt Rørlund og forelæser af en bog i
guldsnit, dog således at kun enkelte ord bli-
ver hørlige for tilskuerne. Ude i haven lø-
ber Olaf Bernick omkring og skyder tilmåls
med en bue.)
(En liden stund efter kommer skibsbygger
Aune stilfærdigt ind gennem døren tilhøjre .
Der indtræder nogen forstyrrelse i læsningen;
fru Bernick nikker til ham og peger mod
døren tilvenstre . Aune går sagte hen og ban-
ker et par gange sagte og med mellemrum på
konsulens dør. Fuldmægtig Krap, med hat
i hånden og papirer under armen, kommer
ud fra værelset.)
Aune stilfærdigt ind gennem døren tilhøjre .
Der indtræder nogen forstyrrelse i læsningen;
fru Bernick nikker til ham og peger mod
døren tilvenstre . Aune går sagte hen og ban-
ker et par gange sagte og med mellemrum på
konsulens dør. Fuldmægtig Krap, med hat
i hånden og papirer under armen, kommer
ud fra værelset.)
Fuldmægtig Krap
.Nå, er det Dem, som banker?
Skibsbygger Aune
.Konsulen har havt bud efter mig.
Fuldmægtig Krap
.Har så; men kan ikke modtage Dem;
har overdraget til mig at –
har overdraget til mig at –
Fuldmægtig Krap
.– overdraget til mig at sige Dem det.
De må holde op med disse lørdags-foredrag
for arbejderne.
De må holde op med disse lørdags-foredrag
for arbejderne.
Skibsbygger Aune
.Så? Jeg tænkte dog, jeg måtte bruge min
fritid –
fritid –
Fuldmægtig Krap
.De må ikke bruge Deres fritid til at
gøre arbejd folkene ubrugelige i arbejds-
tiden. Sidst lørdag har De talt om den ska-
de, arbejderne skal have af vore nye ma-
skiner og af den nye arbejdsmåde på værf-
tet. Hvorfor gør De det?
gøre arbejd folkene ubrugelige i arbejds-
tiden. Sidst lørdag har De talt om den ska-
de, arbejderne skal have af vore nye ma-
skiner og af den nye arbejdsmåde på værf-
tet. Hvorfor gør De det?
Skibsbygger Aune
.Det gør jeg for at støtte
samfundet.
Fuldmægtig Krap
.Det var mærkeligt! Konsulen
siger
at
det er samfundsopløsende.
det er samfundsopløsende.
Skibsbygger Aune
.Mit samfund er ikke konsulens sam-
fund, herr fuldmægtig! Som formand i
arbejdersamfundet må jeg –
fund, herr fuldmægtig! Som formand i
arbejdersamfundet må jeg –
Fuldmægtig Krap
.De er først og fremst formand på konsul
Bernicks værft. De har først og fremst at
gøre Deres skyldighed imod det samfund,
som kaldes konsul Bernicks firma; for
det er det, vi allesammen lever af. – Ja,
nu ved De, hvad konsulen havde at sige
Dem.
Bernicks værft. De har først og fremst at
gøre Deres skyldighed imod det samfund,
Faksimile
side: 8
8.
som kaldes konsul Bernicks firma; for
det er det, vi allesammen lever af. – Ja,
nu ved De, hvad konsulen havde at sige
Dem.
Skibsbygger Aune
.Konsulen vilde ikke have sagt det på
den måde, herr fuldmægtig! Men jeg skøn-
ner nok, hvem jeg har at takke for dette her.
Det er den fordømte amerikanske havarist.
De folk vil at arbejdet skal gå, som de er vant
til det derover, og det –
den måde, herr fuldmægtig! Men jeg skøn-
ner nok, hvem jeg har at takke for dette her.
Det er den fordømte amerikanske havarist.
De folk vil at arbejdet skal gå, som de er vant
til det derover, og det –
Fuldmægtig Krap
.Ja, ja, ja; jeg kan ikke indlade mig på vidt-
løftigheder. Nu kender De konsulens mening;
altså basta! Vil De så gå ned på værftet igen;
det kan visst behøves; jeg kommer selv derned
om lidt. – Om forladelse, mine damer!
løftigheder. Nu kender De konsulens mening;
altså basta! Vil De så gå ned på værftet igen;
det kan visst behøves; jeg kommer selv derned
om lidt. – Om forladelse, mine damer!
(Han hilser og går ud gennem haven og
nedad gaden. Skibsbygger Aune går stille
ud til højre . Adjunkten, der under den fore-
gående dæmpede samtale har fortsat læsnin-
gen, er straks efter færdig med bogen og klap-
per den sammen.)
nedad gaden. Skibsbygger Aune går stille
ud til højre . Adjunkten, der under den fore-
gående dæmpede samtale har fortsat læsnin-
gen, er straks efter færdig med bogen og klap-
per den sammen.)
Adjunkt Rørlund
.Se så, mine kære tilhørerinder, der-
med er det ude.
med er det ude.
Fru Rummel
.Ak, hvilken lærerig fortælling!
Faksimile
side: 9
9.
Fru Holt
.Og så moralsk!
Fru Bernick
.En sådan bog gir virkelig meget at tæn-
ke på.
ke på.
Adjunkt Rørlund
.Å ja; den danner et velgørende modstyk-
ke til hvad vi desværre daglig kan se, bå-
de af aviser og af tidsskrifter. Denne for-
gyldte og sminkede yderside, som de sto-
re samfund bærer tilskue, – hvad dølger
den egentlig? Hulhed og rådenskab, om jeg
så må sige. Ingen moralsk grundvold
under fødderne. Med et ord, – de er kal-
kede grave, disse store samfund nutil-
dags.
ke til hvad vi desværre daglig kan se, bå-
de af aviser og af tidsskrifter. Denne for-
gyldte og sminkede yderside, som de sto-
re samfund bærer tilskue, – hvad dølger
den egentlig? Hulhed og rådenskab, om jeg
så må sige. Ingen moralsk grundvold
under fødderne. Med et ord, – de er kal-
kede grave, disse store samfund nutil-
dags.
Fru Holt
.Ja, det er visst og sandt.
Fru Rummel
.Vi behøver jo bare at se hen til det ame-
rikanske skibsmandskab, som ligger her
i denne tid.
rikanske skibsmandskab, som ligger her
i denne tid.
Adjunkt Rørlund
.Nå, slige udskud af menneskeheden
vil jeg sletikke tale om. Men selv i de
højere kredse, – hvorledes står det til
der? Tvivl og gærende uro på alle kanter;
ufred i sindene og usikkerhed i alle for-
holde. Hvorledes er ikke familjelivet un-
dergravet derude? Hvorledes ytrer sig ik-
ke frække omstyrtningslyster lige over for
de alvorligste sandheder?
vil jeg sletikke tale om. Men selv i de
højere kredse, – hvorledes står det til
der? Tvivl og gærende uro på alle kanter;
ufred i sindene og usikkerhed i alle for-
Faksimile
side: 10
10.
holde. Hvorledes er ikke familjelivet un-
dergravet derude? Hvorledes ytrer sig ik-
ke frække omstyrtningslyster lige over for
de alvorligste sandheder?
Dina
(uden at se op.)
Men sker der ikke også mange store
gerninger?
gerninger?
Adjunkt Rørlund
.Store gerninger –? Jeg forstår ikke –
Fru Holt
(forbauset.)
Men, Gud, Dina –!
Fru Rummel
(på samme tid.)
Men, Dina, hvor kan
du
dog –?
Adjunkt Rørlund
.Jeg tror ikke det vilde være sundt, om
den slags gerninger fik indpas hos os. Nej,
da bør nok vi herhjemme takke Gud,
at vi har det, som vi har det. Vel vokser
her ugræs mellem hveden her også, des-
værre; men det stræber vi da redeligt at
luge op så godt vi formår. Det gælder
at holde samfundet rent, mine damer,
– at holde ude alt dette uprøvede, som en
utålmodig tid vil påtvinge os.
den slags gerninger fik indpas hos os. Nej,
da bør nok vi herhjemme takke Gud,
at vi har det, som vi har det. Vel vokser
her ugræs mellem hveden her også, des-
værre; men det stræber vi da redeligt at
luge op så godt vi formår. Det gælder
at holde samfundet rent, mine damer,
– at holde ude alt dette uprøvede, som en
utålmodig tid vil påtvinge os.
Fru Rummel
.Ja, ifjor var det jo på et hængende
hår
at vi skulde fåt jernbane til byen.
at vi skulde fåt jernbane til byen.
Fru Bernick
.Nå, det fik da Karsten forhindret.
Adjunkt Rørlund
.Forsynet, fru Bernick. De kan være
forvisset om at Deres mand var et redskab
i en højeres hånd, da han nægted at tage
sig af det påfund.
forvisset om at Deres mand var et redskab
i en højeres hånd, da han nægted at tage
sig af det påfund.
Fru Bernick
.
{M}Og alligevel fik han høre så meget
ondt i aviserne. Men vi glemmer rent
at takke Dem, herr adjunkt. Det er virke-
lig mere end venligt af Dem, at De ofrer så
megen tid på os.
ondt i aviserne. Men vi glemmer rent
at takke Dem, herr adjunkt. Det er virke-
lig mere end venligt af Dem, at De ofrer så
megen tid på os.
Adjunkt Rørlund
.Å hvad; nu i skoleferierne –
Fru Bernick
.Ja, ja, det er dog et offer alligevel, herr ad-
junkt.
junkt.
Adjunkt Rørlund
(flytter sin stol nærmere.)
Tal aldrig om det, bedste frue. Bringer
De ikke allesammen et offer for en god sags
skyld? Og bringer De det ikke gerne og glade-
ligen? Disse moralsk fordærvede, hvis
forbedring vi arbejder for, er at betragte som
sårede soldater på en slagmark; De, mine
damer, er diakonisserne, de barmhjertige
søstre, der plukker charpi til disse ulyk-
kelige tilskadekomne, lægger forbindingen
lindt om sårene, læger og heler dem –
De ikke allesammen et offer for en god sags
skyld? Og bringer De det ikke gerne og glade-
Faksimile
side: 12
12.
ligen? Disse moralsk fordærvede, hvis
forbedring vi arbejder for, er at betragte som
sårede soldater på en slagmark; De, mine
damer, er diakonisserne, de barmhjertige
søstre, der plukker charpi til disse ulyk-
kelige tilskadekomne, lægger forbindingen
lindt om sårene, læger og heler dem –
Fru Bernick
.Det må være en stor
nådens gave
at kun-
ne se alt i et så smukt lys.
ne se alt i et så smukt lys.
Adjunkt Rørlund
.Meget er medfødt i så henseende; men
meget kan også erhverves. Det gælder kun at
se tingene i lys af en alvorlig livsopgave.
Ja, hvad siger nu De, frøken Bernick? Fin-
der ikke De at De har fåt ligesom et tryg-
gere grundlag at stå på, siden De ofred
Dem for skolegerningen?
meget kan også erhverves. Det gælder kun at
se tingene i lys af en alvorlig livsopgave.
Ja, hvad siger nu De, frøken Bernick? Fin-
der ikke De at De har fåt ligesom et tryg-
gere grundlag at stå på, siden De ofred
Dem for skolegerningen?
Frøken Bernick
.Ak, jeg
ved
ikke
hvad jeg skal sige. Tidt,
når jeg går dernede i skolestuen, ønsker jeg
at jeg var langt ude på det vilde hav.
når jeg går dernede i skolestuen, ønsker jeg
at jeg var langt ude på det vilde hav.
Adjunkt Rørlund
.Ja se, det er anfægtelserne, kære frøken.
Men mod slige urolige gæster gælder det at stæn-
ge døren. Det vilde hav, – det mener De na-
turligvis ikke bogstaveligt; De mener det
store bølgende menneskesamfund, hvor så
mange går tilgrunde. Og sætter De virke-
lig så megen pris på det liv, De hører
summe og bruse hist udenfor? Se bare
ned på gaden. Der går menneskene i
solheden og sveder og tumler med sine
små anliggender. Nej, da har vi det san-
deligen bedre, vi, som sidder svalt herin-
de og vender ryggen til den kant, hvorfra
forstyrrelsen kommer.
Men mod slige urolige gæster gælder det at stæn-
ge døren. Det vilde hav, – det mener De na-
turligvis ikke bogstaveligt; De mener det
store bølgende menneskesamfund, hvor så
Faksimile
side: 13
13.
mange går tilgrunde. Og sætter De virke-
lig så megen pris på det liv, De hører
summe og bruse hist udenfor? Se bare
ned på gaden. Der går menneskene i
solheden og sveder og tumler med sine
små anliggender. Nej, da har vi det san-
deligen bedre, vi, som sidder svalt herin-
de og vender ryggen til den kant, hvorfra
forstyrrelsen kommer.
Frøken Bernick
.Ja, Gud, De har visst så fuldkommen ret –
Adjunkt Rørlund
.Og i et hus, som dette, – i et godt og rent hjem,
hvor familjelivet kommer tilsyne i sin
smukkeste skikkelse, – hvor fred og en-
drægtighed hersker – – (til fru Bernick)
Hvad lytter De efter, frue?
hvor familjelivet kommer tilsyne i sin
smukkeste skikkelse, – hvor fred og en-
drægtighed hersker – – (til fru Bernick)
Hvad lytter De efter, frue?
Fru Bernick
(vendt mod den forreste dør tilvenstre .)
Hvor højrøstede de blir derinde.
Adjunkt Rørlund
.Er der noget særdeles
påfærde.
Fru Bernick
.Jeg
ved
ikke. Jeg hører, der er nogen in-
de hos min mand.
de hos min mand.
(Hilmar Tønnesen, med cigar i mun-
den, kommer ind ad døren tilhøjre , men
standser ved synet af de mange damer.)
den, kommer ind ad døren tilhøjre , men
standser ved synet af de mange damer.)
Faksimile
side: 14
14.
Hilmar Tønnesen
.Å, om forladelse –
(vil trække sig tilbage.)
Fru Bernick
.Nej, Hilmar, kom kun nærmere; du
forstyrrer ikke. Var det noget du vilde?
forstyrrer ikke. Var det noget du vilde?
Hilmar Tønnesen
.Nej, jeg vilde kun se indom. – Godmor-
gen, mine damer. (til fru Bernick.) Nå,
hvad blir det så til?
gen, mine damer. (til fru Bernick.) Nå,
hvad blir det så til?
Fru Bernick
.Med hvad?
Hilmar Tønnesen
.Bernick har jo trommet et møde sam-
men.
men.
Fru Bernick
.Så? Men hvad er det da egentlig?
Hilmar Tønnesen
.
Å
, det er jo dette jernbanevrøvl igen.
Fru Rummel
.Nej, kan det være muligt?
Fru Bernick
.Stakkels Karsten, skal han have end-
nu flere ubehageligheder –
nu flere ubehageligheder –
Adjunkt Rørlund
.Men hvorledes rimer vi dette sammen,
herr Tønnesen? Konsul Bernick gav jo
dog ifjor så tydeligt tilkende at han ikke
vilde have nogen jernbane.
herr Tønnesen? Konsul Bernick gav jo
dog ifjor så tydeligt tilkende at han ikke
Faksimile
side: 15
15.
vilde have nogen jernbane.
Hilmar Tønnesen
.Ja, det synes jeg også; men jeg mødte fuld-
mægtig Krap, og han fortalte at jernbanesa-
gen var tagen op igen og at Bernick holdt
møde med tre af byens pengemænd.
mægtig Krap, og han fortalte at jernbanesa-
gen var tagen op igen og at Bernick holdt
møde med tre af byens pengemænd.
Fru Rummel
.Ja, var det ikke det jeg syntes, at jeg hørte
Rummels stemme.
Rummels stemme.
Hilmar Tønnesen
.Jo, herr Rummel er naturligvis med,
og så er det købmand Sandstad i bakken
og Mikkel Vigeland, – «Hellig-Mikkel», som
de kalder ham.
og så er det købmand Sandstad i bakken
og Mikkel Vigeland, – «Hellig-Mikkel», som
de kalder ham.
Adjunkt Rørlund
.Hm –
Hilmar Tønnesen
.Om forladelse, herr adjunkt.
Fru Bernick
.Og nu var her så godt og fredeligt.
Hilmar Tønnesen
.Ja, jeg, for min part, skulde ikke have
noget imod om de begyndte at kævle i-
gen. Det blev ialfald en adspredelse.
noget imod om de begyndte at kævle i-
gen. Det blev ialfald en adspredelse.
Adjunkt Rørlund
.
Å
, den slags adspredelser synes jeg man
må kunne undvære.
må kunne undvære.
Hilmar Tønnesen
.Faksimile
side: 16
16.
Det er nu som man er anlagt. Visse na-
turer trænger nu og da til oprivende kam-
pe. Men sligt har småstadslivet desværre
ikke meget at byde af, og det er ikke enhver
givet at – (blader i adjunktens bog) «Kvinden
som samfundets tjenerinde». Hvad er det for
noget sludder?
turer trænger nu og da til oprivende kam-
pe. Men sligt har småstadslivet desværre
ikke meget at byde af, og det er ikke enhver
givet at – (blader i adjunktens bog) «Kvinden
som samfundets tjenerinde». Hvad er det for
noget sludder?
Fru Bernick
.Gud, Hilmar, det må du ikke sige. Du
har visst ikke læst den bog.
har visst ikke læst den bog.
Hilmar Tønnesen
.Nej; og jeg agter heller ikke at læse den.
Fru Bernick
.Du er nok ikke rigtig vel tilpas idag.
Hilmar Tønnesen
.Nej, jeg er ikke.
Fru Bernick
.Har du kanske ikke sovet godt inat?
Hilmar Tønnesen
.Nej, jeg har sovet meget slet. Jeg gik en
tur igåraftes for min sygdoms skyld. Så
drev jeg op i klubben og læste en rejseberetning
fra nordpolen. Det er noget stålsættende i
dette at følge menneskene i deres kamp med
elementerne.
tur igåraftes for min sygdoms skyld. Så
drev jeg op i klubben og læste en rejseberetning
fra nordpolen. Det er noget stålsættende i
dette at følge menneskene i deres kamp med
elementerne.
Fru Rummel
.Men det bekom Dem da visst ikke godt,
herr Tønnesen.
herr Tønnesen.
Faksimile
side: 17
2.
17.
Hilmar Tønnesen
.Nej, det bekom mig meget slet; jeg lå
hele natten og vælted mig i halvsøvne og
drømte at jeg blev forfulgt af en væmmelig
hvalros.
hele natten og vælted mig i halvsøvne og
drømte at jeg blev forfulgt af en væmmelig
hvalros.
Olaf
,
(som er kommen op på havetrappen.)
Har du været forfulgt af en hvalros,
onkel?
onkel?
Hilmar Tønnesen
.Jeg drømte det, din klodrian! Men går
du endnu her og leger med den latterlige
bue? Hvorfor får du dig ikke fat på et
rigtigt gevær?
du endnu her og leger med den latterlige
bue? Hvorfor får du dig ikke fat på et
rigtigt gevær?
Olaf
.Jo, det vilde jeg gerne, men –
Hilmar Tønnesen
.For et sådant gevær, det er der da nogen
mening i; der er altid noget n<...> nervespæn-
dende i det, når man skal fyre det af.
mening i; der er altid noget n<...> nervespæn-
dende i det, når man skal fyre det af.
Olaf
.Og så kunde jeg skyde bjørne, onkel.
Men jeg får ikke lov for far.
Men jeg får ikke lov for far.
Fru Bernick
.Du må virkelig ikke sætte ham sådant
i hodet, Hilmar.
i hodet, Hilmar.
Hilmar Tønnesen
.Hm, – jo, det er en slægt, der opdrages nu-
tildags! Der tales om idræt og idræt, – Gud be-
vares, – men altsammen så er det leg; al-
drig en alvorlig drift til dette hærdende,
som ligger i at træde faren mandigt under
øjnene. Stå ikke og peg imod mig med
buen, din klods; den kan gå løs.
Faksimile
side: 18
18.
tildags! Der tales om idræt og idræt, – Gud be-
vares, – men altsammen så er det leg; al-
drig en alvorlig drift til dette hærdende,
som ligger i at træde faren mandigt under
øjnene. Stå ikke og peg imod mig med
buen, din klods; den kan gå løs.
Olaf
.Nej, onkel, der er ingen pil i.
Hilmar Tønnesen
.Det kan du ikke vide; der kan være en
pil i alligevel. Tag den væk, siger jeg! – Hvor-
for pokker er du aldrig rejst over til Ameri-
ka med et af din faders skibe? Der kunde du
få se en bøffeljagt eller en kamp med rødhu-
derne.
pil i alligevel. Tag den væk, siger jeg! – Hvor-
for pokker er du aldrig rejst over til Ameri-
ka med et af din faders skibe? Der kunde du
få se en bøffeljagt eller en kamp med rødhu-
derne.
Fru Bernick
.Nej, men Hilmar –
Olaf
.Ja, det vilde jeg gerne, onkel; og så kan-
ske jeg kunde træffe onkel Johan og tante
Lona.
ske jeg kunde træffe onkel Johan og tante
Lona.
Hilmar
Tønnesen
.Hm –; sliddersladder.
Fru Bernick
.Nu kan du gå ned i haven igen, Olaf.
Olaf
.Mor, må jeg også gå ud på gaden?
(Olaf løber ud gennem gitterporten.)
Adjunkt Rørlund
.De burde ikke sætte barnet slige nykker
i hodet, herr Tønnesen.
i hodet, herr Tønnesen.
Hilmar Tønnesen
.Nej, naturligvis, han bør gå her og blive
en hjemmesidder, som så mange andre.
en hjemmesidder, som så mange andre.
Adjunkt Rørlund
.Men hvorfor rejser De ikke selv over?
Hilmar Tønnesen
.Jeg? Med min sygdom? Nå, det for-
står sig, den tar man jo ikke stort hensyn
til her i byen. Men desuagtet, – man har
dog visse forpligtelser mod det samfund,
man står i. Her må dog ialfald være no-
gen, som holder ideens fane højt. Uf, nu
skriger han igen!
står sig, den tar man jo ikke stort hensyn
til her i byen. Men desuagtet, – man har
dog visse forpligtelser mod det samfund,
man står i. Her må dog ialfald være no-
gen, som holder ideens fane højt. Uf, nu
skriger han igen!
Fruerne
.Hvem skriger?
Hilmar Tønnesen
.Å nej, jeg
ved
ikke. De er lidt højrøste-
de derinde, og det gør mig så nervøs.
de derinde, og det gør mig så nervøs.
Fru Rummel
.Det er nok min mand, herr Tønnesen.
Men jeg skal sige Dem, han er så vant til
at tale i store forsamlinger –
Men jeg skal sige Dem, han er så vant til
at tale i store forsamlinger –
Hilmar Tønnesen
.Nej, Gud bevars, når det gælder at værge
for pengepungen, så –; alting går jo op i
smålige materielle beregninger her. Uf!
for pengepungen, så –; alting går jo op i
smålige materielle beregninger her. Uf!
Fru Bernick
.Det er ialfald bedre end før, da alting gik
op i forlystelser.
op i forlystelser.
Fru Lynge
.Var her virkelig så slemt før?
Fru Rummel
.Ja, det kan De tro, fru Lynge. De kan pri-
se Dem lykkelig at De ikke bode her dengang.
se Dem lykkelig at De ikke bode her dengang.
Fru Holt
.Jo, her er rigtignok foregåt forandringer!
Når jeg tænker tilbage på mine pigedage –
Når jeg tænker tilbage på mine pigedage –
Fru Rummel
.Å, tænk blot en fjorten–femten år tilbage.
Gud fri os vel, hvilket liv her var! Dengang
bestod både balforeningen og musikforeningen –
Gud fri os vel, hvilket liv her var! Dengang
bestod både balforeningen og musikforeningen –
Frøken Bernick
.Og den dramatiske forening. Den kan jeg
godt huske.
godt huske.
Fru Rummel
.Ja, det var
der
Deres stykke blev opført,
herr Tønnesen.
herr Tønnesen.
Å, hvad, hvad –!
Adjunkt Rørlund
.Student Tønnesens stykke?
Fru Rummel
.Ja, det var længe før De kom hid, herr
adjunkt. Det gik forresten bare en gang.
adjunkt. Det gik forresten bare en gang.
Fru Lynge
.Var det ikke i det stykke De fortalte
mig
at De havde spillet elskerinde, fru Rummel?
at De havde spillet elskerinde, fru Rummel?
Fru Rummel
.
(skotter efter adjunkten.)
Jeg? Det kan jeg virkelig ikke huske, fru
Lynge. Men jeg husker godt al den støjende sel-
skabelighed i familjerne.
Lynge. Men jeg husker godt al den støjende sel-
skabelighed i familjerne.
Fru Holt
.Ja, jeg
ved
såmæn de huse, hvor der blev
givet to store middage i ugen.
givet to store middage i ugen.
Fru Lynge
.Og så var her jo et
˹omrejsende˺
fremmed
skuespiller-
selskab, har jeg hørt.
selskab, har jeg hørt.
Fru Rummel
.Ja, det var nu det allerværste –!
Fru Holt
(urolig.)
Hm, hm –
Fru Rummel
.Fru Lynge
.Jo, de mennesker skal have gjort så man-
ge gale streger, siges der. Hvorledes hænger det
egentlig sammen med de historier?
ge gale streger, siges der. Hvorledes hænger det
egentlig sammen med de historier?
Fru Rummel
.Å, det er igrunden ingenting, fru Lynge.
Fru Holt
.Søde Dina, ræk mig det linned der.
Fru Bernick
(på samme tid.)
Kære Dina, gå ud og bed Katrine bringe
os kaffeen.
os kaffeen.
Frøken Bernick
.Jeg skal gå med dig, Dina.
(Dina og
frøken
Bernick går ud gennem
den øverste dør tilvenstre .)
den øverste dør tilvenstre .)
Fru Bernick
(rejser sig.)
Og så får De undskylde mig et øjeblik, mine da-
mer; jeg tænker vi drikker kaffeen derude.
mer; jeg tænker vi drikker kaffeen derude.
(Hun går ud på havetrappen og dækker et
bord; adjunkten står i døren og taler med hende.
Hilmar Tønnesen sidder derude og ryger.)
bord; adjunkten står i døren og taler med hende.
Hilmar Tønnesen sidder derude og ryger.)
Fru Rummel
(sagte.)
Gud, fru Lynge, hvor De gjorde mig forskræk-
ket!
ket!
Faksimile
side: 23
23.
Fru Lynge
.Jeg?
Fru Holt
.Ja, men det var rigtig Dem selv, som be-
gyndte, fru Rummel.
gyndte, fru Rummel.
Fru Rummel
.Jeg? Nej, hvor kan De dog sige det, fru
Holt? Der kom da ikke et levende ord over
min mund.
Holt? Der kom da ikke et levende ord over
min mund.
Fru Lynge
.Men hvad er det da?
Fru Rummel
.Hvor kunde De begynde at tale om –! Tænk, –
så De da ikke at Dina var inde?
så De da ikke at Dina var inde?
Fru Lynge
.Dina? Men bevares vel, er der noget påfær-
de med –?
de med –?
Fru Holt
.Og så her i huset!
Ved
De da
ikke
at det var
fru Bernicks broder –?
fru Bernicks broder –?
Fru Lynge
.Hvad han? Jeg
ved
jo slet ingen ting; jeg er
jo ganske ny –
jo ganske ny –
Fru Rummel
.Har De da ikke hørt at –? Hm – (til datteren.)
du kan gå ned i haven lidt, du Hilda.
du kan gå ned i haven lidt, du Hilda.
Fru Holt
.Gå du også, Netta{;}. Og vær rigtig venlig mod
den stakkels Dina når hun kommer.
(Frøken Rummel og frøken Holt går ud
Faksimile
side: 24
24.
den stakkels Dina når hun kommer.
i haven.)
Fru Lynge
.Nå, hvad var det så med fru Bernicks broder?
Fru Rummel
.
Ved
De
ikke, det var ham, som havde den fæ-
le historie?
le historie?
Fru Lynge
.Har student Tønnesen havt en fæl historie?
Fru Rummel
.Nej, Herregud, studenten er jo hendes fætter,
fru Lynge. Jeg taler om broderen –
fru Lynge. Jeg taler om broderen –
Fru Holt
.– den forlorne Tønnesen –
Fru Rummel
.Johan hed han. Han rømte over til Ame-
rika.
rika.
Fru Holt
.
Måtte rømme, kan De tænke Dem.
Fru Lynge
.Og han havde altså den fæle historie?
Fru Rummel
.Ja, det var noget sådant –; hvad skal jeg kal-
de det? Det var noget sådant med Dinas mo-
der. Å, jeg husker det, som om det var idag.
Johan Tønnesen var dengang på kontoret
hos gamle fru Bernick; Karsten Bernick
var nylig kommen hjem fra Paris, – var end-
nu ikke bleven forlovet –
de det? Det var noget sådant med Dinas mo-
der. Å, jeg husker det, som om det var idag.
Johan Tønnesen var dengang på kontoret
hos gamle fru Bernick; Karsten Bernick
Faksimile
side: 25
25.
var nylig kommen hjem fra Paris, – var end-
nu ikke bleven forlovet –
Fru Lynge
.Nå, men den fæle
historie
?
Fru Rummel
.Jo, ser De, – den vinter var Møllers skue-
spillerselskab her i byen –
spillerselskab her i byen –
Fru Holt
.– og ved det selskab var skuespiller Dorf og
kone. Alle de unge mennesker var rent forga-
bet i hende.
kone. Alle de unge mennesker var rent forga-
bet i hende.
Fru Rummel
.Ja, Gud
ved
, hvor de kunde
finde
at hun
var smuk. Men så kommer skuespiller Dorf
hjem sent en aften –
var smuk. Men så kommer skuespiller Dorf
hjem sent en aften –
Fru Holt
.– ganske uventet –
Fru Rummel
.– og så finder han –; nej, det lar sig virkelig
ikke fortælle.
ikke fortælle.
Fru Holt
.Nej, fru Rummel, han fandt ingenting, for
døren var stængt på indsiden.
døren var stængt på indsiden.
Fru Rummel
.Ja, det er jo det jeg siger; han fandt døren
stængt. Og vil De tænke Dem, han, som er
indenfor, må springe ud af vinduet.
stængt. Og vil De tænke Dem, han, som er
indenfor, må springe ud af vinduet.
Fru Lynge
.Og det var fru Bernicks broder?
Fru Rummel
.Ja visst var det så.
Fru Lynge
.Og så var det han rømte til Amerika?
Fru Holt
.Ja, så måtte han jo rømme, kan De begribe.
Fru Rummel
.For bagefter blev der opdaget noget, som næ-
sten var ligeså slemt; tænk Dem, han havde
forgrebet sig på kassen –
sten var ligeså slemt; tænk Dem, han havde
forgrebet sig på kassen –
Fru Holt
.Men det
ved
man jo ikke rigtig, fru Rummel;
kanske det bare var rygter.
kanske det bare var rygter.
Fru Rummel
.Nej, nu må jeg sige –! Var ikke det bekendt
over hele byen? Var ikke gamle fru Bernick
nær ved at gå fallit for den sags skyld? Det
har jeg da fra Rummel selv. Men Gud bevare
min mund.
over hele byen? Var ikke gamle fru Bernick
nær ved at gå fallit for den sags skyld? Det
har jeg da fra Rummel selv. Men Gud bevare
min mund.
Fru Holt
.Nå, til madam Dorf gik ialfald pengene
ikke, for hun –
ikke, for hun –
Fru Lynge
.Ja, hvorledes blev det mellem Dinas for-
ældre bagefter?
ældre bagefter?
Faksimile
side: 27
27.
Fru Rummel
.Jo, Dorf rejste sin vej både fra kone og barn.
Men madammen var såmæn fræk nok til
at blive her et helt år. Vise sig på theatret tur-
de hun jo ikke mere; men så ernærte hun
sig med at vaske og sy for folk –
Men madammen var såmæn fræk nok til
at blive her et helt år. Vise sig på theatret tur-
de hun jo ikke mere; men så ernærte hun
sig med at vaske og sy for folk –
Fru Holt
.Og så prøved hun på at få en danseskole
igang .
igang .
Fru Rummel
.Det gik naturligvis ikke. Hvilke forældre
vilde vel betro sine børn til en sådan en?
Men det vared heller ikke længe med hende;
den fine madam var nok ikke vant til at
arbejde; det slog sig for brystet og så døde
hun.
vilde vel betro sine børn til en sådan en?
Men det vared heller ikke længe med hende;
den fine madam var nok ikke vant til at
arbejde; det slog sig for brystet og så døde
hun.
Fru Lynge
Uh, dette var rigtignok fæle historier!
Fru Rummel
.Ja, De kan tro, det har været hårdt at
døje for Bernicks. Det er den dunkle plet
i deres lykkes sol, som Rummel engang
udtrykte sig. Tal derfor aldrig om de ting
her i huset, fru Lynge.
døje for Bernicks. Det er den dunkle plet
i deres lykkes sol, som Rummel engang
udtrykte sig. Tal derfor aldrig om de ting
her i huset, fru Lynge.
Fru Holt
.Og, for Guds skyld, heller ikke om
˹halvsøs-˺
halsøs-
teren!
teren!
Fru Rummel
.Har
havt,
– lykkeligvis; for nu er nok
slægtskabet ude mellem de to. Jo, det var
en for sig selv! Vil De tænke Dem, hun klip-
ped håret af sig, og så gik hun med mand-
folkstøvler i regnvejr.
slægtskabet ude mellem de to. Jo, det var
en for sig selv! Vil De tænke Dem, hun klip-
ped håret af sig, og så gik hun med mand-
folkstøvler i regnvejr.
Fru Holt
.Og da halvbroderen – det forlorne sub-
jekt – var rømt, og hele byen naturligvis
var oprørt over ham, – ved De, hvad hun
så gør? Hun rejser over til ham!
jekt – var rømt, og hele byen naturligvis
var oprørt over ham, – ved De, hvad hun
så gør? Hun rejser over til ham!
Fru Rummel
.Ja, men den skandale hun gjorde før
hun rejste, fru Holt!
hun rejste, fru Holt!
Fru Holt
.Hys, tal ikke om det.
Fru Lynge
.Gud, gjorde hun også skandale?
Fru Rummel
.Jo, nu skal De høre, fru Lynge. Bernick
havde netop da forlovet sig med Betty Tøn-
nesen; og just som han kommer med hende
under armen ind til hendes tante for at
melde det –
havde netop da forlovet sig med Betty Tøn-
nesen; og just som han kommer med hende
under armen ind til hendes tante for at
melde det –
Fru Holt
.Fru Rummel
.– så rejser Lona Hessel sig op fra den
stol, hun sidder på, og gir den fine dan-
nede Karsten Bernick en ørefigen, så
det sang i ham.
stol, hun sidder på, og gir den fine dan-
nede Karsten Bernick en ørefigen, så
det sang i ham.
Fru Lynge
.Nej, nu har jeg da aldrig –!
Fru Holt
.Ja, det er aldeles visst.
Fru Rummel
.Og så pakked hun sin koffert og rejste
til Amerika.
til Amerika.
Fru Lynge
.Men så må hun vel selv have havt et
godt øje til ham?
godt øje til ham?
Fru Rummel
.Ja, det kan De tro hun havde. Hun gik her
og bildte sig ind at der skulde blive et par af
dem, når han kom hjem fra Paris.
og bildte sig ind at der skulde blive et par af
dem, når han kom hjem fra Paris.
Fru Holt
.Ja, tænk, at hun kunde tro noget sligt! Ber-
nick, – den unge belevne verdensmand, alle –
komplet kavallér, – alle damernes yndling –
nick, – den unge belevne verdensmand, alle –
komplet kavallér, – alle damernes yndling –
Fru Rummel
.– og så anstændig alligevel, fru Holt; og så
moralsk.
moralsk.
Fru Rummel
.Ja, ser De, derover hviler der, som Rum-
mel engang udtrykte sig, et slør, der neppe
bør løftes.
mel engang udtrykte sig, et slør, der neppe
bør løftes.
Fru Lynge
Hvad vil det sige?
Fru Rummel
.Hun står jo ikke længere i forbindelse med
familjen, kan De skønne ; men så meget ved
da hele byen, at hun har sunget for penge i
værtshusene derover –
familjen, kan De skønne ; men så meget ved
da hele byen, at hun har sunget for penge i
værtshusene derover –
Fru Holt
.– og at hun har holdt foredrag på salene –
Fru Rummel
.– og at hun har givet ud en ravgal bog.
Fru Lynge
.Nej tænk –!
Fru Rummel
Å jo, Lona Hessel er nok også en af sol-
pletterne i den Bernickske familjelykke.
Men nu ved De altså besked, fru Lynge. Jeg
har, ved Gud, bare talt om dette for at De t skal
tage Dem iagt.
pletterne i den Bernickske familjelykke.
Men nu ved De altså besked, fru Lynge. Jeg
har, ved Gud, bare talt om dette for at De t skal
tage Dem iagt.
Fru Lynge
.Jo, det kan De være rolig for jeg skal. – Men
den stakkels Dina Dorf! Det gør mig rigtig
ondt for hende.
den stakkels Dina Dorf! Det gør mig rigtig
Faksimile
side: 31
31.
ondt for hende.
Fru Rummel
.Nå, for hende var det jo en ren lykke.
Tænk, om hun var bleven i forældrenes hæn-
der! Vi tog os naturligvis af hende, allesammen,
og formaned hende, så godt vi kunde. Siden
fik frøken Bernick sat igennem at hun
kom her i huset.
Tænk, om hun var bleven i forældrenes hæn-
der! Vi tog os naturligvis af hende, allesammen,
og formaned hende, så godt vi kunde. Siden
fik frøken Bernick sat igennem at hun
kom her i huset.
Fru Holt
.Men et vanskeligt barn har hun altid
været. De kan tænke Dem, – alle de slette ex-
empler. En sådan en er jo ikke som en af
vore egne; hun må tages med det gode, fru
Lynge.
været. De kan tænke Dem, – alle de slette ex-
empler. En sådan en er jo ikke som en af
vore egne; hun må tages med det gode, fru
Lynge.
Fru Rummel
.Hys, – der kommer hun. (højt) Ja, den
Dina, det er rigtig en flink pige. Nå, er
du der, Dina? Vi sidder her og lægger
tøjet fra os.
Dina, det er rigtig en flink pige. Nå, er
du der, Dina? Vi sidder her og lægger
tøjet fra os.
Fru Holt
.Ak, hvor din kaffe dufter dejligt, søde
Dina. En sådan kop formiddagskaffe –
Dina. En sådan kop formiddagskaffe –
Fru Bernick
.
(ude på havetrappen.)
Vær så god, mine damer!
(Frøken Bernick og Dina har imidler-
tid hjulpet tjenestepigen at bringe kaffe-
tøjet. Alle damerne tager plads derude; de
taler overvættes venligt til Dina. Lidt efter
går hun ind i salen og søger sit håndar-
bejde.)
tid hjulpet tjenestepigen at bringe kaffe-
tøjet. Alle damerne tager plads derude; de
Faksimile
side: 32
32.
taler overvættes venligt til Dina. Lidt efter
går hun ind i salen og søger sit håndar-
bejde.)
Fru Bernick
(ude ved kaffebordet.)
Dina, vil ikke du også –?
Dina
.Nej tak; jeg vil ikke.
(Hun sætter sig ved sit sytøj. Fru Ber-
nick og adjunkten veksler nogle ord; et
øjeblik efter går han ind i salen.)
nick og adjunkten veksler nogle ord; et
øjeblik efter går han ind i salen.)
Adjunkt Rørlund
(gør sig et ærende hen til bordet og siger dæmpet)
Dina.
Dina
.Ja.
Adjunkt Rørlund
.Hvorfor vil De ikke være derude?
Dina
.Da jeg kom ind med kaffeen, kunde jeg
se på den fremmede dame at de havde talt
om mig.
se på den fremmede dame at de havde talt
om mig.
Adjunkt Rørlund
.Og så De da ikke også, hvor venlig hun
var imod Dem derude.
var imod Dem derude.
Dina
.Men det tåler jeg ikke!
Dina
.Ja.
Adjunkt Rørlund
.Men hvorfor har De det?
Dina
.Jeg er ikke anderledes.
Adjunkt Rørlund
.Kunde De ikke prøve på at blive
anderledes?
Dina
.Nej.
Adjunkt Rørlund
.Hvorfor ikke?
Dina
(ser på ham.)
Jeg hører jo til de moralsk fordærvede.
Adjunkt Rørlund
.Fy, Dina!
Dina
.Moder hørte også til de moralsk for-
dærvede.
dærvede.
Adjunkt Rørlund
.Hvem har talt til Dem om slige ting?
Dina
.Ingen; det taler aldrig. Hvorfor gør
de
ikke det! Allesammen så tar de så læmpe-
ligt på mig, som om jeg vilde gå istykker, hvis
–. Å, hvor jeg hader al denne godhjertethed.
ikke det! Allesammen så tar de så læmpe-
ligt på mig, som om jeg vilde gå istykker, hvis
–. Å, hvor jeg hader al denne godhjertethed.
Faksimile
side: 34
34.
Adjunkt Rørlund
Kære Dina, jeg forstår så
godt
at De føler
Dem trykket her, men –
Dem trykket her, men –
Dina
.Ja, kunde jeg blot komme langt bort. Jeg
skulde nok hjælpe mig selv frem, når jeg ba-
re ikke leved mellem mennesker, der var så –
så –
skulde nok hjælpe mig selv frem, når jeg ba-
re ikke leved mellem mennesker, der var så –
så –
Adjunkt Rørlund
.Hvorledes så?
Dina
.Så anstændige og så moralske.
Adjunkt Rørlund
.Men, Dina, det mener De ikke.
Dina
.Å, De skønner godt, hvorledes jeg mener det.
Hver dag kommer Hilda og Netta her for at jeg
skal tage dem til mønster. Jeg kan aldrig
blive så skikkelig som de. Jeg vil ikke blive
det. Å, var jeg langt borte, så skulde jeg nok
blive brav.
Hver dag kommer Hilda og Netta her for at jeg
skal tage dem til mønster. Jeg kan aldrig
blive så skikkelig som de. Jeg vil ikke blive
det. Å, var jeg langt borte, så skulde jeg nok
blive brav.
Adjunkt Rørlund
.De er jo brav, kære Dina.
Dina
.Hvad hjælper det mig her?
Adjunkt Rørlund
.Altså rejse –. Tænker De alvorligt på det?
Adjunkt Rørlund
.Sig mig, Dina, – hvorfor er De egentlig
så gerne sammen med mig?
så gerne sammen med mig?
Dina
.Fordi De lærer mig så meget smukt.
Adjunkt Rørlund
.Smukt? Kalder De det, jeg kan lære Dem,
for noget smukt?
for noget smukt?
Dina
.Ja. Eller egentlig – De lærer mig ikke no-
get; men når jeg hører Dem tale, så kom-
mer jeg til at se så meget smukt.
get; men når jeg hører Dem tale, så kom-
mer jeg til at se så meget smukt.
Adjunkt Rørlund
.Hvad forstår De da egentlig ved en smu
smuk ting?
smuk ting?
Dina
.Det har jeg aldrig tænkt over.
Adjunkt Rørlund
.Så tænk over det nu. Hvad forstår De
ved en smuk ting?
ved en smuk ting?
Dina
.En smuk ting er noget, som er stort – og
langt borte.
langt borte.
Adjunkt Rørlund
.Hm. – Kære Dina, jeg er så inderlig
bekymret for Dem.
bekymret for Dem.
Faksimile
side: 36
36.
Dina
.Kun det?
Adjunkt Rørlund
.De
ved
dog visst godt, hvor usigelig kær
De er mig.
De er mig.
Dina
.Dersom jeg var Hilda eller Netta, vilde
De <...> ikke være bange for at lade nogen mærke
det.
De <...> ikke være bange for at lade nogen mærke
det.
Adjunkt Rørlund
.Å, Dina, De kan så lidet dømme om de tu-
send hensyn –. Når en mand er sat til at væ-
re en moralsk støtte for det samfund, han
lever i, så –; man kan ikke være forsigtig nok.
Dersom jeg blot var viss på at man vilde forstå
rigtig at udtyde mine bevæggrunde –. Men
det får være det samme; De må og De skal
hjælpes op. Dina, er det en aftale, at når jeg
kommer – når forholdene tillader mig at kom-
me – og jeg siger: her er min hånd, – da vil De
tage den og være min hustru? – Lover De mig
det, Dina?
send hensyn –. Når en mand er sat til at væ-
re en moralsk støtte for det samfund, han
lever i, så –; man kan ikke være forsigtig nok.
Dersom jeg blot var viss på at man vilde forstå
rigtig at udtyde mine bevæggrunde –. Men
det får være det samme; De må og De skal
hjælpes op. Dina, er det en aftale, at når jeg
kommer – når forholdene tillader mig at kom-
me – og jeg siger: her er min hånd, – da vil De
tage den og være min hustru? – Lover De mig
det, Dina?
Dina
.Ja.
Adjunkt Rørlund
.Tak, tak! Thi også for mig –. Å, Dina, jeg
har Dem dog så kær –. Hys; der kommer
nogen. Dina, for min skyld, – gå ud til
de andre.
har Dem dog så kær –. Hys; der kommer
nogen. Dina, for min skyld, – gå ud til
Faksimile
side: 37
37.
de andre.
(Hun går ud til kaffebordet. I samme
øjeblik kommer grosserer Rummel, køb-
mand Sandstad og købmand Vigeland
ud fra det forreste værelse tilvenstre , fulgt
af konsul Bernick, der har en bunke papi-
rer i hånden.)
øjeblik kommer grosserer Rummel, køb-
mand Sandstad og købmand Vigeland
ud fra det forreste værelse tilvenstre , fulgt
af konsul Bernick, der har en bunke papi-
rer i hånden.)
Konsul Bernick
.Nå, så er sagen altså afgjort.
Købmand Vigeland
.Ja, i Guds navn, lad den så være.
Grosserer Rummel
.Den er afgjort, Bernick! Et Normands-ord
står fast som Dovrefjelds klipper, det ved du!
står fast som Dovrefjelds klipper, det ved du!
Konsul Bernick
.Og ingen svigter; ingen falder fra, hvad
modstand vi så end møder.
modstand vi så end møder.
Grosserer Rummel
.Vi står og falder sammen, Bernick!
Hilmar Tønnesen
(der er kommen frem i havedøren.)
Falder? Med tilladelse, er det ikke jern-
banen, som falder?
banen, som falder?
Konsul Bernick
.Nej
tvertimod;
den skal komme til at gå –
Grosserer Rummel
.– med damp, herr Tønnesen.
Så?
Adjunkt Rørlund
.Hvorledes?
Fru Bernick
.
(i havedøren.)
Men, kære Karsten, hvad er det egentlig –?
Konsul Bernick
.Å, kære Betty, hvor kan nu det interesse-
re dig? (til de tre herrer.) Men nu må
vi udfærdige listerne, jo før jo heller. Den s
Det er en selvfølge at vi fire tegner os først.
Den stilling, vi indtager i samfundet, gør os
det til pligt at strække os så langt som mu-
ligt.
re dig? (til de tre herrer.) Men nu må
vi udfærdige listerne, jo før jo heller. Den s
Det er en selvfølge at vi fire tegner os først.
Den stilling, vi indtager i samfundet, gør os
det til pligt at strække os så langt som mu-
ligt.
Købmand Sandstad
.Forstår sig, herr konsul.
Grosserer Rummel
.Det skal gå, Bernick; det er svoret.
Konsul Bernick
.Å ja, jeg er slet ikke bange for udfaldet. Vi
må se til at virke, hver i sin bekendtskabs-
kreds; og kan vi først pege hen på en rigtig liv-
lig deltagelse i alle samfundslag, så følger
det af sig selv at kommunen også må bi-
drage sit.
må se til at virke, hver i sin bekendtskabs-
kreds; og kan vi først pege hen på en rigtig liv-
lig deltagelse i alle samfundslag, så følger
det af sig selv at kommunen også må bi-
drage sit.
Fru Bernick
.Konsul Bernick
.Å, kære Betty, det er noget, som damer
ikke kan sætte sig ind i.
ikke kan sætte sig ind i.
Hilmar Tønnesen
.Du vil altså virkelig tage dig af jernbane-
sagen alligevel?
sagen alligevel?
Konsul Bernick
.Ja, naturligvis.
Adjunkt Rørlund
.Men ifjor, herr konsul –?
Konsul Bernick
.Ifjor var det en ganske anden sag. Den-
gang var der tale om en kystlinje –
gang var der tale om en kystlinje –
Købmand Vigeland
.– som vilde været ganske
overflødig
˹herr adjunkt˺; for
vi har jo dampskibe –
vi har jo dampskibe –
Købmand Sandstad
.– og som vilde faldet så urimelig kostbar –
Grosserer Rummel
.– ja, og som ligefrem havde skadet væsent-
lige interesser her i byen.
lige interesser her i byen.
Konsul Bernick
.Hovedsagen
var
at den ikke vilde kom-
met det større samfund tilgode. Derfor
satte jeg mig imod den, og så blev indlands-
linjen besluttet vedtagen.
met det større samfund tilgode. Derfor
satte jeg mig imod den, og så blev indlands-
linjen besluttet vedtagen.
Konsul Bernick
.Den kommer til at berøre vor by, min kære
Hilmar; for nu lægger vi en sidebane herned.
Hilmar; for nu lægger vi en sidebane herned.
Hilmar Tønnesen
.Aha; et nyt påfund altså.
Grosserer Rummel
.Ja, er ikke det et ypperligt påfund? Hvad?
Adjunkt Rørlund
.Hm –
Købmand Vigeland
.Nægtes kan det
ikke
at forsynet ligesom
har lagt terrænet tilrette for en sidebane.
har lagt terrænet tilrette for en sidebane.
Adjunkt Rørlund
.Siger De virkelig det, herr Vigeland?
Konsul Bernick
.Ja, jeg må
tilstå
at jeg også betragter det
som en styrelse at jeg ivåres rejste opover
i forretninger, og så tilfældigvis kom ind
i et dalføre, hvor jeg ikke tidligere havde væ-
ret. Det slog mig som et lyn at her måtte vi
kunne lægge en sidebane ned til os. Jeg
har ladet en ingeniør befare strøget; her har
jeg de foreløbige beregninger og overslag; der
er ingenting ivejen.
som en styrelse at jeg ivåres rejste opover
i forretninger, og så tilfældigvis kom ind
i et dalføre, hvor jeg ikke tidligere havde væ-
ret. Det slog mig som et lyn at her måtte vi
kunne lægge en sidebane ned til os. Jeg
har ladet en ingeniør befare strøget; her har
jeg de foreløbige beregninger og overslag; der
er ingenting ivejen.
Men, kære Karsten, at du har holdt alt
dette skjult for os.
dette skjult for os.
Konsul Bernick
.Å, min gode Betty, I vilde jo dog ikke
kunnet fatte den egentlige sammenhæng.
Jeg har forresten ikke talt om det til no-
get levende menneske før idag. Men nu
er det afgørende øjeblik kommet; nu skal
her virkes åbenlyst og af al kraft. Ja, om
jeg så skal sætte hele min tilværelse ind
på den sag, så skal jeg drive den igennem.
kunnet fatte den egentlige sammenhæng.
Jeg har forresten ikke talt om det til no-
get levende menneske før idag. Men nu
er det afgørende øjeblik kommet; nu skal
her virkes åbenlyst og af al kraft. Ja, om
jeg så skal sætte hele min tilværelse ind
på den sag, så skal jeg drive den igennem.
Grosserer Rummel
.Vi med, Bernick; det kan du stole på.
Adjunkt Rørlund
.Lover De Dem da virkelig så meget af
dette foretagende, mine herrer?
dette foretagende, mine herrer?
Konsul Bernick
.Ja, det skulde jeg mene. Hvilken løfte-
stang vil det ikke blive for vort hele sam-
fund? Tænk blot på de store skovtrakter,
som vil gøres tilgængelige; tænk på alle
de righoldige malmlejer, som kan tages
i drift; tænkt på elven med det ene fosse-
fald ovenfor det andet! Hvilken fabrikvirk-
somhed kan ikke der komme istand?
stang vil det ikke blive for vort hele sam-
fund? Tænk blot på de store skovtrakter,
som vil gøres tilgængelige; tænk på alle
de righoldige malmlejer, som kan tages
i drift; tænkt på elven med det ene fosse-
fald ovenfor det andet! Hvilken fabrikvirk-
somhed kan ikke der komme istand?
Adjunkt Rørlund
.Og
De
frygter ikke
for
at et hyppigere sam-
kvem med en fordærvet udenverden –?
Faksimile
side: 42
42.
kvem med en fordærvet udenverden –?
Konsul Bernick
.Nej, vær De ganske rolig, herr adjunkt.
Vort lille stræbsomme sted hviler, Gud ske
lov, nutildags på en sund moralsk jord-
bund; vi har jo allesammen hjulpet til at
drænere den, om jeg så tør sige; og det vil
vi gøre fremdeles, hver på sin vis. De, herr
adjunkt, vedbliver Deres velsignelsesrige
virksomhed i skolen og i hjemmet. Vi, det
praktiske arbejdes mænd, støtter samfun-
det ved at sprede velvære i så vid en kreds,
som muligt; – og vore kvinder, – ja, kom
kun nærmere, mine damer; De må ger-
ne høre på det, –; vore kvinder, siger jeg,
vore hustruer og døtre, – ja, virk De ufor-
styrret i veldædighedens tjeneste, mine
damer, og vær forresten en støtte ˹hjælp˺ og en hyg-
ge for Deres nærmeste, således, som min
kære Betty og Marta er det for mig og
Olaf – (ser sig om.) Ja, hvor er Olaf henne
idag?
Vort lille stræbsomme sted hviler, Gud ske
lov, nutildags på en sund moralsk jord-
bund; vi har jo allesammen hjulpet til at
drænere den, om jeg så tør sige; og det vil
vi gøre fremdeles, hver på sin vis. De, herr
adjunkt, vedbliver Deres velsignelsesrige
virksomhed i skolen og i hjemmet. Vi, det
praktiske arbejdes mænd, støtter samfun-
det ved at sprede velvære i så vid en kreds,
som muligt; – og vore kvinder, – ja, kom
kun nærmere, mine damer; De må ger-
ne høre på det, –; vore kvinder, siger jeg,
vore hustruer og døtre, – ja, virk De ufor-
styrret i veldædighedens tjeneste, mine
damer, og vær forresten en støtte ˹hjælp˺ og en hyg-
ge for Deres nærmeste, således, som min
kære Betty og Marta er det for mig og
Olaf – (ser sig om.) Ja, hvor er Olaf henne
idag?
Fru Bernick
.Å, nu i ferierne er det ikke muligt at
holde ham hjemme.
holde ham hjemme.
Konsul Bernick
.Så er han visst nede ved vandet igen!
Du skal se, han ender ikke før der sker
en ulykke.
Du skal se, han ender ikke før der sker
Faksimile
side: 43
43.
en ulykke.
Hilmar Tønnesen
.Bah – en liden leg med naturkræfterne –
Fru Rummel
.Hvor det er smukt af
Dem
at De har så
meget familjesind, herr Bernick.
meget familjesind, herr Bernick.
Konsul Bernick
.Nå, familjen er jo dog samfundets kerne.
Et godt hjem, hæderlige og trofaste venner,
en liden tætsluttet kreds, hvor ingen forstyr-
rende elementer kaster sin skygge ind –
Et godt hjem, hæderlige og trofaste venner,
en liden tætsluttet kreds, hvor ingen forstyr-
rende elementer kaster sin skygge ind –
(Fuldmægtig Krap kommer med breve og
aviser fra højre.)
aviser fra højre.)
Fuldmægtig Krap
.Udenrigsposten, herr konsul; – og et tele-
gram fra New-York.
gram fra New-York.
Konsul Bernick
.
(tager det.)
Ah, fra rederiet for «Indian Girl».
Grosserer Rummel
.Så posten er kommen? Ja, så må jeg anbefale
mig.
mig.
Købmand Vigeland
.Ja, jeg ligeså.
Købmand Sandstad
.Farvel, herr konsul.
Konsul Bernick
.Farvel, farvel, mine herrer. Og husk altså,
vi har møde i eftermiddag klokken fem.
Faksimile
side: 44
44.
vi har møde i eftermiddag klokken fem.
De tre herrer
.Ja; ja vel; forstår sig.
(de går ud til højre)
Konsul Bernick
.
(der har læst telegrammet.)
Nej, dette er virkelig ægte amerikansk! Rent-
ud oprørende –
ud oprørende –
Fru Bernick
.Gud, Karsten, hvad er det?
Konsul Bernick
.Se der, herr Krap; læs!
Fuldmægtig Krap
(læser.)
«Gør mindst muligt af reparationen; send
«Indian Girl» over så snart flydefærdig; god
årstid; svømmer i nødsfald på lasten». Nå,
det må jeg sige –
«Indian Girl» over så snart flydefærdig; god
årstid; svømmer i nødsfald på lasten». Nå,
det må jeg sige –
Konsul Bernick
.Svømmer på lasten! De herrer
ved
godt
at med den last går skibet tilbunds som
en sten, dersom der tilstøder noget. Men der
ser
at med den last går skibet tilbunds som
en sten, dersom der tilstøder noget. Men der
ser
Adjunkt Rørlund
.Ja, der ser
man
hvorledes det står til i
disse lovpriste store samfund.
disse lovpriste store samfund.
Konsul Bernick
.Det har De ret i; ingen agt for menneske-
liv engang, så snart fordelen kommer med
i spillet. (til Krap.) Kan «Indian Girl»
gå tilsøs om en fire–fem dage?
liv engang, så snart fordelen kommer med
Faksimile
side: 45
45.
i spillet. (til Krap.) Kan «Indian Girl»
gå tilsøs om en fire–fem dage?
Fuldmægtig Krap
.Ja, hvis købmand Vigeland finder sig
i at vi standser arbejdet på «Palmetræet»
imens.
i at vi standser arbejdet på «Palmetræet»
imens.
Konsul Bernick
.Hm, det gør han ikke. Nå, vil De kanske
se posten igennem. Hør, så De ikke Olaf
nede på bryggen?
se posten igennem. Hør, så De ikke Olaf
nede på bryggen?
Fuldmægtig Krap
.Nej, herr konsul.
(han går ind i det forreste værelse
tilvenstre
.)
Konsul Bernick
.
(ser igen i telegrammet.)
Atten menneskeliv tager de herrer ikke i be-
tænkning at sætte på spil –
tænkning at sætte på spil –
Hilmar Tønnesen
.Nå, det er sømandens kald at trodse ele-
menterne; der må være noget nervespænden-
de i dette, således, med en tynd planke mel-
lem sig og afgrunden –
menterne; der må være noget nervespænden-
de i dette, således, med en tynd planke mel-
lem sig og afgrunden –
Konsul Bernick
.Ja, jeg gad se den reder hos os, som kunde
bekvemme sig til sligt! Ikke en , ikke en eneste
en – (får øje på Olaf.) Nå, Gud ske lov, han
er da i behold.
bekvemme sig til sligt! Ikke en , ikke en eneste
en – (får øje på Olaf.) Nå, Gud ske lov, han
er da i behold.
(Olaf, med et fiskesnøre i hånden, er kom-
men løbende opad gaden og ind gennem have-
porten.)
Faksimile
side: 46
46.
men løbende opad gaden og ind gennem have-
porten.)
Olaf
(endnu i haven.)
Onkel Hilmar, jeg har været nede og set
på dampskibet.
på dampskibet.
Konsul Bernick
.Har du nu været på bryggen igen?
Olaf
.Nej, jeg var bare ude i en båd. Men tænk,
onkel Hilmar, der kom et helt beriderselskab
iland med heste og dyr; og så var der så man-
ge passagerer.
onkel Hilmar, der kom et helt beriderselskab
iland med heste og dyr; og så var der så man-
ge passagerer.
Fru Rummel
.Nej, skal vi virkelig få se beridere!
Adjunkt Rørlund
.Vi? Det antager jeg dog ikke.
Fru Rummel
.Nej naturligvis ikke vi, men –
Dina
.Jeg vilde gerne se beridere.
Olaf
.Ja, jeg også.
Hilmar Tønnesen
.Du er en klodrian. Er det noget at se på? Lut-
ter dressur. Nej, da er det noget andet at se Gau-
choen jage over Pampas på sin fnysende mu-
stang. Men Gud bevars, her på småstæderne –
ter dressur. Nej, da er det noget andet at se Gau-
choen jage over Pampas på sin fnysende mu-
stang. Men Gud bevars, her på småstæderne –
Faksimile
side: 47
47.
Olaf
(trækker i frøken Bernick.)
Tante Marta, se, se – der kommer de!
Fru Holt
.Ja, ved Gud, der har vi dem.
Fru Lynge
.Uf, de fæle mennesker!
(Mange passagerer og en hel hob af byens
folk kommer opover gaden.)
folk kommer opover gaden.)
Fru Rummel
.Jo, det er nok gøglere af den rette sort. Vil
De se hende i den grå kjole, fru Holt; hun
bærer vadsækken på ryggen.
De se hende i den grå kjole, fru Holt; hun
bærer vadsækken på ryggen.
Fru Holt
.Ja, tænk, hun bærer den på parasolskaftet!
Det er naturligvis direktørens madam.
Det er naturligvis direktørens madam.
Fru Rummel
.Og der har vi nok direktøren selv; han med
skægget. Nå, han ser da rigtignok ud som en
røver. Se ikke på ham, Hilda!
skægget. Nå, han ser da rigtignok ud som en
røver. Se ikke på ham, Hilda!
Fru Holt
.Ikke du heller, Netta!
Olaf
.Mor, direktøren hilser op til
os.
Konsul Bernick
.Hvad for noget?
Fru Bernick
.Hvad siger du, barn?
Faksimile
side: 48
48.
Fru Rummel
.Ja, ved Gud, der hilser fruentimmeret også!
Konsul Bernick
.Nej, det er dog for grovt!
Frøken Bernick
.
(med et uvilkårligt udråb.)
Ah –!
Fru Bernick
.Hvad er det, Marta?
Frøken Bernick
.Å nej, intet; jeg syntes blot –
Olaf
( skiger af glæde.)
Se, se, der kommer de andre med hestene
og dyrene! Og der er Amerikanerne også! Alle
matroserne på «Indian Girl» –
og dyrene! Og der er Amerikanerne også! Alle
matroserne på «Indian Girl» –
(Man hører «Yankee Doodle» ledsaget af klarinet
og tromme.)
og tromme.)
Hilmar Tønnesen
(holder sig for ørerne.)
Uf, uf, uf!
Adjunkt Rørlund
.Jeg tror, vi skulde isolere os en liden
smu-
le mine damer; dette er ikke noget for os.
Lad os gå til vort arbejde igen.
le mine damer; dette er ikke noget for os.
Lad os gå til vort arbejde igen.
Fru Bernick
.Skulde vi kanske trække forhængene for?
(Damerne indtager sine pladse ved
bordet; adjunkten lukker havedøren og
drager forhængene for denne og for vin-
duerne; det blir halvmørkt i salen.)
bordet; adjunkten lukker havedøren og
drager forhængene for denne og for vin-
duerne; det blir halvmørkt i salen.)
Olaf
(der kiger ud.)
Mor, nu står direktørens madam
ved vandspringet og vasker sig i ansigtet.
ved vandspringet og vasker sig i ansigtet.
Fru Bernick
.Hvad? Midt på torvet!
Fru Rummel
.Og det ved højlys dag!
Hilmar Tønnesen
.Nå, hvis jeg befandt mig på en ørkenrej-
se og stødte på en cisterne, så vilde jeg hel-
lerikke ikke tage i betænkning at –. Uf,
den forfærdelige klarinet!
se og stødte på en cisterne, så vilde jeg hel-
lerikke ikke tage i betænkning at –. Uf,
den forfærdelige klarinet!
Adjunkt Rørlund
.Der var virkelig al opfordring for politi-
et til at skride ind.
et til at skride ind.
Konsul Bernick
.
Å
hvad; med udlændinger må man
ikke tage det så strængt; de folk har jo ik-
ke denne rodfæstede sømmelighedsfølelse,
der holder os indenfor de rette skranker.
Lad dem kun skeje ud. Hvad gør det os?
Alt dette uvæsen, som sætter sig op imod
skik og gode sæder, det er lykkeligvis ikke
i slægt med vort samfund, om jeg så tør
sige. – Hvad for noget!
ikke tage det så strængt; de folk har jo ik-
ke denne rodfæstede sømmelighedsfølelse,
der holder os indenfor de rette skranker.
Lad dem kun skeje ud. Hvad gør det os?
Alt dette uvæsen, som sætter sig op imod
Faksimile
side: 50
50.
skik og gode sæder, det er lykkeligvis ikke
i slægt med vort samfund, om jeg så tør
sige. – Hvad for noget!
(Den fremmede dame træder raskt ind
gennem døren tilhøjre .)
gennem døren tilhøjre .)
Fruerne
(forskrækket men dæmpet.)
Beridersken!
Direktør-madammen
!
Fru Bernick
.Gud, hvad skal det sige!
Frøken Bernick
(springer op.)
Ah –!
Damen
.Goddag, kære Betty! Goddag, Marta! God-
dag, svoger!
dag, svoger!
Fru Bernick
(med et skrig.)
Lona –!
Konsul Bernick
(tumler et skridt tilbage.)
Så sandt jeg lever –!
Fru Holt
.Men Gud forbarme sig –!
Fru Rummel
.Det kan da ikke være muligt –!
Hilmar Tønnesen
.Nå! Uf!
Faksimile
side: 51
51.
Fru Bernick
.Lona –! Er det virkelig –?
Frøken Hessel
.Om det er mig? Ja, så minsæl er det så;
I kan gerne falde mig om halsen for den
sags skyld.
I kan gerne falde mig om halsen for den
sags skyld.
Hilmar Tønnesen
.Uf; uf!
Fru Bernick
.Og nu kommer du her som –?
Konsul Bernick
.– og vil virkelig optræde –?
Frøken Hessel
.Optræde? Hvorledes optræde?
Konsul Bernick
.Ja, jeg mener – med beriderne –
Frøken Hessel
.Hahaha! Er du gal, svoger? Tror du, jeg
hører til beriderne? Nej; rigtignok har jeg
øvet mange slags kunster og gjort mig til
nar på mange måder –
hører til beriderne? Nej; rigtignok har jeg
øvet mange slags kunster og gjort mig til
nar på mange måder –
Fru Rummel
.Hm –
Frøken Hessel
.– men kunster på hesteryggen har jeg
aldrig gjort.
aldrig gjort.
Konsul Bernick
.Altså dog ikke –
Faksimile
side: 52
52.
Fru Bernick
.Ah, Gud ske lov!
Frøken Hessel
.Nej, vi kom såmæn som andre skikke-
lige folk, – rigtignok på anden plads, men
det er vi vant til.
lige folk, – rigtignok på anden plads, men
det er vi vant til.
Fru Bernick
.
Vi, siger du?
Konsul Bernick
.
(et skridt nærmere.)
Hvilke vi?
Frøken Hessel
.Jeg og barnet, naturligvis.
Fruerne
(med et udråb.)
Barnet!
Hilmar Tønnesen
.Hvad!
Adjunkt Rørlund
.Nå, det må jeg sige –!
Fru Bernick
Men hvad mener du, Lona?
Frøken Hessel
.Jeg mener naturligvis John; jeg har da
ikke noget andet barn end John, ved jeg, –
eller Johan, som I kaldte ham.
ikke noget andet barn end John, ved jeg, –
eller Johan, som I kaldte ham.
Fru Bernick
.Johan –!
Faksimile
side: 53
53.
Fru Rummel
(sagte til fru Lynge.)
Den forlorne broder!
Konsul Bernick
(nølende.)
Er Johan med?
Frøken Hessel
.Ja vel; ja vel; jeg rejser da ikke uden
ham. Men I ser så sørgelige ud. Og så
sidder I her i tusmørke og syr på noget
hvidt. Der er da ikke dødsfald i famil-
jen?
ham. Men I ser så sørgelige ud. Og så
sidder I her i tusmørke og syr på noget
hvidt. Der er da ikke dødsfald i famil-
jen?
Adjunkt Rørlund
.Min frøken, De befinder Dem her i for-
eningen for de moralsk fordærvede –
eningen for de moralsk fordærvede –
Frøken Hessel
(halv sagte.)
Hvad siger De? Disse pene stilfærdige
damer skulde være –?
damer skulde være –?
Fru Rummel
.Nej nu må jeg sige –!
Frøken Hessel
.Ah, forstår, forstår! Men for pokker,
det er jo fru Rummel! Og der sidder jo
fru Holt også! Nå, vi tre er da ikke bleven
yngre siden sidst. Men hør nu, I godt-
folk; lad nu de moralsk fordærvede ven-
te en dags tid; de blir da ikke værre for
det. En glædesstund som denne –
det er jo fru Rummel! Og der sidder jo
fru Holt også! Nå, vi tre er da ikke bleven
yngre siden sidst. Men hør nu, I godt-
folk; lad nu de moralsk fordærvede ven-
te en dags tid; de blir da ikke værre for
Faksimile
side: 54
54.
det. En glædesstund som denne –
Adjunkt Rørlund
.En hjemkomst er ikke altid en glædesstund.
Frøken Hessel
.Så? Hvorledes læser De Deres bibel,
herr pastor?
herr pastor?
Adjunkt Rørlund
.Jeg er ikke pastor.
Frøken Hessel
.Nå, så blir De det visst. – Men fy, fy,
fy,
–
dette moralske lintøj lugter så fordær-
vet, – akkurat som ligsvøb. Jeg er vant
til luften på prærierne, jeg, skal jeg
sige.
dette moralske lintøj lugter så fordær-
vet, – akkurat som ligsvøb. Jeg er vant
til luften på prærierne, jeg, skal jeg
sige.
Konsul Bernick
(tørrer panden.)
Ja, her er virkelig noget kvalmt
herinde.
Frøken Hessel
(trækker forhængene tilside.)
Vent, vent; vi skal nok komme op af
gravkælderen. (trækker forhængene tilside .)
Fuldt dagslys må her være når gutten kom-
mer. Ja, der skal I se en gut, som har vasket
sig –
gravkælderen. (trækker forhængene tilside .)
Fuldt dagslys må her være når gutten kom-
mer. Ja, der skal I se en gut, som har vasket
sig –
Hilmar Tønnesen
.Uf!
Frøken Hessel
(åbner dør og vinduer.)
Faksimile
side: 55
55.
– ja, det vil sige, når han får va-
sket sig – oppe i hotellet; for på damp-
skibet blev han skiden som et svin.
sket sig – oppe i hotellet; for på damp-
skibet blev han skiden som et svin.
Hilmar Tønnesen
.Uf, uf!
Frøken Hessel
.Uf? Ja, så sandelig er det ikke –!
(peger på Hilmar og spørger de øvrige)
Går han her og driver og siger uf
endnu?
(peger på Hilmar og spørger de øvrige)
Går han her og driver og siger uf
endnu?
Hilmar Tønnesen
.Jeg driver ikke; jeg går her for
min sygdoms skyld.
min sygdoms skyld.
Adjunkt Rørlund
.Hm, mine damer, jeg tror ikke –
Frøken Hessel
,
(der har fåt øje på Olaf.)
Er det
din, Betty? – Ræk mig lab-
ben, gut! Eller er du kanske ræd
for din gamle stygge tante?
ben, gut! Eller er du kanske ræd
for din gamle stygge tante?
Adjunkt Rørlund
(idet han tager sin bog under ar-
men.)
Mine damer, jeg tror ikke her
er stemning for at arbejde vide-
re idag. Men imorgen kommer
vi jo sammen igen?
er stemning for at arbejde vide-
re idag. Men imorgen kommer
vi jo sammen igen?
Ja, lad os det. Jeg skal være på plet-
ten.
ten.
Adjunkt Rørlund
.
De? Med tilladelse, frøken, hvad
vil De gøre i vor forening.
vil De gøre i vor forening.
Frøken Hessel
.Jeg vil lufte ud, herr pastor.
Faksimile
side: 57
57.
Anden akt.
(Havesalen i konsul Bernicks hus.)
(Fru Bernick sidder alene ved arbejds-
bordet med sit sytøj. Lidt efter kommer
konsul Bernick med hat på hovedet samt
handsker og stok ind fra højre.)
bordet med sit sytøj. Lidt efter kommer
konsul Bernick med hat på hovedet samt
handsker og stok ind fra højre.)
Fru Bernick
.Kommer du alt hjem, Karsten?
Konsul Bernick
.Ja. Der er nogen jeg har sat stævne.
Fru Bernick
(med et suk.)
Å
ja, Johan kommer vel herned igen,
kan jeg tænke.
kan jeg tænke.
Konsul Bernick
.Det er en mand, siger jeg. (sætter hatten fra
sig.) Hvor er alle damerne henne idag?
sig.) Hvor er alle damerne henne idag?
Fru Bernick
.Fru Rummel og Hilda havde ikke tid.
Konsul Bernick
.Så? Sendt afbud?
Fru Bernick
.Ja; de havde så meget at bestille i huset.
Fru Bernick
.Nej, de har også forfald idag.
Konsul Bernick
.Det kunde jeg have sagt på forhånd. Hvor
er Olaf henne?
er Olaf henne?
Fru Bernick
.Jeg lod ham gå lidt ud med Dina.
Konsul Bernick
.Hm; Dina, den forfløjne taske –. At
hun straks igår kunde give sig så me-
get af med Johan –!
hun straks igår kunde give sig så me-
get af med Johan –!
Fru Bernick
.Men, kære Karsten, Dina
ved
jo slet ikke –
Konsul Bernick
.Nå, men så skulde Johan ialfald have
havt den takt, ikke at vise hende nogen
opmærksomhed. Jeg så nok de øjne, købmand
Vigeland satte op.
havt den takt, ikke at vise hende nogen
opmærksomhed. Jeg så nok de øjne, købmand
Vigeland satte op.
Fru Bernick
.
(med sytøjet i skødet.)
Karsten, kan du begribe, hvad de vil
her hjemme?
her hjemme?
Konsul Bernick
.Hm; han har jo en farm derover, som
det nok ikke går synderlig godt med; og
hun slog jo igår på at de måtte rejse
på anden plads –
det nok ikke går synderlig godt med; og
hun slog jo igår på at de måtte rejse
Faksimile
side: 59
59.
på anden plads –
Fru Bernick
.Ja, desværre, det må vel være noget så-
dant. Men at hun er fulgt med! Hun! Ef-
ter den blodige fornærmelse, hun har til-
føjet dig –!
dant. Men at hun er fulgt med! Hun! Ef-
ter den blodige fornærmelse, hun har til-
føjet dig –!
Konsul Bernick
.Å, tænk ikke på disse gamle historier.
Fru Bernick
.Hvor kan jeg tænke på andet i denne
tid? Han er jo dog min broder; – ja, det
er ikke for hans skyld; men al den ube-
hagelighed, det vilde forvolde dig –. Kar-
sten, jeg er så dødelig angst for – at –
tid? Han er jo dog min broder; – ja, det
er ikke for hans skyld; men al den ube-
hagelighed, det vilde forvolde dig –. Kar-
sten, jeg er så dødelig angst for – at –
Konsul Bernick
.Hvad er du angst for?
Fru Bernick
.Kan man ikke falde på at sætte ham
fast for de penge, som blev borte for din moder?
fast for de penge, som blev borte for din moder?
Konsul Bernick
.Å, hvad snak! Hvem kan
bevise
at der
blev penge borte?
blev penge borte?
Fru Bernick
.Ak, Gud, det
ved
jo hele byen, desværre;
og du har jo selv sagt –
og du har jo selv sagt –
Konsul Bernick
.Jeg har ingenting sagt. Byen
ved
ingen
besked om de affærer; det var altsammen
løse rygter.
besked om de affærer; det var altsammen
Faksimile
side: 60
60.
løse rygter.
Fru Bernick
.O, hvor du er højmodig, Karsten!
Konsul Bernick
.Lad være med disse mindelser, siger
jeg! Du ved ikke hvor du piner mig ved
at rippe op i alt dette. (han går op og
ned ad gulvet; derpå slænger han stok-
ken fra sig.) At de også skulde komme
hjem just nu, – nu, da jeg behøver en ublan-
det god stemning både i byen og i pres-
sen. Der vil blive skrevet korrespondencer
til aviserne i nabobyerne. Tager jeg vel i-
mod dem, eller tager jeg slet imod dem,
så vil det blive drøftet og udtydet. Der vil
blive rørt op i alt dette gamle, – ligesom du
gør. I et samfund, som vort –. (kaster hand-
skerne mod bordpladen.) Og ikke et men-
neske har jeg her, som jeg kan tale med og
søge nogen støtte hos.
jeg! Du ved ikke hvor du piner mig ved
at rippe op i alt dette. (han går op og
ned ad gulvet; derpå slænger han stok-
ken fra sig.) At de også skulde komme
hjem just nu, – nu, da jeg behøver en ublan-
det god stemning både i byen og i pres-
sen. Der vil blive skrevet korrespondencer
til aviserne i nabobyerne. Tager jeg vel i-
mod dem, eller tager jeg slet imod dem,
så vil det blive drøftet og udtydet. Der vil
blive rørt op i alt dette gamle, – ligesom du
gør. I et samfund, som vort –. (kaster hand-
skerne mod bordpladen.) Og ikke et men-
neske har jeg her, som jeg kan tale med og
søge nogen støtte hos.
Fru Bernick
.Slet ingen, Karsten?
Konsul Bernick
.Nej, hvem skulde det være? – At få dem
på halsen netop nu! Det er ikke tvivl om
at de vil gøre skandale på en eller anden
måde, – især hun. Er det da ikke også en
ulykke at have slige mennesker i sin
familje!
på halsen netop nu! Det er ikke tvivl om
at de vil gøre skandale på en eller anden
måde, – især hun. Er det da ikke også en
ulykke at have slige mennesker i sin
Faksimile
side: 61
61.
familje!
Fru Bernick
.Ja, jeg kan da ikke hjælpe for at –
Konsul Bernick
.Hvad kan du ikke hjælpe for? At du
er i slægt med dem? Nej, det er et meget
sandt ord.
er i slægt med dem? Nej, det er et meget
sandt ord.
Fru Bernick
.Og jeg har heller ikke bedt dem kom-
me hjem.
me hjem.
Konsul Bernick
.Se så; der har vi det! Jeg har ikke bedt
dem komme hjem; jeg har ikke skrevet ef-
ter dem; jeg har ikke trukket dem hjem
efter hårene! Å, jeg kan hele remsen uden-
ad.
dem komme hjem; jeg har ikke skrevet ef-
ter dem; jeg har ikke trukket dem hjem
efter hårene! Å, jeg kan hele remsen uden-
ad.
Fru Bernick
(brister i gråd.)
Men du er da også så ukærlig –
Konsul Bernick
.Ja, det er ret; giv dig til at græde, så
byen også skal få det at snakke om. Lad
være med det tosseri, Betty. Sæt dig uden-
for; her kan komme nogen. Skal man
kanske se madamen med røde øjne?
Jo, det vilde være dejligt om det kom
ud iblandt folk at –. Nå, der hører jeg
nogen i gangen. (det banker.) Kom ind!
byen også skal få det at snakke om. Lad
være med det tosseri, Betty. Sæt dig uden-
for; her kan komme nogen. Skal man
kanske se madamen med røde øjne?
Jo, det vilde være dejligt om det kom
ud iblandt folk at –. Nå, der hører jeg
nogen i gangen. (det banker.) Kom ind!
Faksimile
side: 62
62.
(Fru Bernick går ud på havetrappen
med sit sytøj. Skibsbygger Aune kom-
mer ind fra højre.)
med sit sytøj. Skibsbygger Aune kom-
mer ind fra højre.)
Skibsbygger Aune
.Goddag, herr konsul.
Konsul Bernick
.Goddag. Nå, De kan vel gætte, hvad det
er, jeg vil Dem?
er, jeg vil Dem?
Skibsbygger Aune
.Fuldmægtigen talte igår
om
at konsu-
len ikke skulde være fornøjet med –
len ikke skulde være fornøjet med –
Konsul Bernick
.Jeg er misfornøjet med det hele stel på
værftet, Aune. De kommer jo ingen vej
med havaristerne. «Palmetræet» burde ha-
ve været under sejl for længe siden. Køb-
mand Vigeland går her hver dag og pla-
ger mig; det er en vanskelig mand at have
til medreder.
værftet, Aune. De kommer jo ingen vej
med havaristerne. «Palmetræet» burde ha-
ve været under sejl for længe siden. Køb-
mand Vigeland går her hver dag og pla-
ger mig; det er en vanskelig mand at have
til medreder.
Skibsbygger Aune
.«Palmetræet» kan gå tilsjøs iovermorgen.
Konsul Bernick
.Nå endelig. Men Amerikaneren, «Indian
Girl», som har ligget her i fem uger og –
Girl», som har ligget her i fem uger og –
Skibsbygger Aune
.Amerikaneren? Jeg har forståt det, som
om vi først og fremst skulde lægge al kraft
på Deres eget skib.
om vi først og fremst skulde lægge al kraft
på Deres eget skib.
Faksimile
side: 63
63.
Konsul Bernick
.Det har jeg ikke givet Dem nogen anledning
til at tro. Der skulde gøres al mulig fort-
gang med Amerikaneren også; men det
sker ikke.
til at tro. Der skulde gøres al mulig fort-
gang med Amerikaneren også; men det
sker ikke.
Skibsbygger Aune
.Skuden er pilråden i bunden, herr kon-
sul; jo mere vi lapper på den, jo værre blir
det.
sul; jo mere vi lapper på den, jo værre blir
det.
Konsul Bernick
.Det er ikke derfra det skriver sig. Fuld-
mægtig Krap har sagt mig hele sandhe-
den. De forstår ikke at arbejde med de
nye maskiner, som jeg har anskaffet, – el-
ler rettere, De vil ikke arbejde med dem.
mægtig Krap har sagt mig hele sandhe-
den. De forstår ikke at arbejde med de
nye maskiner, som jeg har anskaffet, – el-
ler rettere, De vil ikke arbejde med dem.
Skibsbygger Aune
.Herr konsul, jeg er nu oppe i de fem-
ti år; lige fra guttealderen har jeg været
vant til den gamle arbejdsmåde –
ti år; lige fra guttealderen har jeg været
vant til den gamle arbejdsmåde –
Konsul Bernick
.Den kan vi ikke bruge nutildags. De
må ikke tro, Aune, at det er for fordelens
skyld; den behøver jeg heldigvis ikke; men
jeg har hensyn at tage til det samfund,
jeg lever i, og til den forretning, jeg står i
spidsen for. Det er fra mig fremskridtene
må komme, ellers kommer de aldrig.
må ikke tro, Aune, at det er for fordelens
skyld; den behøver jeg heldigvis ikke; men
jeg har hensyn at tage til det samfund,
jeg lever i, og til den forretning, jeg står i
spidsen for. Det er fra mig fremskridtene
må komme, ellers kommer de aldrig.
Konsul Bernick
.Ja, for Deres indskrænkede kreds, for
arbejderstanden. Å, jeg kender nok Deres
agitationer; De holder taler; De vigler
folkene op; men når et håndgribeligt frem-
skridt tilbyder sig, som nu med vore ma-
skiner, så vil De ikke være med; så blir
De ræd.
arbejderstanden. Å, jeg kender nok Deres
agitationer; De holder taler; De vigler
folkene op; men når et håndgribeligt frem-
skridt tilbyder sig, som nu med vore ma-
skiner, så vil De ikke være med; så blir
De ræd.
Skibsbygger Aune
.Ja, jeg blir virkelig ræd, herr konsul;
jeg blir ræd på de manges vegne, som ma-
skinerne tar brødet fra. Konsulen taler
så ofte om at tage hensyn til samfundet;
men jeg tænker at samfundet har vel og-
så sine pligter. Hvor tør lærdommen og
kapitalen sætte de nye opfindelser ind i
arbejdet, før samfundet får oplært en slægt,
som kan bruge dem?
jeg blir ræd på de manges vegne, som ma-
skinerne tar brødet fra. Konsulen taler
så ofte om at tage hensyn til samfundet;
men jeg tænker at samfundet har vel og-
så sine pligter. Hvor tør lærdommen og
kapitalen sætte de nye opfindelser ind i
arbejdet, før samfundet får oplært en slægt,
som kan bruge dem?
Konsul Bernick
.De læser og grubler formeget, Aune; det
har De ikke godt af; det at er det, som gør
Dem misfornøjet med Deres stilling.
har De ikke godt af; det at er det, som gør
Dem misfornøjet med Deres stilling.
Skibsbygger Aune
.Det er ikke det, herr konsul; men jeg
kan ikke tåle at se den ene brave arbej-
der afskediges efter den anden og gøres brød-
løs for disse maskiners skyld.
kan ikke tåle at se den ene brave arbej-
der afskediges efter den anden og gøres brød-
løs for disse maskiners skyld.
Faksimile
side: [65]
5.
Konsul Bernick
.Hm; da bogtrykkerkunsten blev opfunden,
blev mange skriverkarle brødløse.
blev mange skriverkarle brødløse.
Skibsbygger Aune
.Vilde konsulen været så glad i den kunst,
hvis De dengang havde været skriverkarl?
hvis De dengang havde været skriverkarl?
Konsul Bernick
.Jeg har ikke havt bud efter Dem for at
disputere. Jeg har ladet Dem kalde for at sige
Dem at vor havarist «Indian Girl» skal være
færdig til at gå under sejl iovermorgen.
disputere. Jeg har ladet Dem kalde for at sige
Dem at vor havarist «Indian Girl» skal være
færdig til at gå under sejl iovermorgen.
Skibsbygger
Aune
.Men, herr konsul –
Konsul Bernick
.Iovermorgen, hører De; på samme tid som
vort eget skib; ikke en time senere. Jeg har
mine gode grunde til at drive på den sag.
Har De læst avisen for imorges? Nå, så ved De,
at Amerikanerne har gjort optøjer igen. Dette
ryggesløse pak sætter jo hele byen på ende;
der går ingen nat hen uden at her er slagsmål
i værtshusene og på gaderne; al den anden ve-
derstyggelighed vil jeg nu ikke tale om.
vort eget skib; ikke en time senere. Jeg har
mine gode grunde til at drive på den sag.
Har De læst avisen for imorges? Nå, så ved De,
at Amerikanerne har gjort optøjer igen. Dette
ryggesløse pak sætter jo hele byen på ende;
der går ingen nat hen uden at her er slagsmål
i værtshusene og på gaderne; al den anden ve-
derstyggelighed vil jeg nu ikke tale om.
Skibsbygger Aune
.Ja, det er visst
nok
at de er slemme folk.
Konsul Bernick
.Og hvem er det, som får skylden for dette
uvæsen? Det er mig! Ja, det er mig, det går ud
over. Disse avisskrivere skumler på en forblom-
met måde over at vi lægger hele arbejdskraften
på «Palmetræet». Jeg, der har den opgave, ved
exemplets magt at virke på mine medbor-
gere, må lade mig kaste sligt i næsen. Det
tåler jeg ikke. Jeg er ikke tjent med at mit
navn blir således tilsølet.
uvæsen? Det er mig! Ja, det er mig, det går ud
Faksimile
side: [66]
over. Disse avisskrivere skumler på en forblom-
met måde over at vi lægger hele arbejdskraften
på «Palmetræet». Jeg, der har den opgave, ved
exemplets magt at virke på mine medbor-
gere, må lade mig kaste sligt i næsen. Det
tåler jeg ikke. Jeg er ikke tjent med at mit
navn blir således tilsølet.
Skibsbygger Aune
.Å, konsulens navn er så godt, at det kan
bære både det og mere.
bære både det og mere.
Konsul Bernick
.Ikke nu; just i denne tid har jeg brug for
al den agtelse og velvilje, som mine medbor-
gere kan skænke mig. Jeg har et stort foretagende
igære, som De vel har hørt; men lykkes det ilde-
sindede mennesker at rokke den ubetingede til-
lid til min person, så kan det berede mig de
største vanskeligheder. Derfor vil jeg for en-
hver pris undgå disse ondskabsfulde og skum-
lene avisskriverier, og derfor har jeg sat fristen
til iovermorgen.
al den agtelse og velvilje, som mine medbor-
gere kan skænke mig. Jeg har et stort foretagende
igære, som De vel har hørt; men lykkes det ilde-
sindede mennesker at rokke den ubetingede til-
lid til min person, så kan det berede mig de
største vanskeligheder. Derfor vil jeg for en-
hver pris undgå disse ondskabsfulde og skum-
lene avisskriverier, og derfor har jeg sat fristen
til iovermorgen.
Skibsbygger Aune
.Herr konsul, De kunde
lige så
gerne sætte
fristen til i eftermiddag.
fristen til i eftermiddag.
Konsul Bernick
.De
mener
at jeg forlanger umuligheder?
Skibsbygger Aune
.Ja, med den arbejdsstok, vi nu har –
Faksimile
side: [67]
Konsul Bernick
.Godt, godt; – så får vi se os om andetsteds.
Skibsbygger Aune
.Vil De virkelig afskedige endnu flere af de
gamle arbejdere?
gamle arbejdere?
Konsul Bernick
.Nej, det tænker jeg ikke på.
Skibsbygger Aune
.For jeg tror
nok
det vilde sætte ondt blod
både i byen og i aviserne, om De gjorde det.
både i byen og i aviserne, om De gjorde det.
Konsul Bernick
.Ikke umuligt; derfor lar vi det også væ-
re. Men hvis ikke «Indian Girl» er udklare-
ret iovermorgen, så afskediger jeg Dem.
re. Men hvis ikke «Indian Girl» er udklare-
ret iovermorgen, så afskediger jeg Dem.
Skibsbygger Aune
(med et ryk.)
Mig! (han ler.) Nu spøger De, herr kon-
sul.
sul.
Konsul Bernick
Det skulde De ikke stole på.
Skibsbygger Aune
.De kunde tænke på at afskedige mig? Mig,
hvis far og farfar har været i værftets tjeneste
alle sine levedage, og jeg selv ligeså –
hvis far og farfar har været i værftets tjeneste
alle sine levedage, og jeg selv ligeså –
Konsul Bernick
.Hvem er det, som tvinger mig til det?
Skibsbygger Aune
.De forlanger umulige ting, herr konsul.
Faksimile
side: [68]
Konsul Bernick
.Å, en god vilje kender ingen umuligheder.
Ja eller nej; svar mig bestemt, eller De har
Deres afsked på stedet.
Ja eller nej; svar mig bestemt, eller De har
Deres afsked på stedet.
Skibsbygger Aune
(et skridt nærmere.)
Herr konsul, har De tænkt rigtig over, hvad
det vil sige at give en gammel arbejder afsked.
De mener, at han får se sig om efter noget an-
det? Å ja, det kan han nok; men er det der-
med gjort? De skulde engang være tilstede
i en slig afskediget arbejders hus den kveld
han kommer hjem og sætter redskabskisten
indenfor døren.
det vil sige at give en gammel arbejder afsked.
De mener, at han får se sig om efter noget an-
det? Å ja, det kan han nok; men er det der-
med gjort? De skulde engang være tilstede
i en slig afskediget arbejders hus den kveld
han kommer hjem og sætter redskabskisten
indenfor døren.
Konsul Bernick
.Tror De jeg afskediger Dem med let hjerte? Har
jeg ikke altid været en rimelig husbond?
jeg ikke altid været en rimelig husbond?
Skibsbygger Aune
.Så meget værre, herr konsul. Just derfor vil de
derhjemme ikke give Dem skylden; de vil ikke
sige noget til mig, for det tør de ikke; men de
vil se på mig når jeg ikke mærker det og tæn-
ke som så: det må vel være fortjent. Ser De vel,
det – det kan jeg ikke bære. Så ringe en mand
jeg end er, har jeg dog altid været vant til at reg-
nes for den første iblandt mine. Mit tarvelige
hjem er også et lidet samfund, herr konsul.
Dette lille samfund har jeg kunnet støtte og
holde oppe fordi min kone har troet på mig,
og fordi mine børn har troet på mig. Og nu
skal det hele falde sammen.
derhjemme ikke give Dem skylden; de vil ikke
sige noget til mig, for det tør de ikke; men de
vil se på mig når jeg ikke mærker det og tæn-
ke som så: det må vel være fortjent. Ser De vel,
det – det kan jeg ikke bære. Så ringe en mand
jeg end er, har jeg dog altid været vant til at reg-
nes for den første iblandt mine. Mit tarvelige
hjem er også et lidet samfund, herr konsul.
Dette lille samfund har jeg kunnet støtte og
Faksimile
side: [69]
holde oppe fordi min kone har troet på mig,
og fordi mine børn har troet på mig. Og nu
skal det hele falde sammen.
Konsul Bernick
.Ja, hvis ikke andet kan være, så må det
mindre falde for det større; det enkelte får i
Guds navn ofres for det almindelige. Andet
ved jeg ikke at svare Dem, og anderledes går det
heller ikke her i verden. Men De er en halsstar-
rig mand, Aune! De står mig imod, ikke fordi
De ikke kan andet, men fordi De ikke vil læg-
ge for dagen maskinernes overlegenhed over hånd-
kraften.
mindre falde for det større; det enkelte får i
Guds navn ofres for det almindelige. Andet
ved jeg ikke at svare Dem, og anderledes går det
heller ikke her i verden. Men De er en halsstar-
rig mand, Aune! De står mig imod, ikke fordi
De ikke kan andet, men fordi De ikke vil læg-
ge for dagen maskinernes overlegenhed over hånd-
kraften.
Skibsbygger Aune
.Og De holder så fast ved dette, herr konsul, for-
di De ved , at hvis De jeg jager mig bort, så får
De derved ialfald bevist pressen Deres gode vilje.
di De ved , at hvis De jeg jager mig bort, så får
De derved ialfald bevist pressen Deres gode vilje.
Konsul Bernick
.Og om så var? De hører
jo
hvad det gælder
for mig, – enten at få pressen på halsen eller
få den velvilligt stemt for mig i det øjeblik jeg
arbejder for en stor sag til almenvellets fremme.
Hvad så? Kan jeg da handle anderledes, end jeg
gør? Jeg kan sige Dem at her drejer spørgsmå-
let sig om, enten at holde Deres hjem oppe, som
De kalder det, eller kanske at holde hundre-
der af nye hjem nede, hundreder af hjem,
som aldrig vil kunne grundes, aldrig vil kunne
få en rygende skorsten, hvis det ikke lykkes mig
at sætte igennem, hvad jeg nu virker for. Der-
for er det at jeg har givet Dem valget.
for mig, – enten at få pressen på halsen eller
få den velvilligt stemt for mig i det øjeblik jeg
arbejder for en stor sag til almenvellets fremme.
Hvad så? Kan jeg da handle anderledes, end jeg
gør? Jeg kan sige Dem at her drejer spørgsmå-
let sig om, enten at holde Deres hjem oppe, som
De kalder det, eller kanske at holde hundre-
der af nye hjem nede, hundreder af hjem,
som aldrig vil kunne grundes, aldrig vil kunne
Faksimile
side: [70]
få en rygende skorsten, hvis det ikke lykkes mig
at sætte igennem, hvad jeg nu virker for. Der-
for er det at jeg har givet Dem valget.
Skibsbygger Aune
.Ja, når så er, så har jeg ikke mere at sige.
Konsul Bernick
.Hm –; min kære Aune, det gør mig
oprig-
rigtig [HIS: dittografi ved linjeskift] ondt at vi må skilles.
rigtig [HIS: dittografi ved linjeskift] ondt at vi må skilles.
Skibsbygger Aune
.Vi skilles ikke, herr konsul.
Konsul Bernick
.Hvorledes?
Skibsbygger Aune
.En simpel mand har også noget at hævde
her i verden.
her i verden.
Konsul Bernick
.Ja vel, ja vel; – og De tror
altså
at De tør love –?
Skibsbygger Aune
.«Indian Girl» kan udklareres iovermorgen.
(han hilser og går ud
tilhøjre
.)
Konsul Bernick
.Aha, der fik jeg dog bugt med den stivnakke.
Det tager jeg som et godt varsel –
Det tager jeg som et godt varsel –
(Hilmar Tønnesen, med cigar i munden,
kommer gennem haveporten.)
kommer gennem haveporten.)
Hilmar Tønnesen
.
(på havetrappen.)
Goddag, Betty! Goddag, Bernick!
Faksimile
side: [71]
Fru Bernick
.Goddag.
Hilmar Tønnesen
.Nå,
du
har grædt, ser jeg. Du
ved
det altså?
Fru Bernick
.Hvad
ved
jeg?
Hilmar Tønnesen
.At skandalen er i fuld gang? Uf!
Konsul Bernick
Hvad skal det sige?
Hilmar Tønnesen
(kommer indenfor.)
Jo, de to amerikanske går omkring i gaderne
og viser sig i selskab med Dina Dorf.
og viser sig i selskab med Dina Dorf.
Fru Bernick
(følger efter.)
Men, Hilmar, kan det være muligt –?
Hilmar Tønnesen
.Jo, desværre, det er fuld sandhed. Lona var
endog så taktløs at råbe efter mig; men jeg
lod naturligvis som jeg ikke hørte det.
endog så taktløs at råbe efter mig; men jeg
lod naturligvis som jeg ikke hørte det.
Konsul Bernick
.Og det er vel ikke gåt ubemærket for sig.
Hilmar Tønnesen
.Nej, det kan du nok vide. Folk stod stille og
så efter dem. Det lod til at være gåt som en
løbeild over byen, – omtrent som en brand på
de vestlige prærier. I alle huse stod der men-
nesker ved vinduerne og vented på at toget
skulde komme forbi; hoved ved hoved bag
gardinerne – uf! Ja, du må undskylde, Bet-
ty; jeg siger uf; for dette gør mig nervøs; –
skal det vare ved, så blir jeg nødt til at
tænke på at foretage en længere rejse.
så efter dem. Det lod til at være gåt som en
løbeild over byen, – omtrent som en brand på
de vestlige prærier. I alle huse stod der men-
Faksimile
side: [72]
nesker ved vinduerne og vented på at toget
skulde komme forbi; hoved ved hoved bag
gardinerne – uf! Ja, du må undskylde, Bet-
ty; jeg siger uf; for dette gør mig nervøs; –
skal det vare ved, så blir jeg nødt til at
tænke på at foretage en længere rejse.
Fru Bernick
.Men du skulde dog talt til ham og forestil-
let ham –
let ham –
Hilmar Tønnesen
.På åben gade? Nej, du må virkelig undskyl-
de. Men at det menneske overhovedet vover at
vise sig her i byen! Nå, vi får se om ikke pres-
sen sætter en stopper på ham; ja, undskyld,
Betty; men –
de. Men at det menneske overhovedet vover at
vise sig her i byen! Nå, vi får se om ikke pres-
sen sætter en stopper på ham; ja, undskyld,
Betty; men –
Konsul Bernick
.Pressen, siger du? Har du hørt antydninger
til noget sligt?
til noget sligt?
Hilmar Tønnesen
.Jo, det er ikke så ganske frit for. Da jeg kom
gik fra jer igåraftes, drev jeg op i klubben for
min sygdoms skyld. Jeg mærked godt på den
taushed, der blev, at de to amerikanske havde
været på bane. Så kommer den uforskamme-
de redaktør Hammer ind og gratulerer mig
ganske højt med min rige fætters hjemkomst.
gik fra jer igåraftes, drev jeg op i klubben for
min sygdoms skyld. Jeg mærked godt på den
taushed, der blev, at de to amerikanske havde
været på bane. Så kommer den uforskamme-
de redaktør Hammer ind og gratulerer mig
ganske højt med min rige fætters hjemkomst.
Konsul Bernick
.Rige –?
Faksimile
side: [73]
Hilmar Tønnesen
.Ja, så udtrykte han sig. Jeg målte ham na-
turligvis med et vel fortjent blik og lod ham
forstå at jeg ikke kendte noget til Johan Tøn-
nesens rigdom. «Så», siger han, «det var da be-
synderligt; i Amerika plejer man dog at slå
sig op når man har noget at begynde med, og
Deres fætter rejste jo ikke tomhændet derover».
turligvis med et vel fortjent blik og lod ham
forstå at jeg ikke kendte noget til Johan Tøn-
nesens rigdom. «Så», siger han, «det var da be-
synderligt; i Amerika plejer man dog at slå
sig op når man har noget at begynde med, og
Deres fætter rejste jo ikke tomhændet derover».
Konsul Bernick
.Hm, gør mig nu den tjeneste –
Fru Bernick
.
(bekymret.)
Der kan du se, Karsten –
Hilmar Tønnesen
.Ja, jeg har ialfald havt en søvnløs nat for den
persons skyld. Og så går han endda omkring i
gaderne med et ansigt, som om ingenting var i-
vejen med ham. Hvorfor blev han ikke borte med
engang? Det er da også utåleligt, hvor enkelte
mennesker kan være sejglivet.
persons skyld. Og så går han endda omkring i
gaderne med et ansigt, som om ingenting var i-
vejen med ham. Hvorfor blev han ikke borte med
engang? Det er da også utåleligt, hvor enkelte
mennesker kan være sejglivet.
Fru Bernick
.Gud, Hilmar, hvad er det du siger?
Hilmar Tønnesen
.Å, jeg siger ingenting. Men der slipper d han
helskindet fra jernbaneulykker og fra overfald af
kaliforniske bjørne og af Sortefod-Indianere; ikke
skalperet engang –. Uf, der har vi dem.
helskindet fra jernbaneulykker og fra overfald af
kaliforniske bjørne og af Sortefod-Indianere; ikke
skalperet engang –. Uf, der har vi dem.
Olaf er også med!
Hilmar Tønnesen
.Ja naturligvis; de vil da minde folk
om
at
de hører til byens første familje. Se, se, der
kommer alle dagdriverne ud fra apotheket og
glor efter dem og gør sine anmærkninger. Dette
er virkelig ikke for mine nerver; hvorledes en
mand under slige omstændigheder skal kunne
holde ideens fane højt, det –
de hører til byens første familje. Se, se, der
kommer alle dagdriverne ud fra apotheket og
glor efter dem og gør sine anmærkninger. Dette
er virkelig ikke for mine nerver; hvorledes en
mand under slige omstændigheder skal kunne
holde ideens fane højt, det –
Konsul Bernick
.De styrer lige hid. Hør nu, Betty, det er
mit bestemte ønske at du viser dem al mulig
venlighed.
mit bestemte ønske at du viser dem al mulig
venlighed.
Fru Bernick
.Tillader du det, Karsten?
Konsul Bernick
.Ja visst; ja visst; og du også, Hilmar. De
blir her forhåbentlig ikke så længe; og når vi
er iblandt os selv –; ingen hentydninger; vi
bør på ingen måde støde dem.
blir her forhåbentlig ikke så længe; og når vi
er iblandt os selv –; ingen hentydninger; vi
bør på ingen måde støde dem.
Fru Bernick
.O, Karsten, hvor du er højmodig.
Konsul Bernick
.Nå, nå, lad nu det være.
Fru Bernick
.Nej, lad mig takke dig; og tilgiv, at jeg før
kunde blive så hæftig. O, du havde jo al grund
til at –
kunde blive så hæftig. O, du havde jo al grund
Faksimile
side: [75]
til at –
Konsul Bernick
.Lad være; lad være, siger jeg!
Hilmar Tønnesen
.Uf!
(Johan Tønnesen og Dina, derefter frøken
Hessel og Olaf kommer gennem haven.)
Hessel og Olaf kommer gennem haven.)
Frøken Hessel
.Goddag, goddag, I kære mennesker.
Johan Tønnesen
.Nu har vi været ude og set os om på gamle
tomter, Karsten.
tomter, Karsten.
Konsul Bernick
.Ja, jeg hører det. Mange forandringer; ikke
sandt?
sandt?
Frøken Hessel
.Konsul Bernicks store og gode gerninger over-
alt. Vi har været oppe i anlæggene, som du
har skænket byen –
alt. Vi har været oppe i anlæggene, som du
har skænket byen –
Konsul Bernick
Nå der?
Frøken Hessel
.«Karsten Bernicks gave», som der står , over
indgangen. Jo, du er nok manden for det
hele her.
indgangen. Jo, du er nok manden for det
hele her.
Johan Tønnesen
.Og prægtige skibe har du også. Jeg traf kap-
tejnen på «Palmetræet», min gamle skole-
kammerat –
tejnen på «Palmetræet», min gamle skole-
kammerat –
Frøken Hessel
.Faksimile
side: [76]
Ja, et nyt skolehus har du jo også skaffet byen,
bygget; og både gasledningen og vandledningen
skyldes jo dig, hører jeg.
bygget; og både gasledningen og vandledningen
skyldes jo dig, hører jeg.
Konsul Bernick
.Nå, man må dog virke for det samfund,
man lever i.
man lever i.
Frøken Hessel
.Ja, det er vakkert, svoger; men det er også en
glæde at se, hvorledes folk skønner på dig. Jeg
er ikke forfængelig, tror jeg; men jeg kunde
ikke lade være at minde en og anden, vi tal-
te med, om at vi ˹hørte til˺ var i familje{ – }n.
glæde at se, hvorledes folk skønner på dig. Jeg
er ikke forfængelig, tror jeg; men jeg kunde
ikke lade være at minde en og anden, vi tal-
te med, om at vi ˹hørte til˺ var i familje{ – }n.
Hilmar Tønnesen
.Uf –!
Frøken Hessel
.Siger du uf til det?
Hilmar Tønnesen
.Nej, jeg sagde hm –
Frøken Hessel
.Nå, det skal du få lov til, stakke{l}r. Men
idag er I nok ganske alene.
idag er I nok ganske alene.
Fru Bernick
.Ja, idag er vi alene.
Frøken Hessel
.Ja, vi mødte såmæn et par af de moral-
ske oppe på torvet; <...> de lod til at have svært
travlt. Men vi har jo sletikke fåt snakke
ordentligt sammen endnu; igår var jo disse
tre banebryderne her, og så havde vi denne
pastoren –
ske oppe på torvet; <...> de lod til at have svært
travlt. Men vi har jo sletikke fåt snakke
ordentligt sammen endnu; igår var jo disse
Faksimile
side: [77]
tre banebryderne her, og så havde vi denne
pastoren –
Hilmar Tønnesen
.Adjunkten.
Frøken Hessel
.
Jeg kalder ham pastoren. Men hvad synes
I nu om mit værk i disse femten år? Er han
ikke bleven en stout gut? Hvem skulde ken-
de igen galningen, som løb hjemmefra?
I nu om mit værk i disse femten år? Er han
ikke bleven en stout gut? Hvem skulde ken-
de igen galningen, som løb hjemmefra?
Hilmar Tønnesen
.Hm –!
Johan Tønnesen
.Å, Lona, brout nu ikke formeget.
Frøken Hessel
.Jo, det er jeg rigtignok kry af. Herregud, det
er jo det eneste, jeg har udrettet her i verden;
men det gir mig da et slags ret til at være til.
Ja, John , når jeg tænker på, hvorledes vi to be-
gyndte derover med vore fire bare næver –
er jo det eneste, jeg har udrettet her i verden;
men det gir mig da et slags ret til at være til.
Ja, John , når jeg tænker på, hvorledes vi to be-
gyndte derover med vore fire bare næver –
Hilmar Tønnesen
.Hænder.
Frøken Hessel
.
Jeg siger næver; for skidne var de –
Hilmar Tønnesen
.Uf!
Frøken Hessel
.– og tomme var de også.
Frøken Hessel
.Hvad må du sige?
Konsul Bernick
.Hm!
Hilmar Tønnesen
.Nu må jeg sige – uf!
(han går ud på havetrappen.)
Frøken Hessel
.Hvad går der af mennesket?
Konsul Bernick
.
Å,
bryd dig ikke om ham; han er noget
nervøs i denne tid. Men vil du ikke se dig
lidt om i haven? Dernede har du jo ikke væ-
ret endnu, og jeg har just en times tid fri.
nervøs i denne tid. Men vil du ikke se dig
lidt om i haven? Dernede har du jo ikke væ-
ret endnu, og jeg har just en times tid fri.
Frøken Hessel
.Jo, det vil jeg gerne; I kan tro, jeg har tidt
og ofte været med mine tanker her i haven
hos jer.
og ofte været med mine tanker her i haven
hos jer.
Fru Bernick
.Der er sket store forandringer der også, skal
du få se.
du få se.
(Konsulen, fruen og frøken Hessel går
ned i haven, hvor man af og til ser dem un-
der det følgende.)
ned i haven, hvor man af og til ser dem un-
der det følgende.)
Olaf
.
(i havedøren.)
Onkel Hilmar,
ved
du, hvad onkel Johan
spurgte mig om? Han spurgte, om jeg vilde
være med ham til Amerika.
Faksimile
side: [79]
spurgte mig om? Han spurgte, om jeg vilde
være med ham til Amerika.
Hilmar Tønnesen
.Du, din klodrian, som går her og hænger i
din moders skørter –
din moders skørter –
Olaf
.Ja, men det vil jeg ikke længer. Du skal få
se
når jeg blir stor –
når jeg blir stor –
Hilmar Tønnesen
.
Å
visvas; du har ikke nogen alvorlig trang til
dette stålsættende, som ligger i at –
(de
går ned sammen
i haven.)
dette stålsættende, som ligger i at –
Johan Tønnesen
(til Dina, som har taget hatten af og står i dø-
ren tilhøjre og ryster støvet af sin kjole.)
De er bleven dygtig varm efter turen.
Dina
.Ja, det var en dejlig tur; så dejlig tur har
jeg aldrig havt før.
jeg aldrig havt før.
Johan Tønnesen
.Plejer De kanske ikke ofte gå formiddags-
ture?
ture?
Dina
.Jo; men det er bare med Olaf.
Johan Tønnesen
.Så. – Har De kanske større lyst til at gå ned
i haven end til at blive her?
i haven end til at blive her?
{Hilmar}Johan Tønnesen
.Jeg også. Og så er det jo en
aftale
at vi hver
morgen går en slig tur sammen.
morgen går en slig tur sammen.
Dina
.Nej, herr Tønnesen, det skulde De ikke gøre.
Johan Tønnesen
.Hvad skulde jeg ikke? De loved det jo.
Dina
.Ja, men når jeg nu tænker over det,
så –.
De
skal ikke gå ud med mig.
skal ikke gå ud med mig.
Johan Tønnesen
.Men hvorfor ikke det?
Dina
.Ja, De er fremmed; De kan ikke forstå det;
men jeg skal sige Dem –
men jeg skal sige Dem –
Johan Tønnesen
.Nå?
Dina
.Nej, jeg vil helst ikke tale om det.
Johan Tønnesen
.Å jo visst; til mig kan De da tale om hvad
det skal være.
det skal være.
Dina
.Ja, jeg skal sige Dem, jeg er ikke som de an-
dre unge piger; der er noget – noget sådant ved
mig. Derfor skal De ikke gøre det.
dre unge piger; der er noget – noget sådant ved
mig. Derfor skal De ikke gøre det.
Johan Tønnesen
.Faksimile
side: [81]
6.
Men alt dette forstår jeg slet ikke. De har
da ikke gjort noget ondt?
da ikke gjort noget ondt?
Dina
.Nej, ikke jeg, men –; nej, nu vil jeg ikke
tale mere om det. De får det nok at vide af
de andre.
tale mere om det. De får det nok at vide af
de andre.
Johan Tønnesen
.Hm.
Dina
.Men der var noget andet, jeg gerne vilde
spørge Dem om.
spørge Dem om.
Johan Tønnesen
.Og hvad var det?
Dina
.Det skal jo være så let at blive til noget dyg-
tigt derover i Amerika?
tigt derover i Amerika?
Johan Tønnesen
.Nå, så let er det just ikke altid; man må
ofte slide ondt og arbejde strængt i førstningen.
ofte slide ondt og arbejde strængt i førstningen.
Dina
.Ja, det vilde jeg gerne –
Johan Tønnesen
.De?
Dina
.Jeg kan nok arbejde; jeg er stærk og sund,
og tante Marta har læst meget med mig.
og tante Marta har læst meget med mig.
Johan Tønnesen
.Men for pokker, så kom og rejs med os.
Faksimile
side: [82]
Dina
.Å, nu spøger De bare; det sagde De til
Olaf også. Men det var det jeg vilde vide, om
menneskene er meget – meget sådan moralske
derover?
Olaf også. Men det var det jeg vilde vide, om
menneskene er meget – meget sådan moralske
derover?
Johan Tønnesen
.Moralske?
Dina
.Ja, jeg mener, om de er sådan – anstændi-
ge og skikkelige, ligesom her.
ge og skikkelige, ligesom her.
Johan Tønnesen
.Nå, de er ialfald ikke så slemme, som
<...>
man her tror. Det skulde De ikke være ban-
ge for.
man her tror. Det skulde De ikke være ban-
ge for.
Dina
.De forstår mig ikke. Jeg vilde just
gerne
at de ikke skulde være så meget anstændige og
moralske.
at de ikke skulde være så meget anstændige og
moralske.
Johan Tønnesen
.Ikke det? Hvordan vilde De så de skulde
være?
være?
Dina
.
Ja, ja, Jeg vilde, de skulde være naturlige.
Johan Tønnesen
.Ja, ja, det er kanske netop det, de er.
Dina
.For så vilde det være godt for
mig
om jeg kun-
de komme derover.
de komme derover.
Faksimile
side: [83]
Johan Tønnesen
.Ja visst vilde det
så; derfor
skal De rej-
se med os.
se med os.
Dina
.Nej, med Dem vilde jeg ikke rejse; jeg måt-
te rejse alene. Å, jeg skulde nok drive det til
noget; jeg skulde nok blive brav –
te rejse alene. Å, jeg skulde nok drive det til
noget; jeg skulde nok blive brav –
Konsul Bernick
(nedenfor havetrappen hos begge damerne.)
Bliv, bliv; jeg skal hente det, kære Betty.
Du kunde så let forkøle dig.
(han kommer ind i salen og søger fruens
Du kunde så let forkøle dig.
shawl.)
Fru Bernick
(ude i haven.)
Du må også komme med, Johan; vi
skal ned i grotten.
skal ned i grotten.
Konsul Bernick
.Nej, nu må Johan blive her. Se her, Di-
na; tag min kones shawl og gå med.
Johan blir her hos mig, kære Betty. Jeg
må da høre lidt om forholdene derover.
na; tag min kones shawl og gå med.
Johan blir her hos mig, kære Betty. Jeg
må da høre lidt om forholdene derover.
Fru Bernick
.Ja, ja; men kom så efter; du
ved
jo, hvor
du skal finde os.
du skal finde os.
(Fru Bernick, frøken Hessel og Dina
går ned gennem haven tilvenstre .)
går ned gennem haven tilvenstre .)
Konsul Bernick
Faksimile
side: [84]
(ser et øjeblik efter dem, går så hen og
lukker den øverste dør tilvenstre , derpå
går han hen til Johan, griber begge hans
hænder, ryster og trykker dem.)
Johan, nu er vi alene; må jeg nu få
lov at takke dig.
lov at takke dig.
Johan Tønnesen
.Å hvad!
Konsul Bernick
.Mit hus og hjem, min familjelykke, min
hele borgerlige stilling i samfundet, – alt
skylder jeg dig.
hele borgerlige stilling i samfundet, – alt
skylder jeg dig.
Johan Tønnesen
.Nå, det glæder mig, kære Karsten; så
kom der dog noget godt ud af den gale historie.
kom der dog noget godt ud af den gale historie.
Konsul Bernick
.
(ryster igen hans hænder.)
Tak, tak alligevel! Ikke
en
blandt ti
tusende havde gjort, hvad du dengang
gjorde for mig.
tusende havde gjort, hvad du dengang
gjorde for mig.
Johan Tønnesen
.Snak om en ting! Var vi ikke beggeto un-
ge og letlivede? En af os måtte jo dog tage
skylden på sig –
ge og letlivede? En af os måtte jo dog tage
skylden på sig –
Konsul Bernick
.Men hvem var nærmere til det, end den
skyldige?
skyldige?
Johan Tønnesen
.Faksimile
side: [85]
Stop! Dengang var den
uskyldige
nær-
mest til det. Jeg var jo frank og fri, forældre-
løs; dette slid på kontoret var det en ren lyk-
ke at komme bort fra. Du derimod hav-
de din gamle moder ilive, og dertil var
du jo netop bleven hemmelig forlovet med
Betty, som holdt så meget af dig. Hvorledes
vilde det gåt med hende, hvis hun havde fåt
at vide –?
mest til det. Jeg var jo frank og fri, forældre-
løs; dette slid på kontoret var det en ren lyk-
ke at komme bort fra. Du derimod hav-
de din gamle moder ilive, og dertil var
du jo netop bleven hemmelig forlovet med
Betty, som holdt så meget af dig. Hvorledes
vilde det gåt med hende, hvis hun havde fåt
at vide –?
Konsul Bernick
.Sandt, sandt, sandt; men –
Johan Tønnesen
.Og var det ikke just for Bettys
skyld
at
du afbrød dette maskepi med madam Dorf?
Det var jo netop for at bryde overtvert at du
var deroppe hos hende den aften –
du afbrød dette maskepi med madam Dorf?
Det var jo netop for at bryde overtvert at du
var deroppe hos hende den aften –
Konsul Bernick
.Ja, den ulyksalige aften, da det for-
drukne menneske kommer hjem –! Ja,
Johan, det var for Bettys skyld; men al-
ligevel , – at du så højmodig kunde vende
skinnet imod dig selv og rejse væk –
drukne menneske kommer hjem –! Ja,
Johan, det var for Bettys skyld; men al-
ligevel , – at du så højmodig kunde vende
skinnet imod dig selv og rejse væk –
Johan Tønnesen
.Ingen skrupler, kære Karsten. Vi blev
jo enige om, at så skulde det være; reddes
måtte du jo, og du var jo min ven. Jo, det
venskab var jeg rigtignok kry af! Her gik
jeg og sled som en skkers hjemfødning; og så
kommer du tilbage, fin og fornem, fra din sto-
re udenlandsrejse; havde været både i London
og i Paris. Og så kårer du mig til din omgangs-
ven, skønt jeg var fire år yngre end du; – ja, det
var nu fordi du gik og kured til Betty; nu
forstår jeg det nok. Men hvor kry jeg var af
det! Og hvem vilde ikke have været det? Hvem
vilde ikke gerne have ofret sig for dig, især når
det ikke galdt andet end en måneds bysladder,
og en så med det samme kunde løbe ud i den
vide verden.
jo enige om, at så skulde det være; reddes
måtte du jo, og du var jo min ven. Jo, det
venskab var jeg rigtignok kry af! Her gik
jeg og sled som en skkers hjemfødning; og så
Faksimile
side: [86]
kommer du tilbage, fin og fornem, fra din sto-
re udenlandsrejse; havde været både i London
og i Paris. Og så kårer du mig til din omgangs-
ven, skønt jeg var fire år yngre end du; – ja, det
var nu fordi du gik og kured til Betty; nu
forstår jeg det nok. Men hvor kry jeg var af
det! Og hvem vilde ikke have været det? Hvem
vilde ikke gerne have ofret sig for dig, især når
det ikke galdt andet end en måneds bysladder,
og en så med det samme kunde løbe ud i den
vide verden.
Konsul Bernick
.Hm, min kære Johan, jeg vil oprigtig sige
dig at historien endnu ikke er så ganske glemt.
dig at historien endnu ikke er så ganske glemt.
Johan Tønnesen
.Ikke det? Nå, hvad rager det mig, når jeg
igen sidder derover på min farm –
igen sidder derover på min farm –
Konsul Bernick
.Du rejser altså tilbage?
Johan Tønnesen
.Forstår sig.
Konsul Bernick
.Men dog ikke så snart, håber jeg?
Johan Tønnesen
.Så snart som muligt. Det var jo kun for at
føje Lona at jeg tog med herover.
føje Lona at jeg tog med herover.
Konsul Bernick
.Så? Hvorledes det?
Faksimile
side: [87]
Johan Tønnesen
.Jo, ser du, Lona er jo ikke ung længer, og i
den sidste tid begyndte længselen efter hjem-
met at mane og drage hende; men hun vil-
de aldrig vedgå det; (smiler) hvor turde
hun vove at lade mig letsindige krop alene
tilbage, mig, som alt i nittenårsalderen hav-
de givet mig af med –
den sidste tid begyndte længselen efter hjem-
met at mane og drage hende; men hun vil-
de aldrig vedgå det; (smiler) hvor turde
hun vove at lade mig letsindige krop alene
tilbage, mig, som alt i nittenårsalderen hav-
de givet mig af med –
Konsul Bernick
.Og så?
Johan Tønnesen
.Ja, Karsten, nu kommer jeg med et
skrif-
temål, som jeg skammer mig over.
temål, som jeg skammer mig over.
Konsul Bernick
.Du har da ikke betroet hende sammenhængen?
Johan Tønnesen
.
Jo.
Det var urigtigt af mig; men jeg kunde
ikke andet. Du gør dig ingen forestilling om
hvad Lona har været for mig. Du har aldrig
kunnet udstå hende; men for mig har hun
været som en moder. I de første, år, da vi
havde det så trangt derover, – hvorledes arbejded
hun ikke? Og da jeg så lå syg en lang tid, og
ingenting kunde fortjene, og ikke kunde
forhindre det, så gav hun sig til at synge vi-
ser i kaffehusene{;}, – holde foredrag, som folk
gjorde løjer med; og så skrev hun en bog, som
hun siden både lo og græd over, – altsammen
for at holde livet i mig. Kunde jeg så se på
at hun i vinter gik der og tærtes hen, hun,
som havde slidt og slæbt for mig? Nej, det kun-
de jeg ikke, Karsten. Og så sagde jeg: rejs du,
Lona; du skal ikke være ræd for mig; jeg er
ikke så letsindig, som du tænker. Og så – så
fik hun det at vide.
ikke andet. Du gør dig ingen forestilling om
hvad Lona har været for mig. Du har aldrig
kunnet udstå hende; men for mig har hun
været som en moder. I de første, år, da vi
havde det så trangt derover, – hvorledes arbejded
hun ikke? Og da jeg så lå syg en lang tid, og
ingenting kunde fortjene, og ikke kunde
forhindre det, så gav hun sig til at synge vi-
ser i kaffehusene{;}, – holde foredrag, som folk
gjorde løjer med; og så skrev hun en bog, som
hun siden både lo og græd over, – altsammen
Faksimile
side: [88]
for at holde livet i mig. Kunde jeg så se på
at hun i vinter gik der og tærtes hen, hun,
som havde slidt og slæbt for mig? Nej, det kun-
de jeg ikke, Karsten. Og så sagde jeg: rejs du,
Lona; du skal ikke være ræd for mig; jeg er
ikke så letsindig, som du tænker. Og så – så
fik hun det at vide.
Konsul Bernick
.Og hvorledes tog hun det?
Johan Tønnesen
.Nå, hun mente, som sandt var, at når jeg vid-
ste mig uskyldig, så kunde det ikke være mig i-
mod at gøre en trip med herover. Men vær du
rolig; Lona røber intet, og jeg skal nok vogte
min mund anden gang.
ste mig uskyldig, så kunde det ikke være mig i-
mod at gøre en trip med herover. Men vær du
rolig; Lona røber intet, og jeg skal nok vogte
min mund anden gang.
Konsul Bernick
.Ja,
ja,
det stoler jeg på.
Johan Tønnesen
.Her er min hånd. Og så vil vi ikke tale me-
re om den gamle historie; lykkeligvis er det den
eneste gale streg, nogen af os har gjort sig skyl-
dig i, tænker jeg. Nu vil jeg rigtig nyde de
få dage, jeg blir her. Du kan ikke tro, hvilken
prægtig tur vi havde iformiddag. Hvem skul-
de trot troet at den lille tøsunge, som løb
her og spilled engle på theatret –! Men sig
mig, du, – hvorledes gik det siden med hen-
des forældre?
re om den gamle historie; lykkeligvis er det den
eneste gale streg, nogen af os har gjort sig skyl-
dig i, tænker jeg. Nu vil jeg rigtig nyde de
få dage, jeg blir her. Du kan ikke tro, hvilken
prægtig tur vi havde iformiddag. Hvem skul-
de trot troet at den lille tøsunge, som løb
her og spilled engle på theatret –! Men sig
mig, du, – hvorledes gik det siden med hen-
des forældre?
Faksimile
side: [89]
Konsul Bernick
.
Å
, kære, jeg
ved
ikke mere at fortælle, end
hvad jeg skrev dig til straks efter du var rejst.
Ja, du fik dog vel de to breve?
hvad jeg skrev dig til straks efter du var rejst.
Ja, du fik dog vel de to breve?
Johan Tønnesen
.Ja vel, ja vel; jeg har dem begge to. Det for-
drukne menneske løb jo fra hende?
drukne menneske løb jo fra hende?
Konsul Bernick
.Og slog sig siden ihjæl i fuldskab.
Johan Tønnesen
.
Hun døde jo også kort efter? Men du gjor-
de vel for hende, hvad du, sådan i stilhed
kunde?
de vel for hende, hvad du, sådan i stilhed
kunde?
Konsul Bernick
.Hun var stolt; hun forrådte intet og hun
vilde intet modtage.
vilde intet modtage.
Johan Tønnesen
.Nå, det var ialfald
rigtigt
af
dig
at du tog
Dina i huset.
Dina i huset.
Konsul Bernick
.Ja visst var det så. Forresten var det egentlig
Marta, som drev den sag igennem.
Marta, som drev den sag igennem.
Johan Tønnesen
.Så det var Marta? Ja, Marta – det er sandt
– hvor er hun henne idag?
– hvor er hun henne idag?
Konsul Bernick
.Å
hun
– når hun ikke har skolen at pas-
se, så har hun sine syge.
se, så har hun sine syge.
Faksimile
side: [90]
Johan Tønnesen
.Det er altså Marta, som har taget sig af hende.
Konsul Bernick
.Ja, Marta har jo altid havt en viss svaghed
for opdragelsesvæsnet. Derfor har hun også
taget en post ved almueskolen. Det var en
kapital dumhed af hende.
for opdragelsesvæsnet. Derfor har hun også
taget en post ved almueskolen. Det var en
kapital dumhed af hende.
Johan Tønnesen
.Ja, hun så svært medtaget ud igår; jeg fryg-
ter også for at hun ikke har helbred til det.
ter også for at hun ikke har helbred til det.
Konsul Bernick
.Å, hvad helbreden angår, så kunde hun
vel altid stå i det. Men det er ubehageligt for
mig; det ser ud som om jeg, hendes broder, ikke
var villig til at underholde hende.
vel altid stå i det. Men det er ubehageligt for
mig; det ser ud som om jeg, hendes broder, ikke
var villig til at underholde hende.
Johan Tønnesen
.Underholde? Jeg trode, hun havde så-
vidt formue selv –
vidt formue selv –
Konsul Bernick
.Ikke en skilling. Du husker nok, hvilken
kneben tid det var for moder da du rejste.
Hun fortsatte da en stund med bistand af
mig; men det kunde jeg naturligvis ikke i
længden være tjent med. Så lod jeg mig opta-
ge i firmaet; men det gik heller ikke på
den måde. Jeg måtte derfor overtage det hele,
og da vi opgjorde vor status, viste det sig at der
sågodtsom intet blev tilovers på moders part.
Da så moder kort efter døde, stod naturlig-
vis også Marta på en bar bakke.
kneben tid det var for moder da du rejste.
Hun fortsatte da en stund med bistand af
mig; men det kunde jeg naturligvis ikke i
længden være tjent med. Så lod jeg mig opta-
ge i firmaet; men det gik heller ikke på
den måde. Jeg måtte derfor overtage det hele,
og da vi opgjorde vor status, viste det sig at der
sågodtsom intet blev tilovers på moders part.
Faksimile
side: [91]
Da så moder kort efter døde, stod naturlig-
vis også Marta på en bar bakke.
Johan Tønnesen
.Den stakkers Marta!
Konsul Bernick
.Stakkers? Hvorfor det? Du tror da vel
ik-
ke at jeg lader hende savne noget? Å nej, det
tør jeg dog sige, at jeg er en god broder. Hun
bor naturligvis sammen med os og spiser ved
vort bord; lærerinde-gagen kan hun run-
deligt klæde sig for, og et enligt fruentim-
mer, – hvad skal hun med mere?
ke at jeg lader hende savne noget? Å nej, det
tør jeg dog sige, at jeg er en god broder. Hun
bor naturligvis sammen med os og spiser ved
vort bord; lærerinde-gagen kan hun run-
deligt klæde sig for, og et enligt fruentim-
mer, – hvad skal hun med mere?
Johan Tønnesen
.Hm; på den vis tænker vi ikke i Amerika.
Konsul Bernick
.Nej, det tror jeg nok; i et opagiteret samfund,
som det amerikanske. Men her i vor lille
kreds, hvor, Gud ske lov, fordærvelsen til dato
ialfald ikke har fåt indpas, her nøjes kvin-
derne med at indtage en sømmelig om end
beskeden stilling. Det er forresten Martas
egen skyld; hun kunde såmæn have været
forsørget for længe siden, hvis hun selv havde
villet.
som det amerikanske. Men her i vor lille
kreds, hvor, Gud ske lov, fordærvelsen til dato
ialfald ikke har fåt indpas, her nøjes kvin-
derne med at indtage en sømmelig om end
beskeden stilling. Det er forresten Martas
egen skyld; hun kunde såmæn have været
forsørget for længe siden, hvis hun selv havde
villet.
Johan Tønnesen
.Du mener, hun kunde have giftet sig?
Konsul Bernick
.Ja, hun kunde været meget favorabelt an-
bragt endogså; hun har havt flere gode til-
bud; besynderlig nok; en ubemidlet pige{;},
ikke længer ung, og derhos ganske ubety-
delig.
Faksimile
side: [92]
bragt endogså; hun har havt flere gode til-
bud; besynderlig nok; en ubemidlet pige{;},
ikke længer ung, og derhos ganske ubety-
delig.
Johan Tønnesen
.Ubetydelig?
Konsul Bernick
.Nå, jeg lægger hende det slet ikke til last.
Jeg ønsker hende overhovedet ikke anderle-
des. Du kan vide, – i et stort hus, som vort,
– det er altid godt at have et sådant jævnt
menneske, som man kan sætte til hvad
der forefalder.
Jeg ønsker hende overhovedet ikke anderle-
des. Du kan vide, – i et stort hus, som vort,
– det er altid godt at have et sådant jævnt
menneske, som man kan sætte til hvad
der forefalder.
Johan Tønnesen
.Ja, men hun –?
Konsul Bernick
.Hun? Hvorledes? Nå
ja
, hun har na-
turligvis nok at interessere sig for; hun har
jo mig og Betty og Olaf og mig. Menneske-
ne bør da ikke i første række tænke på sig
selv, og allermindst kvinderne. Vi har jo dog
alle et større eller mindre samfund at støt-
te og at virke for. Således gør jeg ialfald.
(tyder mod fuldmægtig Krap, som kom-
mer fra højre.) Ja, der har du straks et be-
vis. Tror du, det er mine egne affærer, som
optager mig? På ingen måde. (hurtigt til
Krap.) Nå?
turligvis nok at interessere sig for; hun har
jo mig og Betty og Olaf og mig. Menneske-
ne bør da ikke i første række tænke på sig
selv, og allermindst kvinderne. Vi har jo dog
alle et større eller mindre samfund at støt-
te og at virke for. Således gør jeg ialfald.
(tyder mod fuldmægtig Krap, som kom-
mer fra højre.) Ja, der har du straks et be-
vis. Tror du, det er mine egne affærer, som
optager mig? På ingen måde. (hurtigt til
Krap.) Nå?
Faksimile
side: [93]
Fuldmægtig Krap
(sagte, viser en bunke papirer.)
Alle købekontrakterne i orden.
Konsul Bernick
.Ypperligt! Fortræffeligt! – Ja nu, svoger, må
du sandelig have mig undskyldt sålænge.
(dæmpet og med et håndtryk.) Tak, tak, Jo-
han; og vær overbevist om at alt, hvad jeg
kan tjene dig i, – nå, du forstår mig nok.
– Kom, herr Krap.
(de går ind i konsulens værelse.)
du sandelig have mig undskyldt sålænge.
(dæmpet og med et håndtryk.) Tak, tak, Jo-
han; og vær overbevist om at alt, hvad jeg
kan tjene dig i, – nå, du forstår mig nok.
– Kom, herr Krap.
Johan Tønnesen
(ser en stund efter ham.)
Hm –.
(Han vil gå ned i haven. I det samme
kommer frøken Bernick med en liden kur
kurv på armen ind fra højre.)
kommer frøken Bernick med en liden kur
kurv på armen ind fra højre.)
Johan Tønnesen
.Nej se, Marta!
Frøken Bernick
.Ah – Johan, – er det dig?
Johan Tønnesen
.Så tidligt på farten du
også?
Frøken Bernick
.Ja. Vent lidt; nu kommer visst de andre
straks.
(vil gå ud til venstre.)
straks.
Frøken Bernick
.Jeg?
Johan Tønnesen
.Igår gik du ligesom af vejen, så jeg ikke
fik tale et ord med dig, og idag –
fik tale et ord med dig, og idag –
Frøken Bernick
.Ja, men –
Johan Tønnesen
.Før var vi dog altid sammen, – vi to gam-
le legekammerater.
le legekammerater.
Frøken Bernick
.Ak, Johan, det er mange, mange år siden.
Johan Tønnesen
.Nå, Herregud, det er femten år siden, hver-
ken mere eller mindre. Synes du kanske,
jeg har forandret mig så meget?
ken mere eller mindre. Synes du kanske,
jeg har forandret mig så meget?
Frøken Bernick
.Du? Å ja, du også, endskønt –
Johan Tønnesen
.Hvad mener du?
Frøken Bernick
.Å, det var ingenting.
Johan Tønnesen
.Du lader ikke til at være bleven meget
oplivet ved at se mig igen.
oplivet ved at se mig igen.
Frøken Bernick
.Jeg har ventet så længe, Johan, – for længe.
Faksimile
side: [95]
Johan Tønnesen
.Ventet? At jeg vilde komme?
Frøken Bernick
.Ja.
Johan Tønnesen
.Og hvorfor, mente du, jeg vilde komme?
Frøken Bernick
.For at sone, hvad du har forbrudt.
Johan Tønnesen
.Jeg?
Frøken Bernick
.Har du
glemt
at en kvinde døde i nød og
skam for din skyld? Har du glemt at for din
skyld blev et opvoksende barns bedste år for-
bittret?
skam for din skyld? Har du glemt at for din
skyld blev et opvoksende barns bedste år for-
bittret?
Johan Tønnesen
.Og dette må jeg høre af dig? Marta, har da
aldrig din broder –?
aldrig din broder –?
Frøken Bernick
.Hvad han?
Johan Tønnesen
.Har han aldrig –; nu ja, jeg mener, har
han aldrig havt så meget som et undskylden-
de ord for mig?
han aldrig havt så meget som et undskylden-
de ord for mig?
Frøken Bernick
.Ak, Johan, du kender jo Karstens strænge
grundsætninger.
grundsætninger.
Johan Tønnesen
.Faksimile
side: [96]
Hm –, ja visst, ja visst, jeg kender nok min
gamle ven Karstens strænge grundsætninger.
– Men dette er jo –! Nå. Jeg talte nylig med ham.
Jeg synes at han har forandret sig adskilligt.
gamle ven Karstens strænge grundsætninger.
– Men dette er jo –! Nå. Jeg talte nylig med ham.
Jeg synes at han har forandret sig adskilligt.
Frøken Hessel
.Hvor kan du sige det? Karsten har da al-
tid været en udmærket mand.
tid været en udmærket mand.
Johan Tønnesen
.Ja, det var just ikke således ment; men lad
gå. – Hm; nu skønner jeg altså, hvad lys du
har set mig i; det er den forlornes hjemkomst,
du har gåt og ventet på.
gå. – Hm; nu skønner jeg altså, hvad lys du
har set mig i; det er den forlornes hjemkomst,
du har gåt og ventet på.
Frøken Bernick
.Hør, Johan, jeg vil sige dig, hvad lys jeg har
set dig i. (peger ned i haven.) Ser du hende,
som leger dernede i græsset med Olaf? Det er
Dina. Erindrer du det forvirrede brev, du skrev
mig til da du rejste? Du skrev at jeg skulde
tro på dig. Jeg har troet på dig, Johan. Alt
det onde, som her bagefter gik rygter om, må
være sket i forvildelse, uden tanke, uden over-
læg –
set dig i. (peger ned i haven.) Ser du hende,
som leger dernede i græsset med Olaf? Det er
Dina. Erindrer du det forvirrede brev, du skrev
mig til da du rejste? Du skrev at jeg skulde
tro på dig. Jeg har troet på dig, Johan. Alt
det onde, som her bagefter gik rygter om, må
være sket i forvildelse, uden tanke, uden over-
læg –
Johan Tønnesen
.
O, du forsHvad mener du?
Frøken Bernick
.O, du forstår mig jo nok; – ikke et ord mere
om det. Men bort måtte du jo, begynde for-
fra – et nyt liv. Ser du, Johan, jeg har været din
stedfortræder herhjemme, jeg, din gamle le-
gekammerat. De pligter, du ikke husked på
at varetage her, eller ikke kunde varetage,
dem har jeg varetaget for dig. Jeg siger dig
dette, for at du ikke skal have også det at
bebrejde dig. Det forurettede barn har jeg væ-
ret en moder for, har opdraget hende, så godt
jeg kunde –
om det. Men bort måtte du jo, begynde for-
fra – et nyt liv. Ser du, Johan, jeg har været din
Faksimile
side: [97]
7.
stedfortræder herhjemme, jeg, din gamle le-
gekammerat. De pligter, du ikke husked på
at varetage her, eller ikke kunde varetage,
dem har jeg varetaget for dig. Jeg siger dig
dette, for at du ikke skal have også det at
bebrejde dig. Det forurettede barn har jeg væ-
ret en moder for, har opdraget hende, så godt
jeg kunde –
Johan Tønnesen
.Og spildt hele dit liv for den sag –
Frøken Bernick
.Det har ikke været spildt. Men du kom sent,
Johan.
Johan.
Johan Tønnesen
.Marta, – dersom jeg kunde sige dig –. Nå, lad
mig da ialfald takke dig for dit trofaste venskab.
mig da ialfald takke dig for dit trofaste venskab.
Frøken Bernick
(smiler tungt.)
Hm –. Ja, nu har vi altså udtalt, Johan. Hys;
der kommer nogen. Farvel; jeg kan ikke nu –
der kommer nogen. Farvel; jeg kan ikke nu –
(Hun går ud gennem den bagerste dør
til-
venstre . Frøken Hessel kommer fra haven,
fulgt af fru Bernick.)
venstre . Frøken Hessel kommer fra haven,
fulgt af fru Bernick.)
Fru Bernick
(endnu i haven.)
Men for Guds skyld, Lona, hvad tænker
du på!
du på!
Fru Bernick
.Men det vilde jo være den største skandale!
Ah, Johan, er du endnu her?
Ah, Johan, er du endnu her?
Frøken Hessel
.Ud med dig, gut; stå ikke her og hæng i stue-
luften; gå ned i haven og snak med Dina.
luften; gå ned i haven og snak med Dina.
Johan Tønnesen
.Ja, det tænkte jeg netop på.
Fru Bernick
.Men –
Frøken Hessel
.Hør du, John, har du set rigtig på Dina?
Johan Tønnesen
.Ja, det tror jeg nok.
Frøken Hessel
.Ja, du skulde se rigtig tilgavns på hende, gut.
Det var noget for dig!
Det var noget for dig!
Fru Bernick
.Men, Lona –!
Johan Tønnesen
.Noget for mig?
Frøken Hessel
.Ja, at se på, mener jeg. Gå nu!
Johan Tønnesen
.Ja, ja, jeg går mere end gerne.
(han går ned i haven.)
Faksimile
side: [99]
Fru Bernick
.Lona, jeg er som forstenet over dig. Dette kan
dog umuligt være dit alvor.
dog umuligt være dit alvor.
Frøken Hessel
.Jo så minsæl er det så. Er hun ikke frisk
og sund og sand? Det er netop en kone for John.
Det er slig en, han trænger til derover; det vil væ-
re noget andet end en gammel halvsøster.
og sund og sand? Det er netop en kone for John.
Det er slig en, han trænger til derover; det vil væ-
re noget andet end en gammel halvsøster.
Fru Bernick
.Dina! Dina Dorf! Betænk dog –
Frøken Hessel
.Jeg betænker først og fremst guttens lykke. For
hjælpe til, det må jeg; selv er han ikke videre
fremmelig i sligt; småpiger og fruentimmer har
han aldrig havt noget rigtigt syn for.
hjælpe til, det må jeg; selv er han ikke videre
fremmelig i sligt; småpiger og fruentimmer har
han aldrig havt noget rigtigt syn for.
Fru Bernick
.Han? Johan! Nå, jeg synes rigtignok, vi har
havt sørgelige beviser for –
havt sørgelige beviser for –
Frøken Hessel
.
Å
pokker i vold med den dumme historie!
Hvor er Bernick henne? Jeg vil tale med ham.
Hvor er Bernick henne? Jeg vil tale med ham.
Fru Bernick
.Lona, du gør det ikke, siger jeg!
Frøken Hessel
.Jeg gør det. Synes gutten om hende, – og hun
om ham, – så skal de også have hverandre.
Bernick er jo slig en klog mand; han må finde
på en udvej –
om ham, – så skal de også have hverandre.
Bernick er jo slig en klog mand; han må finde
på en udvej –
Faksimile
side: [100]
Fru Bernick
.Og du kan tænke dig, at disse amerikanske u-
sømmeligheder skulde blive tålt her –
sømmeligheder skulde blive tålt her –
Frøken Hessel
.Sniksnak, Betty –
Fru Bernick
.– at en mand, som Karsten, med hans stræn-
ge moralske tænkemåde –
ge moralske tænkemåde –
Frøken Hessel
.Å pyt, den er vel ikke så urimelig stræng.
Fru Bernick
.Hvad er det, du vover at sige?
Frøken Hessel
.Jeg vover at sige, at Bernick er vel ikke syn-
derlig mere moralsk end andre mandfolk.
derlig mere moralsk end andre mandfolk.
Fru Bernick
.Så dybt sidder altså hadet til ham endnu! Men
hvad vil du da her, når du aldrig har kunnet
glemme at –? Jeg begriber ikke at du turde træ-
de ham under øjnene efter den skammelige
fornærmelse, som du dengang tilføjed ham.
hvad vil du da her, når du aldrig har kunnet
glemme at –? Jeg begriber ikke at du turde træ-
de ham under øjnene efter den skammelige
fornærmelse, som du dengang tilføjed ham.
Frøken Hessel
.Ja, Betty, dengang forløb jeg mig stygt.
Fru Bernick
.Og hvor højmodigt har han ikke tilgivet dig,
han, som dog aldrig havde forbrudt noget! Thi
han kunde dog ikke for at du gik her og gjorde
dig forhåbninger. Men siden den tid har du
hadet mig også. (brister i gråd.) Du har
aldrig undt mig min lykke. Og nu kommer
du her for at vælte alt dette over mig, – for at
vise byen, hvilken familje jeg har bragt Kar-
sten ind i. Ja, det er mig, det går ud over, –
og det er det, du vil. O, det er afskyeligt af dig!
(hun går grædende
ud
gennem den øverste
han, som dog aldrig havde forbrudt noget! Thi
han kunde dog ikke for at du gik her og gjorde
dig forhåbninger. Men siden den tid har du
Faksimile
side: [101]
hadet mig også. (brister i gråd.) Du har
aldrig undt mig min lykke. Og nu kommer
du her for at vælte alt dette over mig, – for at
vise byen, hvilken familje jeg har bragt Kar-
sten ind i. Ja, det er mig, det går ud over, –
og det er det, du vil. O, det er afskyeligt af dig!
dør tilvenstre .)
Frøken Hessel
.
(ser efter hende.)
Stakkers
Betty.
(Konsul Bernick kommer ud fra sit væ-
relse.)
relse.)
Konsul Bernick
(endnu i døren.)
Ja, ja, det er godt, herr Krap; det er udmær-
ket. Send 400 kroner til bespisning af de fat-
tige. (vender sig.) Lona! (nærmere) Du er
alene? Kommer ikke Betty her?
ket. Send 400 kroner til bespisning af de fat-
tige. (vender sig.) Lona! (nærmere) Du er
alene? Kommer ikke Betty her?
Frøken Hessel
.Nej. Skal jeg kanske hente hende?
Konsul Bernick
.Nej, nej, nej, lad være! O, Lona, du
ved
ikke,
hvor jeg har brændt efter at få tale åbent med
dig, – efter at få trygle om din tilgivelse.
hvor jeg har brændt efter at få tale åbent med
dig, – efter at få trygle om din tilgivelse.
Frøken Hessel
.Hør nu, Karsten, lad os ikke blive sentimen-
tale; det klæder os ikke.
tale; det klæder os ikke.
Faksimile
side: [102]
Konsul Bernick
.Du må høre mig, Lona. Jeg
ved
jo, hvorledes
jeg har skinnet imod mig nu, da du her erfa-
ret dette med Dinas moder. Men jeg sværger dig
til, det var kun en kortvarig forvildelse; jeg har
virkelig, sandt og oprigtigt, holdt af dig engang.
jeg har skinnet imod mig nu, da du her erfa-
ret dette med Dinas moder. Men jeg sværger dig
til, det var kun en kortvarig forvildelse; jeg har
virkelig, sandt og oprigtigt, holdt af dig engang.
Frøken Hessel
.Hvorfor tror du jeg er kommen herhjem?
Konsul Bernick
.Hvad du end har isinde, så bønfalder jeg dig
om, ikke at foretage noget før jeg har retfærdig-
gjort mig. Jeg kan det, Lona; jeg kan ialfald
undskylde mig.
om, ikke at foretage noget før jeg har retfærdig-
gjort mig. Jeg kan det, Lona; jeg kan ialfald
undskylde mig.
Frøken Hessel
.Nu er du ræd. – Du har engang holdt af mig,
siger du. Ja, det forsikred du mig tidt nok i di-
ne breve; og kanske det også var sandt – på en
måde, sålænge du leved derude i en stor og
frigjort verden, som gav dig mod til selv at tæn-
ke frit og stort. Du fandt kanske hos mig lidt
mere karakter og vilje og selvstændighed, end
hos de fleste herhjemme. Og så var det jo en
hemmelighed mellem os to; der var ingen, som
kunde gøre sig lystig over din slette smag.
siger du. Ja, det forsikred du mig tidt nok i di-
ne breve; og kanske det også var sandt – på en
måde, sålænge du leved derude i en stor og
frigjort verden, som gav dig mod til selv at tæn-
ke frit og stort. Du fandt kanske hos mig lidt
mere karakter og vilje og selvstændighed, end
hos de fleste herhjemme. Og så var det jo en
hemmelighed mellem os to; der var ingen, som
kunde gøre sig lystig over din slette smag.
Konsul Bernick
.Lona, hvor kan du dog tro –?
Frøken Hessel
.Men da du så kom tilbage; da du hørte spot-
tegloserne, som hagled ned over mig; da du
fornam latteren over alt det, som de her kald-
te mine forkertheder –
Faksimile
side: [103]
tegloserne, som hagled ned over mig; da du
fornam latteren over alt det, som de her kald-
te mine forkertheder –
Konsul Bernick
.Du var hensynsløs dengang.
Frøken Hessel
.Mest for at ærgre disse skørteklædte og bukse-
klædte snærper, som sjokked om i byen. Og da
du så traf den unge forlokkende skuespillerinde –
klædte snærper, som sjokked om i byen. Og da
du så traf den unge forlokkende skuespillerinde –
Konsul Bernick
.Det var en lapsestreg; intet videre; jeg svær-
ger dig til, ikke tiendedelen var sandt af de ryg-
ter og den sladder, som kom i omløb.
ger dig til, ikke tiendedelen var sandt af de ryg-
ter og den sladder, som kom i omløb.
Frøken Hessel
.Lad gå; men da så Betty kom hjem, smuk,
opblomstrende, forgudet af alle, – og da det blev
bekendt at hun skulde arve alle pengene efter
tante og at jeg ingenting vilde få –
opblomstrende, forgudet af alle, – og da det blev
bekendt at hun skulde arve alle pengene efter
tante og at jeg ingenting vilde få –
Konsul Bernick
.Ja, der er vi ved sagen, Lona; og nu skal du
høre det uden omsvøb. Jeg elsked ikke Betty
dengang; jeg brød ikke med dig for nogen ny
tilbøjelighed. Det var for pengenes skyld lige-
frem; jeg var nødt til det; jeg måtte sikkre
mig dem.
høre det uden omsvøb. Jeg elsked ikke Betty
dengang; jeg brød ikke med dig for nogen ny
tilbøjelighed. Det var for pengenes skyld lige-
frem; jeg var nødt til det; jeg måtte sikkre
mig dem.
Frøken Hessel
.Og det siger du mig lige i øjnene?
Frøken Hessel
.Og dog skrev du mig
til
at en ubetvingelig kær-
lighed til Betty havde grebet dig, påkaldte min
højmodighed, besvor mig for Bettys skyld at
tie med det, som havde været imellem os –
lighed til Betty havde grebet dig, påkaldte min
højmodighed, besvor mig for Bettys skyld at
tie med det, som havde været imellem os –
Konsul Bernick
.Jeg måtte det, siger jeg.
Frøken Hessel
.Nu, ved den levende Gud, da angrer jeg ikke
på at jeg dengang forløb mig, som jeg gjorde.
på at jeg dengang forløb mig, som jeg gjorde.
Konsul Bernick
.Lad mig koldt og
roligt
sige dig, hvorledes stil-
lingen var i de dage. Min moder stod, som du
husker, i spidsen for forretningen; men hun
var aldeles uden forretningssans. Jeg blev skynd-
somt kaldt hjem fra Paris; tiderne var kritiske;
jeg skulde bringe affærerne påfode. Hvad fandt
jeg? Jeg fandt, hvad der måtte holdes i den dy-
beste hemmelighed, et sågodtsom ruineret hus.
Ja, det var sågodtsom ruineret, dette gamle ansete
hus, der havde ståt i tre generationer. Hvad hav-
de jeg, sønnen, den eneste søn, andet at gøre end
at se mig om efter et redningsmiddel?
lingen var i de dage. Min moder stod, som du
husker, i spidsen for forretningen; men hun
var aldeles uden forretningssans. Jeg blev skynd-
somt kaldt hjem fra Paris; tiderne var kritiske;
jeg skulde bringe affærerne påfode. Hvad fandt
jeg? Jeg fandt, hvad der måtte holdes i den dy-
beste hemmelighed, et sågodtsom ruineret hus.
Ja, det var sågodtsom ruineret, dette gamle ansete
hus, der havde ståt i tre generationer. Hvad hav-
de jeg, sønnen, den eneste søn, andet at gøre end
at se mig om efter et redningsmiddel?
Frøken Hessel
.Og så redded du huset Bernick på en kvin-
des bekostning.
des bekostning.
Frøken Hessel
.Men jeg?
Konsul Bernick
.Tro mig, Lona, – du var aldrig bleven lykke-
lig med mig.
lig med mig.
Frøken Hessel
.Var det af omsorg for min
lykke
at du gav
mig til pris?
mig til pris?
Konsul Bernick
.Tror kanske
du
at jeg af egennyttige bevæg-
grunde handled som jeg gjorde? Havde jeg den-
gang ståt alene, så skulde jeg med frejdigt mod
begyndt forfra. Men du skønner ikke, hvorledes
en forretningsmand vokser sammen, under et
umådeligt ansvar, med den forretning, han
tager i arv. Ved du at hundreders, ja tusenders
vel og ve afhænger af ham? Betænker du ikke
at hele det samfund, som både du og jeg kalder
vort hjem, vilde på den føleligste måde være
blevet berørt deraf, om huset Bernick dengang
havde gåt tilgrunde?
grunde handled som jeg gjorde? Havde jeg den-
gang ståt alene, så skulde jeg med frejdigt mod
begyndt forfra. Men du skønner ikke, hvorledes
en forretningsmand vokser sammen, under et
umådeligt ansvar, med den forretning, han
tager i arv. Ved du at hundreders, ja tusenders
vel og ve afhænger af ham? Betænker du ikke
at hele det samfund, som både du og jeg kalder
vort hjem, vilde på den føleligste måde være
blevet berørt deraf, om huset Bernick dengang
havde gåt tilgrunde?
Frøken Hessel
.Er det også for samfundets
skyld
at du i
disse femten år er bleven stående i løgnen?
disse femten år er bleven stående i løgnen?
Konsul Bernick
.I løgnen?
Frøken Hessel
.Faksimile
side: [106]
Hvad
ved
Betty om alt det, som ligger under
og forud for hendes forbindelse med dig?
og forud for hendes forbindelse med dig?
Konsul Bernick
.Kan du
tro
at jeg til ingen nytte vilde såre
hende ved at blotte de ting?
hende ved at blotte de ting?
Frøken {Ber}Hessel
.Til ingen nytte, siger du? Ja, ja, du er jo for-
retningsmand; du må jo forstå dig på det nyt-
tige. – Men hør nu, Karsten, nu vil jeg også
tale koldt og roligt. Sig mig, – er du nu også rig-
tig lykkelig?
retningsmand; du må jo forstå dig på det nyt-
tige. – Men hør nu, Karsten, nu vil jeg også
tale koldt og roligt. Sig mig, – er du nu også rig-
tig lykkelig?
Konsul Bernick
.I familjen, mener du?
Frøken Hessel
.Ja vel.
Konsul Bernick
.Det er jeg, Lona. Å, du har ikke forgæves væ-
ret en så opofrende veninde for mig. Jeg tør si-
ge at jeg er bleven lykkeligere år for år. Betty er
både god og føjelig. Og hvorledes hun i årenes
løb har lært at bøje sit væsen efter det, som
er ejendommeligt hos mig –
ret en så opofrende veninde for mig. Jeg tør si-
ge at jeg er bleven lykkeligere år for år. Betty er
både god og føjelig. Og hvorledes hun i årenes
løb har lært at bøje sit væsen efter det, som
er ejendommeligt hos mig –
Frøken Hessel
.Hm.
Konsul Bernick
.Før havde hun jo en hel del overspændte fo-
restillinger om kærligheden; hun kunde ikke
forlige sig med den tanke, at den lidt efter lidt
skulde gå over til en mild venskabsflamme.
restillinger om kærligheden; hun kunde ikke
forlige sig med den tanke, at den lidt efter lidt
Faksimile
side: [107]
skulde gå over til en mild venskabsflamme.
Frøken Hessel
.Men nu finder hun sig tilrette i det?
Konsul Bernick
.Fuldstændig. Du kan
vide
at den daglige om-
gang med mig ikke er bleven uden modnende
indflydelse på hende. Menneskene må gensi-
dig lære at nedstemme sine fordringer, hvis
man skal gøre fyldest i det samfund, hvori
man er sat. Det har Betty også efterhånden
lært at indse, og derfor er vort hus nu et møn-
ster for vore medborgere.
gang med mig ikke er bleven uden modnende
indflydelse på hende. Menneskene må gensi-
dig lære at nedstemme sine fordringer, hvis
man skal gøre fyldest i det samfund, hvori
man er sat. Det har Betty også efterhånden
lært at indse, og derfor er vort hus nu et møn-
ster for vore medborgere.
Frøken Hessel
.Men disse medborgere
ved
ingenting om
løgnen?
løgnen?
Konsul Bernick
.Om løgnen?
Frøken Hessel
.Ja, om løgnen, som du nu i femten år har ståt i.
ståt i.
ståt i.
Konsul Bernick
.Og det kalder du –?
Frøken Hessel
.Løgnen, kalder jeg det. Den trefoldige løgn.
Først løgnen mod mig; så løgnen mod Betty;
så løgnen mod Johan.
Først løgnen mod mig; så løgnen mod Betty;
så løgnen mod Johan.
Konsul Bernick
.Betty har aldrig
krævet
at jeg skulde tale.
Faksimile
side: [108]
Frøken Hessel
.Fordi hun ingenting har vidst.
Konsul Bernick
.Og du vil ikke kræve det; – af hensyn til
hende vi du det ikke.
hende vi du det ikke.
Frøken Hessel
.Å nej, jeg skal nok vide at bære lattersalver-
ne; jeg har en bred ryg.
ne; jeg har en bred ryg.
Konsul Bernick
.Og Johan vil heller ikke kræve det; det har
han tilsagt mig.
han tilsagt mig.
Frøken Hessel
.Men du selv, Karsten? Er der ikke no-
get indeni dig, som kræver at komme ud
af løgnen?
get indeni dig, som kræver at komme ud
af løgnen?
Konsul Bernick
.Jeg skulde frivilligt ofre min familjelyk-
ke og min stilling i samfundet!
ke og min stilling i samfundet!
Frøken Hessel
.Hvad ret har du til at stå der du står?
Konsul Bernick
.I femten år har jeg daglig tilkøbt mig en
smule ret – ved min vandel, og ved det, jeg
har virket og fremmet.
smule ret – ved min vandel, og ved det, jeg
har virket og fremmet.
Frøken Hessel
.Ja, du har virket og fremmet meget, både
for dig selv og for andre. Du er byens rigeste
og mægtigste mand; under din vilje tør de
ikke andet end bøje sig, alle, fordi du gælder
for at være uden plet og lyde; dit hjem gæl-
der for et mønsterhjem, din færd for en møn-
sterfærd. Men al denne herlighed, og du selv
med, står som på en gyngende myr. Et
øjeblik kan komme, et ord kan blive ud-
talt, – og både du og hele herligheden går
tilbunds, hvis du ikke berger dig itide.
for dig selv og for andre. Du er byens rigeste
og mægtigste mand; under din vilje tør de
Faksimile
side: [109]
ikke andet end bøje sig, alle, fordi du gælder
for at være uden plet og lyde; dit hjem gæl-
der for et mønsterhjem, din færd for en møn-
sterfærd. Men al denne herlighed, og du selv
med, står som på en gyngende myr. Et
øjeblik kan komme, et ord kan blive ud-
talt, – og både du og hele herligheden går
tilbunds, hvis du ikke berger dig itide.
Konsul Bernick
.Lona, – hvad er det, du vil herover?
Frøken Hessel
.Jeg vil hjælpe dig til fast grund under fød-
derne, Karsten.
derne, Karsten.
Konsul Bernick
.Hævn! Du vil hævne dig? Jeg ante det nok.
Men det lykkes dig ikke! Her er kun en , som
kan tale med myndighed, og han er taus.
Men det lykkes dig ikke! Her er kun en , som
kan tale med myndighed, og han er taus.
Frøken Hessel
.Johan?
Konsul Bernick
.Ja, Johan. Vil nogen anden anklage mig, så
nægter jeg alt. Vil man tilintetgøre mig, så
strider jeg på livet. Men det skal aldrig lyk-
kes dig, siger jeg! Han, som kunde fælde mig,
han tier – og han rejser igen.
nægter jeg alt. Vil man tilintetgøre mig, så
strider jeg på livet. Men det skal aldrig lyk-
kes dig, siger jeg! Han, som kunde fælde mig,
han tier – og han rejser igen.
(Grosserer Rummel og købmand Vigeland
kommer fra højre.)
kommer fra højre.)
Grosserer Rummel
.Faksimile
side: [110]
Goddag, goddag, kære Bernick; du må
komme med os op i handelsforeningen; vi
har møde i jernbanesagen, ved du.
komme med os op i handelsforeningen; vi
har møde i jernbanesagen, ved du.
Konsul Bernick
.Jeg kan ikke. Umuligt nu.
Købmand Vigeland
.De må sandeligen, herr konsul –
Grosserer Rummel
.Du må, Bernick. Der er folk, som arbejder
imod os. Redaktør Hammer og de andre,
som holdt på kystlinjen, påstår at der stik-
ker private interesser bag det nye forslag.
imod os. Redaktør Hammer og de andre,
som holdt på kystlinjen, påstår at der stik-
ker private interesser bag det nye forslag.
Konsul Bernick
.Nå, så forklar dem da –
Købmand Vigeland
.Det hjælper ikke, hvad
vi
forklarer, herr
konsul –
konsul –
Grosserer Rummel
.Nej, nej, du må komme selv; dig vil jo na-
turligvis ingen vove at mistænke for sligt.
turligvis ingen vove at mistænke for sligt.
Frøken Hessel
.Nej, det skulde jeg mene.
Konsul Bernick
.Jeg kan ikke, siger jeg; jeg er uvel; – eller
ialfald, bi – lad mig samle mig.
ialfald, bi – lad mig samle mig.
(Adjunkt Rørlund kommer fra højre.)
Adjunkt Rørlund
.Konsul Bernick
.Ja, ja, hvad fejler Dem?
Adjunkt Rørlund
.Jeg må gøre Dem et spørgsmål, herr kon-
sul. Er det med Deres minde at den unge
pige, som har fundet et asyl under Deres
tag, viser sig på offentlig gade i selskab med
et menneske, som –
sul. Er det med Deres minde at den unge
pige, som har fundet et asyl under Deres
tag, viser sig på offentlig gade i selskab med
et menneske, som –
Frøken Hessel
.Hvilket menneske, herr pastor?
Adjunkt Rørlund
.Med det menneske, som hun, blandt alle
mennesker i verden, burde holdes længst bor-
te fra.
mennesker i verden, burde holdes længst bor-
te fra.
Frøken Hessel
.Håhå!
Adjunkt Rørlund
.Er det med Deres minde, herr konsul?
Konsul Bernick
,
(der søger hat og handsker.)
Jeg
ved
ikke af noget. Undskyld; jeg har
hastværk; jeg skal op i handelsforeningen.
hastværk; jeg skal op i handelsforeningen.
Hilmar Tønnesen
(kommer fra haven og går hen tid den øver-
ste dør tilvenstre .)
Betty, Betty, hør her!
Hvad er det?
Hilmar Tønnesen
.Du bør gå ned i haven og gøre en ende på
det lefleri, som en viss person driver med den-
ne Dina Dorf. Jeg er bleven ganske nervøs af
at høre på det.
det lefleri, som en viss person driver med den-
ne Dina Dorf. Jeg er bleven ganske nervøs af
at høre på det.
Frøken Hessel
.Så? Hvad har da personen sagt?
Hilmar Tønnesen
.
Å
, ikke andet end at han
vil
hun skal føl-
ge med ham til Amerika. Uf!
ge med ham til Amerika. Uf!
Adjunkt Rørlund
.Kan sligt være muligt!
Fru Bernick
.Hvad siger
du!
Frøken Hessel
.Men det vilde jo være prægtigt.
Konsul Bernick
.Umuligt! Du har hørt fejl.
Hilmar Tønnesen
.Så spørg ham selv. Der kommer parret.
Men lad bare mig blive udenfor.
Men lad bare mig blive udenfor.
Konsul Bernick
(til Rummel og Vigeland.)
Jeg kommer efter, – om et øjeblik –
(Grosserer Rummel og købmand Vigeland
går ud til højre. Johan Tønnesen og Dina
kommer fra haven.)
går ud til højre. Johan Tønnesen og Dina
Faksimile
side: [113]
8.
kommer fra haven.)
Johan Tønnesen
.Hurra, Lona, hun følger med os!
Fru Bernick
.Men, Johan, – du ubesindige –!
Adjunkt Rørlund
.Er dette virkeligt! En så topmålt
skandale!
Ved hvilke forførelseskunster har De –?
Ved hvilke forførelseskunster har De –?
Johan Tønnesen
.Nå, nå, mand; hvad er det De siger?
Adjunkt Rørlund
.Svar mig, Dina; er dette Deres agt, – er det
Deres fulde fri beslutning?
Deres fulde fri beslutning?
Dina
.Jeg
må
bort herfra.
Adjunkt Rørlund
.Men med ham – med ham!
Dina
.Nævn mig nogen anden her, som havde
mod til at tage mig med.
mod til at tage mig med.
Adjunkt Rørlund
.Nu, så skal De også få
vide
, hvem han er.
Johan Tønnesen
.Tal ikke!
Konsul Bernick
.Ikke et ord mere!
Adjunkt Rørlund
.Da tjente jeg dårligt det samfund, hvis mo-
ral og sæder jeg er sat til at være en vogter for; og
uforsvarligt handled jeg mod denne unge pi-
ge, i hvis opdragelse også jeg har havt en væsent-
lig del og som er mig –
Faksimile
side: [114]
ral og sæder jeg er sat til at være en vogter for; og
uforsvarligt handled jeg mod denne unge pi-
ge, i hvis opdragelse også jeg har havt en væsent-
lig del og som er mig –
Johan Tønnesen
.Vogt Dem for hvad De gør!
Adjunkt Rørlund
.Hun skal vide det! Dina, det er denne mand,
som voldte al Deres moders ulykke og skam.
som voldte al Deres moders ulykke og skam.
Konsul Bernick
.Herr adjunkt –!
Dina
.Han! (til Johan Tønnesen.) Er dette sandt?
Johan Tønnesen
.Karsten, svar du.
Konsul Bernick
.Ikke et ord mere! Idag skal her ties.
Dina
.Sandt altså.
Adjunkt Rørlund
.Sandt, sandt. Og mere end det. Dette men-
neske, som De sætter lid til, løb ikke tomhæn-
det hjemmefra; – enkefru Bernicks kasse –;
konsulen kan bevidne det!
neske, som De sætter lid til, løb ikke tomhæn-
det hjemmefra; – enkefru Bernicks kasse –;
konsulen kan bevidne det!
Frøken Hessel
.Løgner!
Konsul Bernick
.Ah –!
Fru Bernick
.O Gud, o Gud!
Faksimile
side: [115]
Johan Tønnesen
(imod ham med løftet arm.)
Og det vover du –!
Frøken Hessel
(afbødende.)
Slå ham ikke, Johan!
Adjunkt Rørlund
.Jo, forgrib Dem kun på mig. Men sand-
heden skal frem; og det er sandhed; konsul
Bernick har selv sagt det, og hele byen ved det.
– Nu, Dina, nu kender De ham.
heden skal frem; og det er sandhed; konsul
Bernick har selv sagt det, og hele byen ved det.
– Nu, Dina, nu kender De ham.
(Kort stilhed.)
Johan Tønnesen
(sagte, griber Bernick om armen.)
Karsten, Karsten, hvad har du gjort!
Fru Bernick
(dæmpet og i gråd.)
O, Karsten, at jeg skulde bringe dig ind i
al denne skændsel.
al denne skændsel.
Købmand Sandstad
(kommer hurtigt fra højre og råber med
hånden på dørklinken.)
Nu må De endelig komme, herr konsul!
Hele jernbanen hænger i en tråd.
Hele jernbanen hænger i en tråd.
Konsul Bernick
(åndsfraværende.)
Hvad er det? Hvad skal jeg –?
Du skal op og støtte samfundet, svoger.
Købmand Sandstad
.Ja kom, kom; vi behøver al Deres moral-
ske overvægt.
ske overvægt.
Johan Tønnesen
(tæt ved ham.)
Bernick, – vi to tales ved imorgen.
(Han går ud gennem haven; konsul Bernick
går som viljeløs ud til højre med købmand
Sandstad.)
går som viljeløs ud til højre med købmand
Sandstad.)
Faksimile
side: [117]
Tredje akt.
(Havesalen i konsul Bernicks hus.)
(Konsul Bernick, med et spanskrør i hån-
den, kommer i hæftig vrede ud fra det bagerste
værelse tilvenstre og lader døren stå halvt åben
efter sig.)
den, kommer i hæftig vrede ud fra det bagerste
værelse tilvenstre og lader døren stå halvt åben
efter sig.)
Konsul Bernick
.Se så; nu er der da endelig engang bleven
alvor af det; den lusing tænker jeg han skal
huske. (til nogen inde i værelset.) Hvad
siger du? – Og jeg siger, du er en uforstandig
moder! Du undskylder ham, gir ham med-
hold i alle hans slyngelstreger. – Ikke slyn-
gelstreger? Hvad kalder du det da? At liste
sig ud af huset ved nattetid, gå tilhavs med
fiskerbåden, blive borte til langt ud på da-
gen og sætte mig i slig dødelig angst, mig,
som har så meget andet at stå i. Og så vover
den knægt at true med at han vil løbe sin
vej! Ja, lad ham prøve på det! – Du? Nej,
det tror jeg nok; du bekymrer dig ikke stort
om hans ve og vel. Jeg tror gerne, at om han
satte livet til –! – Så? Ja, men jeg har en ger-
ning at efterlade mig her i verden; jeg er ik-
ke tjent med at blive barnløs. – Ingen indven-
dinger, Betty; det blir som jeg har sagt; han
har husarrest – (lytter) Hys; lad ingen mærke noget.
alvor af det; den lusing tænker jeg han skal
huske. (til nogen inde i værelset.) Hvad
siger du? – Og jeg siger, du er en uforstandig
moder! Du undskylder ham, gir ham med-
hold i alle hans slyngelstreger. – Ikke slyn-
gelstreger? Hvad kalder du det da? At liste
sig ud af huset ved nattetid, gå tilhavs med
fiskerbåden, blive borte til langt ud på da-
gen og sætte mig i slig dødelig angst, mig,
som har så meget andet at stå i. Og så vover
den knægt at true med at han vil løbe sin
vej! Ja, lad ham prøve på det! – Du? Nej,
det tror jeg nok; du bekymrer dig ikke stort
om hans ve og vel. Jeg tror gerne, at om han
satte livet til –! – Så? Ja, men jeg har en ger-
ning at efterlade mig her i verden; jeg er ik-
Faksimile
side: [118]
ke tjent med at blive barnløs. – Ingen indven-
dinger, Betty; det blir som jeg har sagt; han
har husarrest – (lytter) Hys; lad ingen mærke noget.
(Fuldmægtig Krap kommer fra højre.)
Fuldmægtig Krap
.Har De tid et øjeblik, herr konsul?
Konsul Bernick
.
(kaster spanskrøret fra sig.)
Ja vel, ja vel. Kommer De fra værftet?
Fuldmægtig Krap
.Nu netop. Hm –
Konsul Bernick
.Nå? Der er dog ikke noget ivejen med «Palme-
træet»?
træet»?
Fuldmægtig Krap
.«Palmetræet» kan sejle imorgen, men –
Konsul Bernick
.«Indian Girl» altså? Aned det mig
ikke
at
den stivnakke –
den stivnakke –
Fuldmægtig Krap
.«Indian Girl» kan også sejle imorgen; men
– den kommer visst ikke langt.
– den kommer visst ikke langt.
Konsul Bernick
.Hvad mener De?
Fuldmægtig Krap
.Undskyld, herr konsul; den dør står på
klem og jeg tror der er nogen derinde –
klem og jeg tror der er nogen derinde –
Se så. Men hvad er det dog for noget, som
ingen må høre?
ingen må høre?
Fuldmægtig Krap
.Det er det, at bygmester Aune nok har i-
sinde at lade «Indian Girl» gå tilbunds
med mand og mus.
sinde at lade «Indian Girl» gå tilbunds
med mand og mus.
Konsul Bernick
.Men Gud forbarme sig, hvor kan De tro –?
Fuldmægtig Krap
.Kan ikke forklare mig det på anden må-
de, herr konsul.
de, herr konsul.
Konsul Bernick
.Nå, så sig mig dog i få ord –
Fuldmægtig Krap
.Skal så. De
ved
selv
hvor sendrægtigt det
er gåt på værftet siden vi fik de nye maskiner
og de nye uvante arbejdere.
er gåt på værftet siden vi fik de nye maskiner
og de nye uvante arbejdere.
Konsul Bernick
.Ja, ja.
Fuldmægtig Krap
.Men imorges, da jeg kom derned, mærked
jeg at reparationen på Amerikaneren var
skredet påfaldende vidt frem; det store
spunds i bunden, – De ved , det pilrådne
sted –
jeg at reparationen på Amerikaneren var
skredet påfaldende vidt frem; det store
spunds i bunden, – De ved , det pilrådne
sted –
Konsul Bernick
.Ja, ja, hvad det?
Faksimile
side: [120]
Fuldmægtig Krap
.Fuldstændig repareret, – tilsyneladende da;
forhudet; så ganske ud som nyt; hørte at Au-
ne selv havde arbejdet med lys dernede hele
natten.
forhudet; så ganske ud som nyt; hørte at Au-
ne selv havde arbejdet med lys dernede hele
natten.
Konsul Bernick
.Ja ja, og så –?
Fuldmægtig Krap
.Gik og funderte på dette; folkene hvilte
just til frokost, og så fandt jeg anledning til
ubemærket at se mig om både udenbords og in-
denbords; havde svært for at komme ned i
den lastede skude; men fik troen i hænderne.
Der sker underfundigheder, herr konsul.
just til frokost, og så fandt jeg anledning til
ubemærket at se mig om både udenbords og in-
denbords; havde svært for at komme ned i
den lastede skude; men fik troen i hænderne.
Der sker underfundigheder, herr konsul.
Konsul Bernick
.Jeg kan ikke tro Dem, herr Krap. Jeg kan
ikke, jeg vil ikke tro sligt om Aune.
ikke, jeg vil ikke tro sligt om Aune.
Fuldmægtig Krap
.Gør mig ondt, – men er den skære sandhed.
Sker underfundigheder, siger jeg. Intet nyt
tømmer indsat, så vidt jeg kunde skønne;
bare dyttet og drevet og overklinket med pla-
der og pressenninger og sådant noget. Rent
fusk! «Indian Girl» når aldrig New-York;
går tilbunds som en ˹sprukken˺ gryde.
Sker underfundigheder, siger jeg. Intet nyt
tømmer indsat, så vidt jeg kunde skønne;
bare dyttet og drevet og overklinket med pla-
der og pressenninger og sådant noget. Rent
fusk! «Indian Girl» når aldrig New-York;
går tilbunds som en ˹sprukken˺ gryde.
Konsul Bernick
.Dette er jo forfærdeligt! Men hvad tror
De
han kan have til hensigt?
han kan have til hensigt?
Faksimile
side: [121]
Fuldmægtig Krap
.Vil rimeligvis bringe maskinerne i mis-
kredit; vil hævne sig; vil have den gamle
arbejdsstok tagen til nåde igen.
kredit; vil hævne sig; vil have den gamle
arbejdsstok tagen til nåde igen.
Konsul Bernick
.Og så ofrer han kanske alle de mange
menneskeliv.
menneskeliv.
Fuldmægtig Krap
.Han sagde nylig: der findes ikke menne-
sker ombord i «Indian Girl», – bare udyr.
sker ombord i «Indian Girl», – bare udyr.
Konsul Bernick
.Ja, ja, lad så være; men agter han da ik-
ke den store kapital, som går tabt?
ke den store kapital, som går tabt?
Fuldmægtig Krap
.Aune har ikke noget godt øje til den store
kapital, herr konsul.
kapital, herr konsul.
Konsul Bernick
.Sandt nok; han er en
opvigler
og en urostif-
ter; men en så samvittighedsløs handling –.
Hør, herr Krap; denne sag må undersø-
ges to gange. Ikke et ord derom til nogen.
Vort værft er blameret, hvis folk får sligt
at vide.
ter; men en så samvittighedsløs handling –.
Hør, herr Krap; denne sag må undersø-
ges to gange. Ikke et ord derom til nogen.
Vort værft er blameret, hvis folk får sligt
at vide.
Fuldmægtig Krap
.Forstår sig, men –
Konsul Bernick
.Under middagshvilen må De se til at
komme derned igen; fuld visshed må jeg have.
komme derned igen; fuld visshed må jeg have.
Faksimile
side: [122]
Fuldmægtig Krap
.Skal få den, herr konsul; men tillad mig,
hvad vil De så gøre?
hvad vil De så gøre?
Konsul Bernick
.Naturligvis anmelde sagen. Vi kan dog
ikke gøre os til medskyldige i en ligefrem
forbrydelse. Jeg må have min samvittighed
ubelastet. Det vil desuden gøre et godt indtryk
både i pressen og i samfundet idethele, når
man ser at jeg skyder alle personlige interes-
ser tilside og lader retfærdigheden have sin
gang.
ikke gøre os til medskyldige i en ligefrem
forbrydelse. Jeg må have min samvittighed
ubelastet. Det vil desuden gøre et godt indtryk
både i pressen og i samfundet idethele, når
man ser at jeg skyder alle personlige interes-
ser tilside og lader retfærdigheden have sin
gang.
Fuldmægtig Krap
.Meget sandt, herr konsul.
Konsul Bernick
.Men først og fremst fuld visshed. Og taus-
hed sålænge –
hed sålænge –
Fuldmægtig Krap
.Ikke et ord, herr konsul; og vissheden, den
skal De få.
(Han går ud gennem haven og nedad gaden.)
skal De få.
Konsul Bernick
(halvhøjt.)
Oprørende! Men nej, det er jo umuligt, –
utænkeligt!
utænkeligt!
(Idet han vil gå ind i sit værelse kommer
Hilmar Tønnesen fra højre.)
Hilmar Tønnesen fra højre.)
Hilmar Tønnesen
.Faksimile
side: [123]
Goddag, Bernick! Nå, jeg gratulerer med sej-
ren i g handelsforeningen igår.
ren i g handelsforeningen igår.
Konsul Bernick
.Å tak.
Hilmar Tønnesen
.Det var jo en glimrende sejr, hører jeg, det in-
telligente borgersinds sejr over egennytten og for-
dommen, – omtrent som en fransk razzia mod
Kabylerne. Mærkeligt, at du efter de ubehage-
lige optrin her –
telligente borgersinds sejr over egennytten og for-
dommen, – omtrent som en fransk razzia mod
Kabylerne. Mærkeligt, at du efter de ubehage-
lige optrin her –
Konsul Bernick
.Ja, ja, lad det være.
Hilmar Tønnesen
.Men hovedslaget er jo ikke slåt endnu.
Konsul Bernick
.I jernbanesagen, mener du?
Hilmar Tønnesen
.Ja, du
ved
da vel, hvad redaktør Hammer går
og brygger sammen?
og brygger sammen?
Konsul Bernick
(spændt.)
Nej! Hvad er det?
Hilmar Tønnesen
.Han har jo hængt sig fast i det rygte, som går,
og det vil han lave en avisartikel af.
og det vil han lave en avisartikel af.
Konsul Bernick
.Hvilket rygte?
Konsul Bernick
.Hvad siger du? Går her et sådant rygte?
Hilmar Tønnesen
.Ja, det er over hele byen. Jeg hørte det i klub-
ben, hvor jeg drev indom. En af vore sagføre-
re skal i al stilhed per kommission have ind-
købt alle skovejendommene, alle malmlejerne,
alle vandfaldene –
ben, hvor jeg drev indom. En af vore sagføre-
re skal i al stilhed per kommission have ind-
købt alle skovejendommene, alle malmlejerne,
alle vandfaldene –
Konsul Bernick
.Og siges der ikke, for hvem?
Hilmar Tønnesen
.I klubben mente man, det måtte være for
et udenbys selskab, som havde fåt nys om hvad
du havde igære, og som havde skyndet sig før
ejendomspriserne steg –. Er det ikke neder-
drægtigt – uf!
et udenbys selskab, som havde fåt nys om hvad
du havde igære, og som havde skyndet sig før
ejendomspriserne steg –. Er det ikke neder-
drægtigt – uf!
Konsul Bernick
.Nederdrægtigt?
Hilmar Tønnesen
.Ja, at fremmede således trænger sig ind på
vore enemærker. Og at en af byens egne sag-
førere kan låne sig til sligt! Nu blir det altså
udenbys folk, som går af med fordelen.
vore enemærker. Og at en af byens egne sag-
førere kan låne sig til sligt! Nu blir det altså
udenbys folk, som går af med fordelen.
Konsul Bernick
.Men det er jo dog bare et løst rygte.
Hilmar Tønnesen
.Faksimile
side: [125]
Det troes imidlertid, og imorgen eller iover-
morgen vil naturligvis redaktør Hammer
spigre det fast som et faktum. Der var alle-
rede almindelig forbittrelse deroppe. Jeg hør-
te flere sige, at hvis det rygte bekræfter sig,
så stryger de sig ud af listerne.
morgen vil naturligvis redaktør Hammer
spigre det fast som et faktum. Der var alle-
rede almindelig forbittrelse deroppe. Jeg hør-
te flere sige, at hvis det rygte bekræfter sig,
så stryger de sig ud af listerne.
Konsul Bernick
.Umuligt!
Hilmar Tønnesen
.Så? Hvorfor tror du disse kræmmersjæle
var så villige til at gå med på dit foretagen-
de? Tror du ikke de selv havde spidset sine
næser på at –?
var så villige til at gå med på dit foretagen-
de? Tror du ikke de selv havde spidset sine
næser på at –?
Konsul Bernick
.Umuligt, siger jeg; så meget borgersind er
her dog i vort lille samfund –
her dog i vort lille samfund –
Hilmar Tønnesen
.Her? Ja, du er nu optimist, og så dømmer
du andre efter dig selv. Men jeg, som er en
temmelig øvet iagttager –. Her er ikke en , –
ja naturligvis med undtagelse af os, – ikke en ,
siger jeg, som holder ideens fane højt. (op
mod baggrunden.) Uf, der ser jeg dem!
du andre efter dig selv. Men jeg, som er en
temmelig øvet iagttager –. Her er ikke en , –
ja naturligvis med undtagelse af os, – ikke en ,
siger jeg, som holder ideens fane højt. (op
mod baggrunden.) Uf, der ser jeg dem!
Konsul Bernick
.Hvem?
Hilmar Tønnesen
.De to amerikanske. (ser ud
tilhøjre
..) Og
hvem er det de går med? Ja, ved Gud, er det
ikke kaptejnen på «Indian Girl». Uf!
hvem er det de går med? Ja, ved Gud, er det
Faksimile
side: [126]
ikke kaptejnen på «Indian Girl». Uf!
Konsul Bernick
.Hvad kan de ville ham?
Hilmar Tønnesen
.Å, det er jo ret passende selskab. Han skal
jo have været slavehander eller sørøver; og hv
hvem ved , hvad de andre har bedrevet i alle
disse år.
jo have været slavehander eller sørøver; og hv
hvem ved , hvad de andre har bedrevet i alle
disse år.
Konsul Bernick
.Jeg siger dig, det er højst urigtigt at tænke
således om dem.
således om dem.
Hilmar Tønnesen
.Ja, du er nu optimist. Men nu har vi dem
naturligvis på halsen igen; jeg vil derfor itide –
(går op mod døren
tilvenstre
.)
naturligvis på halsen igen; jeg vil derfor itide –
(Frøken Hessel kommer fra højre.)
Frøken Hessel
.Nå, Hilmar, er det mig, som jager dig af
stuen?
stuen?
Hilmar Tønnesen
.Aldeles ikke; jeg stod her og havde hastværk;
jeg skulde tale et ord med Betty.
(går ind i det bagerste værelse
tilvenstre
.)
jeg skulde tale et ord med Betty.
Konsul Bernick
(efter en kort stilhed.)
Nu, Lona?
Frøken Hessel
.Ja.
Faksimile
side: [127]
Konsul Bernick
.Hvorledes står jeg idag for dig?
Frøken Hessel
.Som igår. En løgn mere eller mindre –
Konsul Bernick
.Du må få lys i dette. Hvor blev Johan af?
Frøken Hessel
.Han kommer; han havde noget at tale med
en mand.
en mand.
Konsul Bernick
.Efter det, du hørte igår, vil du
begribe
at he-
le min tilværelse er ødelagt, hvis sandheden
kommer for lyset.
le min tilværelse er ødelagt, hvis sandheden
kommer for lyset.
Frøken Hessel
.Jeg begriber det.
Konsul Bernick
.Det er naturligvis en
selvfølge
at jeg ikke
har gjort mig skyldig i den forbrydelse, som
her har gåt rygte om.
har gjort mig skyldig i den forbrydelse, som
her har gåt rygte om.
Frøken Hessel
.Det forstår sig af sig selv. Men hvem var tyven?
Konsul Bernick
.Der var ingen tyv. Der blev ingen penge stjål-
ne; ikke en skilling er bleven borte.
ne; ikke en skilling er bleven borte.
Frøken Hessel
.Hvorledes?
Konsul Bernick
.Ikke en skilling, siger jeg.
Faksimile
side: [128]
Frøken Hessel
.Men rygtet? Hvorledes er det skamme-
lige rygte kommet ud at Johan –?
lige rygte kommet ud at Johan –?
Konsul Bernick
.Lona, med dig synes
jeg
at jeg kan tale, som
med ingen anden; jeg vil intet fortie for
dig. Jeg var ikke uden skyld i at dette ryg-
te kom i omløb. har min del i at rygtet blev
udspredt.
med ingen anden; jeg vil intet fortie for
dig. Jeg var ikke uden skyld i at dette ryg-
te kom i omløb. har min del i at rygtet blev
udspredt.
Frøken Hessel
.Du? Og det kunde du gøre imod ham, som
for din skyld –!
for din skyld –!
Konsul Bernick
.Du skal ikke dømme uden at huske på, hvor-
ledes sagerne stod dengang. Jeg fortalte dig det
jo igår. Jeg kom hjem og fandt min moder
indviklet i en hel række af ukloge foretagen-
der; uheld af forskellig slags stødte til; det
var som om alt ondt stormed ind på os; vort
hus var lige ved at ruineres. Jeg var halvt let-
sindig og halvt fortvivlet. Lona, jeg tror det
var mest for at døve tankerne, at jeg indlod
mig i den forbindelse, som bragte Johan til
at rejse.
ledes sagerne stod dengang. Jeg fortalte dig det
jo igår. Jeg kom hjem og fandt min moder
indviklet i en hel række af ukloge foretagen-
der; uheld af forskellig slags stødte til; det
var som om alt ondt stormed ind på os; vort
hus var lige ved at ruineres. Jeg var halvt let-
sindig og halvt fortvivlet. Lona, jeg tror det
var mest for at døve tankerne, at jeg indlod
mig i den forbindelse, som bragte Johan til
at rejse.
Frøken Hessel
.Hm –
Konsul Bernick
.Du kan vel forestille dig, hvorledes alskens
rygter sattes i omløb da han og du var
borte. Dette var ikke hans første letsindig-
hed, blev der fortalt. Dorf havde fåt en stor
sum penge af ham for at tie og rejse sin
vej, hed det; andre påstod, at hun havde
fåt dem. På samme tid blev det ikke skjult
at vort hus havde vanskeligt for at opfylde
sine forpligtelser. Hvad var rimeligere end
at sladderhankene satte disse to rygter i for-
bindelse med hinanden? Da hun blev her og
leved i tarvelighed, så påstod man at han hav-
de taget pengene med sig til Amerika, og ryg-
tet gjorde summen bestandig større og større.
Faksimile
side: [129]
9.
rygter sattes i omløb da han og du var
borte. Dette var ikke hans første letsindig-
hed, blev der fortalt. Dorf havde fåt en stor
sum penge af ham for at tie og rejse sin
vej, hed det; andre påstod, at hun havde
fåt dem. På samme tid blev det ikke skjult
at vort hus havde vanskeligt for at opfylde
sine forpligtelser. Hvad var rimeligere end
at sladderhankene satte disse to rygter i for-
bindelse med hinanden? Da hun blev her og
leved i tarvelighed, så påstod man at han hav-
de taget pengene med sig til Amerika, og ryg-
tet gjorde summen bestandig større og større.
Frøken Hessel
.Og du, Karsten –?
Konsul Bernick
.Jeg greb dette rygte som en
redningsplanke.
Frøken Hessel
.Du bredte det videre ud?
Konsul Bernick
.Jeg modsagde det ikke. Fordringshaverne
var begyndt at gå os på livet; det galdt for
mig om at berolige dem; det kom an på at
man ikke fatted mistanke til husets soli-
ditet; et øjeblikkeligt uheld havde rammet
os; man måtte blot ikke trænge på; blot gi-
ve tid; enhver skulde få sit.
var begyndt at gå os på livet; det galdt for
mig om at berolige dem; det kom an på at
man ikke fatted mistanke til husets soli-
ditet; et øjeblikkeligt uheld havde rammet
os; man måtte blot ikke trænge på; blot gi-
ve tid; enhver skulde få sit.
Konsul Bernick
.Ja, Lona, dette rygte redded vort hus og
gjorde mig til den mand, jeg nu er.
gjorde mig til den mand, jeg nu er.
Frøken Hessel
.En løgn har altså gjort dig til til den
mand, du nu er.
mand, du nu er.
Konsul Bernick
.Hvem skaded det dengang? Det var Johans
forsæt aldrig at komme tilbage.
forsæt aldrig at komme tilbage.
Frøken Hessel
.Du spørger, hvem det skaded. Se ind i dig
selv og sig mig om ikke du har taget skade der-
af.
selv og sig mig om ikke du har taget skade der-
af.
Konsul Bernick
.Se ind i hvilken mand du vil, og du skal
finde i hver eneste en et mørkt punkt idet-
mindste, som han må dække over.
finde i hver eneste en et mørkt punkt idet-
mindste, som han må dække over.
Frøken Hessel
.Og I kalder jer samfundets støtter!
Konsul Bernick
.Samfundet har dem ikke bedre.
Frøken Hessel
.Og hvad magt ligger der på, om et sligt
samfund støttes eller ikke? Hvad er det, som
gælder her? Skinnet og løgnen – og intet andet.
Her lever du, byens første mand, i herlighed og
glæde, i magt og i ære, du, som har sat forbry-
dermærket på en uskyldig.
samfund støttes eller ikke? Hvad er det, som
gælder her? Skinnet og løgnen – og intet andet.
Her lever du, byens første mand, i herlighed og
glæde, i magt og i ære, du, som har sat forbry-
Faksimile
side: [131]
dermærket på en uskyldig.
Konsul Bernick
.Tror du
ikke
at jeg dybt nok føler min u-
ret imod ham? Og tror du ikke jeg er beredt
til at gøre den god igen?
ret imod ham? Og tror du ikke jeg er beredt
til at gøre den god igen?
Frøken Hessel
.Hvorved? Ved at tale?
Konsul Bernick
.Og det kunde du fordre?
Frøken Hessel
.Hvad andet kan gøre slig uret god?
Konsul Bernick
.Jeg er rig, Lona; Johan kan stille hvad
krav han vil –
krav han vil –
Frøken Hessel
.Ja, byd ham penge, og du skal høre, hvad
han svarer.
han svarer.
Konsul Bernick
.
Ved
du, hvad hans hensigter er?
Frøken Hessel
.Nej. Siden igår har han været taus. Det
er som om alt dette med et havde gjort ham
til en fuldvoksen mand.
er som om alt dette med et havde gjort ham
til en fuldvoksen mand.
Konsul Bernick
.Jeg må tale med ham.
Frøken Hessel
.Der har du ham.
(Johan Tønnesen kommer fra højre.)
Faksimile
side: [132]
Konsul Bernick
(imod ham.)
Johan –!
Johan Tønnesen
(afværgende.)
Først jeg. Igår morges gav jeg dig mit ord
på at tie.
på at tie.
Konsul Bernick
.Det gjorde du.
Johan Tønnesen
.Men da vidste jeg endnu ikke –
Konsul Bernick
.Johan, lad mig blot med to ord oplyse dig
om sammenhængen –
om sammenhængen –
Johan Tønnesen
.Behøves ikke; jeg skønner sammenhængen
meget vel. Huset var dengang i en vanskelig
stilling; og da så jeg var borte, og du havde et
værgeløst navn og rygte at råde over –. Nå, jeg
lægger dig det ikke så meget til last; vi var
unge og letsindige i de dage. Men nu har
jeg brug for sandheden og nu må du tale.
meget vel. Huset var dengang i en vanskelig
stilling; og da så jeg var borte, og du havde et
værgeløst navn og rygte at råde over –. Nå, jeg
lægger dig det ikke så meget til last; vi var
unge og letsindige i de dage. Men nu har
jeg brug for sandheden og nu må du tale.
Konsul Bernick
.Og just nu har jeg brug for al min moralske
anseelse, og derfor kan jeg ikke tale nu.
anseelse, og derfor kan jeg ikke tale nu.
Johan Tønnesen
.Jeg bryder mig ikke stort om de opdigtelser,
du har sat igang om mig; det er det andet, du
selv skal tage skylden for. Dina skal blive
min hustru, og her, her i byen, vil jeg leve
og bo og bygge med hende.
du har sat igang om mig; det er det andet, du
Faksimile
side: [133]
selv skal tage skylden for. Dina skal blive
min hustru, og her, her i byen, vil jeg leve
og bo og bygge med hende.
Frøken Hessel
.Det vil du?
Konsul Bernick
.Med Dina! Som din hustru? Her i byen!
Johan Tønnesen
.Ja, just her; jeg vil blive her for at trodse alle
disse løgnere og bagvaskere. Men for at jeg
kan vinde hende, er det nødvendigt at du
frigør mig.
disse løgnere og bagvaskere. Men for at jeg
kan vinde hende, er det nødvendigt at du
frigør mig.
Konsul Bernick
.Har du betænkt, at om jeg vedgår det ene,
så har jeg derved også med det samme taget
det andet på mig? Du vil sige, at jeg af vore
bøger kan bevise at ingen uredelighed har
fundet sted? Men det kan jeg ikke; vore bø-
ger blev ikke ført så nøjagtigt dengang. Og
selv om jeg kunde, – hvad var derved vundet?
Vilde jeg ikke ialfald stå som den mand,
der engang havde reddet sig ved en usandhed,
og som i femten år havde ladet denne usand-
hed og alt det andet få lov til at fæstne sig
uden at have gjort et skridt derimod? Du ken-
der ikke vort samfund længer, ellers måtte du
vide at dette vilde knuse mig i bund og grund.
så har jeg derved også med det samme taget
det andet på mig? Du vil sige, at jeg af vore
bøger kan bevise at ingen uredelighed har
fundet sted? Men det kan jeg ikke; vore bø-
ger blev ikke ført så nøjagtigt dengang. Og
selv om jeg kunde, – hvad var derved vundet?
Vilde jeg ikke ialfald stå som den mand,
der engang havde reddet sig ved en usandhed,
og som i femten år havde ladet denne usand-
hed og alt det andet få lov til at fæstne sig
uden at have gjort et skridt derimod? Du ken-
der ikke vort samfund længer, ellers måtte du
vide at dette vilde knuse mig i bund og grund.
Johan Tønnesen
.Faksimile
side: [134]
Jeg kan kun sige
dig
at jeg vil tage madam
Dorfs datter til hustru og leve med hende
her i byen.
Dorfs datter til hustru og leve med hende
her i byen.
Konsul Bernick
(tørrer sveden af panden.)
Hør mig, Johan, – og du også, Lona. Det er
ikke vanlige forholde jeg står i netop i disse
dage. Jeg står således, at hvis dette slag rettes
imod mig, så har I ødelagt mig, og ikke al-
ene mig, men også en stor og velsignelsesrig
fremtid for det samfund, som dog er eders
barndomshjem.
ikke vanlige forholde jeg står i netop i disse
dage. Jeg står således, at hvis dette slag rettes
imod mig, så har I ødelagt mig, og ikke al-
ene mig, men også en stor og velsignelsesrig
fremtid for det samfund, som dog er eders
barndomshjem.
Johan Tønnesen
.Og retter jeg ikke slaget imod dig, så ødelæg-
ger jeg selv min hele fremtidslykke.
ger jeg selv min hele fremtidslykke.
Frøken Hessel
.Tal videre, Karsten.
Konsul Bernick
.Så hør da. Det hænger sammen med jern-
banesagen, og den sag er ikke så ganske lige-
til, som I tænker. I har visst hørt omtale, at
her ifjor handledes om en kystlinje? Den
havde mange og vægtige stemmer for sig her
i byen og i omegnen, og navnlig i pressen; men
jeg fik den forhindret, fordi den vilde have
skadet vor dampskibstrafik langs kysten.
banesagen, og den sag er ikke så ganske lige-
til, som I tænker. I har visst hørt omtale, at
her ifjor handledes om en kystlinje? Den
havde mange og vægtige stemmer for sig her
i byen og i omegnen, og navnlig i pressen; men
jeg fik den forhindret, fordi den vilde have
skadet vor dampskibstrafik langs kysten.
Frøken Hessel
.Konsul Bernick
.Ja. Men ingen voved at mistænke mig fra
den side; jeg havde mit agtede navn som skjold
og skærm over mig. Jeg kunde forøvrigt og-
så have båret tabet; men stedet kunde ik-
ke have båret det. Så blev indlandslinjen
besluttet. Da dette var sket, forvissed jeg
mig i al stilhed om at en sidebane kun-
de lægges herned til byen.
den side; jeg havde mit agtede navn som skjold
og skærm over mig. Jeg kunde forøvrigt og-
så have båret tabet; men stedet kunde ik-
ke have båret det. Så blev indlandslinjen
besluttet. Da dette var sket, forvissed jeg
mig i al stilhed om at en sidebane kun-
de lægges herned til byen.
Frøken Hessel
.Hvorfor i al stilhed, Karsten?
Konsul Bernick
.Har I hørt tale om de store opkøb af skov-
ejendomme, af gruber og af vandfald –?
ejendomme, af gruber og af vandfald –?
Johan Tønnesen
.Ja, det er jo et udenbys selskab –
Konsul Bernick
.Således, som disse ejendomme nu ligger,
er de sågodtsom værdiløse for de spredte
besiddere; de er derfor bleven solgt forholds-
vis billigt. Havde man ventet til sidebanen
var kommen på tale, vilde ejerne have for-
dret ublue priser.
er de sågodtsom værdiløse for de spredte
besiddere; de er derfor bleven solgt forholds-
vis billigt. Havde man ventet til sidebanen
var kommen på tale, vilde ejerne have for-
dret ublue priser.
Frøken Hessel
.Vel, vel; men hvad så?
Konsul Bernick
.Nu kommer det, som kan udtydes for-
skelligt, – det, som en mand i vort samfund
kun kan vedgå, såfremt han har et uplettet
og agtet navn at støtte sig til.
Faksimile
side: [136]
skelligt, – det, som en mand i vort samfund
kun kan vedgå, såfremt han har et uplettet
og agtet navn at støtte sig til.
Frøken Hessel
.Nu?
Konsul Bernick
.Det er mig, som har indkøbt altsammen.
Frøken Hessel
.Dig?
Johan Tønnesen
.For egen regning?
Konsul Bernick
.For egen regning. Kommer sidebanen i-
stand, så er jeg millionær; kommer den ikke
istand, så er jeg ruineret.
stand, så er jeg millionær; kommer den ikke
istand, så er jeg ruineret.
Frøken Hessel
.Dette er vovsomt, Karsten.
Konsul Bernick
.Hele min formue har jeg vovet på dette.
Frøken Hessel
.Jeg tænker ikke på formuen; men når det
kommer for dagen at –
kommer for dagen at –
Konsul Bernick
.Ja, der er knudepunktet. Med det uplettede
navn, jeg hidtil har båret, kan jeg tage denne
sag på mine skuldre, bære den frem, og sige
til mine medborgere: se, dette har jeg vovet til
samfundets bedste.
navn, jeg hidtil har båret, kan jeg tage denne
sag på mine skuldre, bære den frem, og sige
til mine medborgere: se, dette har jeg vovet til
samfundets bedste.
Faksimile
side: [137]
Frøken Hessel
.Til samfundets?
Konsul Bernick
.Ja; og ikke
en
vil tvivle på mine hensigter.
Frøken Hessel
.Da er her dog mænd, som har handlet me-
re åbent, end du, uden bagtanker, uden si-
dehensyn.
re åbent, end du, uden bagtanker, uden si-
dehensyn.
Konsul Bernick
.Hvem?
Frøken Hessel
.Naturligvis både Rummel og Sandstad
og Vigeland.
og Vigeland.
Konsul Bernick
.For at vinde dem har jeg været nødt til
at indvie dem i sagen.
at indvie dem i sagen.
Frøken Hessel
.Og så?
Konsul Bernick
.De har betinget sig en femtedel af ud-
byttet til deling.
byttet til deling.
Frøken Hessel
.Å, disse samfundets støtter!
Konsul Bernick
.Og er det ikke samfundet selv, som tvinger
os til at gå krogveje? Hvad vilde her sket,
hvis jeg ikke havde handlet i stilhed? Alle
vilde have kastet sig ind i foretagendet, delt,
spredt, forkvaklet og forfusket det hele. Der
er her i byen ikke en eneste mand, uden jeg,
som forstår at lede en så stor bedrift, som
denne vil blive; hertillands er det overhove-
det kun de indvandrede familjer, som har
anlæg for den større forretningsvirksomhed.
Derfor er det at min samvittighed friken-
der mig i dette stykke. Kun i mine hænder
kan disse ejendomme blive til varig vel-
signelse for de mange, som de vil skaffe
brød.
os til at gå krogveje? Hvad vilde her sket,
hvis jeg ikke havde handlet i stilhed? Alle
vilde have kastet sig ind i foretagendet, delt,
Faksimile
side: [138]
spredt, forkvaklet og forfusket det hele. Der
er her i byen ikke en eneste mand, uden jeg,
som forstår at lede en så stor bedrift, som
denne vil blive; hertillands er det overhove-
det kun de indvandrede familjer, som har
anlæg for den større forretningsvirksomhed.
Derfor er det at min samvittighed friken-
der mig i dette stykke. Kun i mine hænder
kan disse ejendomme blive til varig vel-
signelse for de mange, som de vil skaffe
brød.
Frøken Hessel
.Det tror jeg du har ret i, Karsten.
Johan Tønnesen
.Men jeg kender ikke disse mange, og
mit livs lykke står på spil.
mit livs lykke står på spil.
Konsul Bernick
.Dit fødesteds velfærd står også på spil. Kom-
mer der ting op, som kaster skygge på min
tidligere færd, så vil alle mine modstandere
med forenet magt falde over mig. En ung-
domsubesindighed udviskes aldrig i vort sam-
fund. Man vil gennemgå hele mit mellem-
liggende liv, trække tusende små begiven-
heder frem, tolke og tyde dem i lys af det,
som er kommet for dagen; man vil knu-
se mig under vægten af rygter og bagvaskel-
ser. Fra jernbanesagen må jeg træde tilbage;
og tager jeg min hånd fra den, så falder den,
og jeg er på engang både ruineret og borgerlig
død.
mer der ting op, som kaster skygge på min
tidligere færd, så vil alle mine modstandere
med forenet magt falde over mig. En ung-
domsubesindighed udviskes aldrig i vort sam-
fund. Man vil gennemgå hele mit mellem-
liggende liv, trække tusende små begiven-
heder frem, tolke og tyde dem i lys af det,
som er kommet for dagen; man vil knu-
se mig under vægten af rygter og bagvaskel-
ser. Fra jernbanesagen må jeg træde tilbage;
Faksimile
side: [139]
og tager jeg min hånd fra den, så falder den,
og jeg er på engang både ruineret og borgerlig
død.
Frøken Hessel
.Johan, efter det, du nu har hørt, må du
rejse og tie.
rejse og tie.
Konsul Bernick
.Ja, ja, Johan, det må du!
Johan Tønnesen
.Ja, jeg rejser, og tier også; men jeg kommer
igen, og da taler jeg.
igen, og da taler jeg.
Konsul
Bernick
.Bliv derover, Johan; ti, og jeg er villig til
at dele med dig –
at dele med dig –
Johan Tønnesen
.Behold dine penge, men giv mig mit navn
og rygte igen.
og rygte igen.
Konsul Bernick
.Og ofre mit eget!
Johan Tønnesen
.Det får du og dit samfund se at komme
ud af. Jeg må og skal og vil vinde Dina for
mig. Derfor rejser jeg endnu imorgen over
med «Indian Girl» –
ud af. Jeg må og skal og vil vinde Dina for
mig. Derfor rejser jeg endnu imorgen over
med «Indian Girl» –
Konsul Bernick
.Med «Indian Girl»?
Johan Tønnesen
.Ja. Kaptejnen har lovet at tage mig med.
Jeg rejser over, siger jeg; jeg sælger min farm
og ordner mine anliggender. Om to måne-
der er jeg her igen.
Faksimile
side: [140]
Jeg rejser over, siger jeg; jeg sælger min farm
og ordner mine anliggender. Om to måne-
der er jeg her igen.
Konsul Bernick
.Og da vil du tale?
Johan Tønnesen
.Da skal den skyldige tage skylden selv.
Konsul Bernick
.Glemmer du, at så må jeg også tage det på
mig, som jeg ikke er skyldig i?
mig, som jeg ikke er skyldig i?
Johan Tønnesen
.Hvem var det, som for femten år siden drog
nytte af det skammelige rygte?
nytte af det skammelige rygte?
Konsul Bernick
.Du driver mig til fortvivlelse! Men hvis
du taler, så nægter jeg alt! Jeg siger at det
er et komplot imod mig; en hævn; at du
er kommen herover for at presse penge af
mig!
du taler, så nægter jeg alt! Jeg siger at det
er et komplot imod mig; en hævn; at du
er kommen herover for at presse penge af
mig!
Frøken Hessel
.Skam dig, Karsten!
Konsul Bernick
.Jeg er fortvivlet, siger jeg; og jeg kæmper
for livet. Jeg nægter alt, alt!
for livet. Jeg nægter alt, alt!
Johan Tønnesen
.Jeg har dine to breve. I min koffert fandt
jeg dem mellem mine andre papirer. Imor-
ges læste jeg dem igennem; de er tydelige nok.
jeg dem mellem mine andre papirer. Imor-
ges læste jeg dem igennem; de er tydelige nok.
Faksimile
side: [141]
Konsul Bernick
.Og dem vil du lægge frem?
Johan Tønnesen
.Hvis det gøres fornødent.
Konsul Bernick
.Og om to måneder er du her igen?
Johan Tønnesen
.Det håber jeg. Vinden er god. Om tre uger
er jeg i New-York – hvis ikke «Indian Girl» går
under.
er jeg i New-York – hvis ikke «Indian Girl» går
under.
Konsul Bernick
.
(studsende.)
Går under? Hvorfor skulde «Indian Girl»
gå under?
gå under?
Johan Tønnesen
.Nej, det mener jeg også.
Konsul Bernick
(neppe hørligt.)
Gå under?
Johan Tønnesen
.Ja, Bernick, nu
ved
du altså, hvad der
forestår; du får se at område dig imens. Far-
vel! Betty kan du hilse, skønt hun ikke
har taget imod mig som en søster. Men Mar-
ta vil jeg dog se. Hun skal sige til Dina –;
hun skal love mig –
(han går ud gennem den bagerste dør
tilvenstre
.)
forestår; du får se at område dig imens. Far-
vel! Betty kan du hilse, skønt hun ikke
har taget imod mig som en søster. Men Mar-
ta vil jeg dog se. Hun skal sige til Dina –;
hun skal love mig –
«Indian Girl» –? (hurtigt.) Lona, du må
forhindre dette!
forhindre dette!
Frøken Hessel
.Du ser det selv, Karsten, – jeg har ingen
magt over ham længer.
(hun går efter Johan ind i værelset
tilvenstre
.)
magt over ham længer.
Konsul Bernick
(i urolige tanker.)
Gå under –?
(Skibsbygger Aune kommer fra højre.)
Skibsbygger Aune
.Med tilladelse, er det konsulen belejligt –?
Konsul Bernick
(vender sig hæftigt .)
Hvad vil De?
Skibsbygger Aune
.Bede om at måtte gøre konsulen et spørgs-
mål.
mål.
Konsul Bernick
.Nu vel; skynd Dem. Hvad vil De spørge om?
Skibsbygger Aune
.Jeg vilde spørge, om det står fast, – uryggelig
fast, – at jeg vilde få min afsked fra værftet, hvis
«Indian Girl» ikke kunde sejle imorgen?
fast, – at jeg vilde få min afsked fra værftet, hvis
«Indian Girl» ikke kunde sejle imorgen?
Konsul Bernick
.Hvad nu? Skibet blir jo sejlfærdigt.
Skibsbygger Aune
.Faksimile
side: [143]
Ja, – det gør så. Men hvis det nu ikke blev, –
havde jeg så min afsked?
havde jeg så min afsked?
Konsul Bernick
.Hvad skal slige ørkesløse spørgsmål til?
Skibsbygger Aune
.Jeg vilde så gerne vide det,
her
konsul. Svar mig
på det: havde jeg så min afsked?
på det: havde jeg så min afsked?
Konsul Bernick
.Plejer mit ord stå fast eller ikke?
Skibsbygger Aune
.Jeg havde altså imorgen mistet den stilling,
jeg har i mit hus og blandt dem, jeg nærmest tilhø-
rer, – mistet min indflydelse i arbejdernes kreds,
– mistet al anledning til at stifte gagn blandt de
lavt og ringe stillede i samfundet.
jeg har i mit hus og blandt dem, jeg nærmest tilhø-
rer, – mistet min indflydelse i arbejdernes kreds,
– mistet al anledning til at stifte gagn blandt de
lavt og ringe stillede i samfundet.
Konsul Bernick
.Aune, med det punkt er vi færdige.
Skibsbygger Aune
.Ja, så får «Indian Girl» sejle.
(kort taushed.)
Konsul Bernick
.Hør her; jeg kan ikke have mine øjne alle-
vegne; kan ikke være ansvarlig for alt; – De tør
vel forsikre mig at reparationen er upåklage-
ligt udført?
vegne; kan ikke være ansvarlig for alt; – De tør
vel forsikre mig at reparationen er upåklage-
ligt udført?
Skibsbygger Aune
.De satte mig en knap frist, herr konsul.
Skibsbygger Aune
.Vi har jo godvejr og
midtsommerstid
.
(atter taushed.)
Konsul Bernick
.Har De ellers noget at sige mig?
Skibsbygger Aune
.Jeg
ved
ikke noget andet, herr konsul.
Konsul Bernick
.Altså, – «Indian Girl» sejler –
Skibsbygger Aune
.Imorgen?
Konsul Bernick
.Ja.
Skibsbygger Aune
.Vel.
(han hilser og går.)
(Konsul Bernick står et øjeblik tvivlrådig;
derpå går han raskt hen imod udgangsdøren
som om han vilde kalde Aune tilbage, men
standser urolig med hånden på dørvrideren.
I det samme åbnes døren udenfra og fuldmæg-
tig Krap træder ind.)
derpå går han raskt hen imod udgangsdøren
som om han vilde kalde Aune tilbage, men
standser urolig med hånden på dørvrideren.
I det samme åbnes døren udenfra og fuldmæg-
tig Krap træder ind.)
Fuldmægtig Krap
(dæmpet.)
Aha, han var her. Har han tilståt?
Konsul Bernick
.Hm –; har De opdaget noget?
Faksimile
side: [145]
10.
Fuldmægtig Krap
.Hvad behøves det? Så ikke konsulen den
onde samvittighed skotte ud af øjnene på
ham?
onde samvittighed skotte ud af øjnene på
ham?
Konsul Bernick
.Å hvad; – sådant ses ikke. Har De opda-
get noget, spørger jeg?
get noget, spørger jeg?
Fuldmægtig Krap
.Kunde ikke komme til; var forsent; de
holdt allerede på at hale skibet ud af dokken.
Men just dette hastværk viser tydeligt at –
holdt allerede på at hale skibet ud af dokken.
Men just dette hastværk viser tydeligt at –
Konsul Bernick
.Viser ingenting. Besigtigelsen har altså
fundet sted?
fundet sted?
Fuldmægtig Krap
.Forstår sig; men –
Konsul Bernick
.Ser De vel. Og man har naturligvis intet
fundet at anke over?
fundet at anke over?
Fuldmægtig Krap
.Herr konsul, De
ved
visst godt, hvorledes sli-
ge besigtigelser går for sig, især på et værft,
der har et så godt navn som vort.
ge besigtigelser går for sig, især på et værft,
der har et så godt navn som vort.
Konsul Bernick
.Lige meget; vi er altså angerløse.
Fuldmægtig Krap
.Herr konsul, har De virkelig ikke kun-
net mærke på Aune at –?
net mærke på Aune at –?
Faksimile
side: [146]
Konsul Bernick
.Aune har fuldstændig beroliget mig, siger
jeg Dem.
jeg Dem.
Fuldmægtig Krap
.Og jeg siger Dem, at jeg er moralsk overbevist
om at –
om at –
Konsul Bernick
.Hvad skal dette betyde, herr Krap? Jeg
skønner nok at De har et horn i siden til
manden; men vil De ham tillivs, så bør
De vælge en anden anledning. De ved , hvor
magtpåliggende det er mig – eller rettere sagt
rederiet – at «Indian Girl» går under sejl
imorgen.
skønner nok at De har et horn i siden til
manden; men vil De ham tillivs, så bør
De vælge en anden anledning. De ved , hvor
magtpåliggende det er mig – eller rettere sagt
rederiet – at «Indian Girl» går under sejl
imorgen.
Fuldmægtig Krap
.Vel, vel; lad så ske; men hvad tid vi hører
fra det skib – hm!
fra det skib – hm!
(Købmand Vigeland kommer fra højre.)
Købmand Vigeland
.Ærbødigst goddag, herr konsul. Har De tid
et øjeblik.
et øjeblik.
Konsul Bernick
.Til tjeneste, herr Vigeland.
Købmand Vigeland
.Ja, jeg vilde bare høre, om ikke De også stem-
mer for at «Palmetræet» sejler imorgen?
mer for at «Palmetræet» sejler imorgen?
Konsul Bernick
.
Men nu kom k<...>
Jo; det er jo en
˹aftalt˺
afgjort
sag.
Jo; det er jo en
Jo; det er jo en
Faksimile
side: [147]
Købmand Vigeland
.Men nu kom kaptejnen til mig og
meldte
at der er givet stormsignaler.
at der er givet stormsignaler.
Fuldmægtig Krap
.Barometret er faldet stærkt siden imorges.
Konsul Bernick
.Så? Kan vi vente storm?
Købmand Vigeland
.En stiv kuling ialfald; men ingen mod-
vind; tvertimod –
vind; tvertimod –
Konsul Bernick
.Hm; ja, hvad siger så De?
Købmand Vigeland
.Jeg siger, som jeg sagde til kaptejnen, at «Pal-
metræet» står i forsynets hånd. Og desuden,
det går jo bare over Nordsjøen for det første; og
i England står jo fragterne nu så tålelig højt
at –
metræet» står i forsynets hånd. Og desuden,
det går jo bare over Nordsjøen for det første; og
i England står jo fragterne nu så tålelig højt
at –
Konsul Bernick
.Ja, det vilde sandsynligvis lede til tab for
os
om vi vented.
om vi vented.
Købmand Vigeland
.Skibet er jo også solid, og desuden fuldt as-
sureret. Nej, da er det sandeligen risikablere
for «Indian Girl» –
sureret. Nej, da er det sandeligen risikablere
for «Indian Girl» –
Konsul Bernick
.Hvorledes mener De det?
Konsul Bernick
.Ja, rederiet har skyndet så stærkt på, og desuden –
Købmand Vigeland
.Nå, kan den gamle kasse vove sig ud, – og oven-
ikøbet med slig besætning, – så var det en skam
om ikke vi –
ikøbet med slig besætning, – så var det en skam
om ikke vi –
Konsul Bernick
.Vel, vel. De har formodentlig skibspapirerne
hos Dem?
hos Dem?
Købmand Vigeland
.Ja her.
Konsul Bernick
.Godt; vil De så gå ind med herr Krap.
Fuldmægtig Krap
.Værs'god; skal snart være besørget.
Købmand Vigeland
.Tak. – Og udfaldet lægger vi i almagtens hånd,
herr konsul.
herr konsul.
(Han går med fuldmægtig Krap ind i det forre-
ste værelse tilvenstre . Adjunkt Rørlund kommer
gennem haven.)
ste værelse tilvenstre . Adjunkt Rørlund kommer
gennem haven.)
Adjunkt Rørlund
.Ah, skal jeg træffe Dem hjemme på denne tid
af dagen, herr konsul?
af dagen, herr konsul?
Konsul Bernick
(i tanker.)
Som De ser.
Faksimile
side: [149]
Adjunkt Rørlund
.Ja, det var egentlig for Deres frues skyld, jeg
gik indom. Jeg tænkte mig, hun kunde træn-
ge til et trøstens ord.
gik indom. Jeg tænkte mig, hun kunde træn-
ge til et trøstens ord.
Konsul Bernick
.Det kan hun visst. Men jeg vilde også ger-
ne tale lidt med Dem.
ne tale lidt med Dem.
Adjunkt Rørlund
.Med fornøjelse, herr konsul. Men hvad fej-
ler Dem? De ser ganske bleg og forstyrret ud.
ler Dem? De ser ganske bleg og forstyrret ud.
Konsul Bernick
.Så? Gør jeg det? Ja, hvor kan det være andet, –
så meget, som der i denne tid optårner sig om-
kring mig? Hele min store forretning, – og så
jernbaneanlægget –. Hør; sig mig et ord, herr
adjunkt; lad mig gøre Dem et spørgsmål.
så meget, som der i denne tid optårner sig om-
kring mig? Hele min store forretning, – og så
jernbaneanlægget –. Hør; sig mig et ord, herr
adjunkt; lad mig gøre Dem et spørgsmål.
Adjunkt Rørlund
.Meget gerne, herr konsul.
Konsul Bernick
.Der er en tanke, som er faldet mig ind. Når
man står ligeoverfor et så vidtrækkende fore-
tagende, der sigter til at fremme tusenders
velfærd –. Hvis det nu skulde kræve et enkelt
offer –?
man står ligeoverfor et så vidtrækkende fore-
tagende, der sigter til at fremme tusenders
velfærd –. Hvis det nu skulde kræve et enkelt
offer –?
Adjunkt Rørlund
.Hvorledes mener De?
Konsul Bernick
.Jeg sætter for exempel, en mand tænker
på at anlægge en stor fabrik. Han ved med
sikkerhed – thi det har al erfaring lært ham
– at sent eller tidligt vil der under denne
fabriks drift gå menneskeliv tilspilde.
Faksimile
side: [150]
på at anlægge en stor fabrik. Han ved med
sikkerhed – thi det har al erfaring lært ham
– at sent eller tidligt vil der under denne
fabriks drift gå menneskeliv tilspilde.
Adjunkt Rørlund
.Ja, det er kun altfor sandsynligt.
Konsul Bernick
.Eller der er en, som kaster sig på grube-
drift. Han tager både familjefædre og unge
livsfriske mennesker i sin tjeneste. Lader
det sig ikke med visshed sige, at ikke alle
disse vil slippe fra det med livet?
drift. Han tager både familjefædre og unge
livsfriske mennesker i sin tjeneste. Lader
det sig ikke med visshed sige, at ikke alle
disse vil slippe fra det med livet?
Adjunkt Rørlund
.Jo, desværre, det er visstnok så.
Konsul Bernick
.Nå. En sådan mand
ved
altså på forhånd,
at det foretagende, som han vil sætte i værk ,
utvivlsomt engang kommer til at koste men-
neskeliv. Men dette foretagende er almen-
gavnligt; for hvert menneskeliv, det koster,
vil det ligeså utvivlsomt fremme mange
hundreders velfærd.
at det foretagende, som han vil sætte i værk ,
utvivlsomt engang kommer til at koste men-
neskeliv. Men dette foretagende er almen-
gavnligt; for hvert menneskeliv, det koster,
vil det ligeså utvivlsomt fremme mange
hundreders velfærd.
Adjunkt Rørlund
.Aha, De tænker på jernbanen, – på alle dis-
se farlige udgravninger og fjeldsprængnin-
ger og alt dette –
se farlige udgravninger og fjeldsprængnin-
ger og alt dette –
Konsul Bernick
.Ja; ja vel; jeg tænker på jernbanen. Og des-
uden, – jernbanen vil jo fremkalde både fabri-
ker og grubedrift. Men mener De ikke al-
ligevel –?
Faksimile
side: [151]
uden, – jernbanen vil jo fremkalde både fabri-
ker og grubedrift. Men mener De ikke al-
ligevel –?
Adjunkt Rørlund
.Kære herr konsul, De
<...>
er næsten altfor
samvittighedsfuld. Jeg mener, at når De
lægger sagen i forsynets hånd –
samvittighedsfuld. Jeg mener, at når De
lægger sagen i forsynets hånd –
Konsul Bernick
.Ja; ja visst; forsynet –
Adjunkt Rørlund
.– så er De angerløs. Byg De kun trøstig
jernbanen.
jernbanen.
Konsul Bernick
.Ja, men nu sætter jeg et særligt tilfælde.
Jeg sætter, der fandtes et borehul, som skul-
de sprænges på et farligt sted; men uden
at dette borehul sprænges, vil ikke jernba-
nen kunne komme istand. Jeg sætter, inge-
niøren ved , det vil koste livet for den ar-
bejder, som skal tænde minen; men tæn-
des må den, og det er ingeniørens pligt at
sende en arbejder hen for at gøre det.
Jeg sætter, der fandtes et borehul, som skul-
de sprænges på et farligt sted; men uden
at dette borehul sprænges, vil ikke jernba-
nen kunne komme istand. Jeg sætter, inge-
niøren ved , det vil koste livet for den ar-
bejder, som skal tænde minen; men tæn-
des må den, og det er ingeniørens pligt at
sende en arbejder hen for at gøre det.
Adjunkt Rørlund
.Hm –
Konsul Bernick
.Jeg
ved
, hvad De vil sige. Det vilde være
stort, om ingeniøren selv tog lunten og gik
hen og tændte borehullet. Men sligt gør
man ikke. Han må altså ofre en arbejder.
stort, om ingeniøren selv tog lunten og gik
hen og tændte borehullet. Men sligt gør
Faksimile
side: [152]
man ikke. Han må altså ofre en arbejder.
Adjunkt Rørlund
.Det vilde aldrig nogen ingeniør gøre hos os.
Konsul Bernick
.Ingen ingeniør i de store lande vilde be-
tænke sig på at gøre det.
tænke sig på at gøre det.
Adjunkt Rørlund
.I de store lande? Nej, det tror jeg nok. I
hine fordærvede og samvittighedsløse samfund –
hine fordærvede og samvittighedsløse samfund –
Konsul Bernick
.
Å
, der er adskilligt godt ved
de
samfund.
Adjunkt Rørlund
.Og det kan De sige, De, som selv –?
Konsul Bernick
.I de store samfund har man dog plads til
at fremme et gavnligt foretagende; der har
man mod til at ofre noget for en stor sag;
men her snevres man ind af alskens smålige
hensyn og betænkeligheder.
at fremme et gavnligt foretagende; der har
man mod til at ofre noget for en stor sag;
men her snevres man ind af alskens smålige
hensyn og betænkeligheder.
Adjunkt Rørlund
.Er et menneskeliv et småligt hensyn?
Konsul Bernick
.Når ˹dette menneskeliv˺
det står som en trusel imod tusenders
velfærd.
velfærd.
Adjunkt Rørlund
.Men De opstiller jo rent utænkelige tilfælder,
herr konsul! Jeg forstår Dem slet ikke idag.
Og så viser De hen til de store samfund.
Ja, derude, – hvad gælder et menneskeliv der?
Der regner man med menneskeliv som med
kapitaler. Men vi står dog på et ganske an-
det moralsk standpunkt, skulde jeg mene.
Se til vor hæderlige skibsrederstand! Nævn
en eneste reder her hos os, som for ussel vin-
dings skyld vilde ofre et menneskeliv! Og
tænk så på hine skurke i de store samfund,
som for fordele uden betæn for fordelens skyld
bortfragter det ene usødygtige skib efter det
andet –
herr konsul! Jeg forstår Dem slet ikke idag.
Og så viser De hen til de store samfund.
Faksimile
side: [153]
Ja, derude, – hvad gælder et menneskeliv der?
Der regner man med menneskeliv som med
kapitaler. Men vi står dog på et ganske an-
det moralsk standpunkt, skulde jeg mene.
Se til vor hæderlige skibsrederstand! Nævn
en eneste reder her hos os, som for ussel vin-
dings skyld vilde ofre et menneskeliv! Og
tænk så på hine skurke i de store samfund,
som for fordele uden betæn for fordelens skyld
bortfragter det ene usødygtige skib efter det
andet –
Konsul Bernick
.Jeg taler ikke om usødygtige skibe!
Adjunkt Rørlund
.Men jeg taler om dem, herr konsul.
Konsul Bernick
.Ja, men hvad skal det til? Det kommer jo
ikke sagen ved. – Å, disse små frygtagtige
hensyn! Hvis en general hos os skulde føre
sine folk i ilden og få dem nedskudt, han
vilde få søvnløse nætter bagefter. Således er
det ikke andetsteds. De skulde høre, hvad
han derinde fortæller –
ikke sagen ved. – Å, disse små frygtagtige
hensyn! Hvis en general hos os skulde føre
sine folk i ilden og få dem nedskudt, han
vilde få søvnløse nætter bagefter. Således er
det ikke andetsteds. De skulde høre, hvad
han derinde fortæller –
Adjunkt Rørlund
.Han? Hvem? Den amerikanske –?
Konsul Bernick
.Ja vel. De skulde
høre
hvorledes man i
Amerika –
Amerika –
Faksimile
side: [154]
Adjunkt Rørlund
.Han er derinde? Og det siger De mig ikke.
Jeg vil straks –
Jeg vil straks –
Konsul Bernick
.Det nytter Dem ikke; De kommer ingen
vej med ham.
vej med ham.
Adjunkt Rørlund
.Det skal vi få se. Nå, der har vi ham.
(Johan Tønnesen kommer fra værelset
til-
venstre .)
venstre .)
Johan Tønnesen
(taler tilbage gennem den åbne dør.)
Ja ja, Dina, lad så være; men jeg gir ikke
slip på Dem alligevel. Jeg kommer igen, og
da skal det blive godt imellem os.
slip på Dem alligevel. Jeg kommer igen, og
da skal det blive godt imellem os.
Adjunkt Rørlund
.Med tilladelse, hvad sigter De til med de
ord? Hvad er det De vil?
ord? Hvad er det De vil?
Johan Tønnesen
.Jeg
vil
at den unge pige, som De igår sværted
mig for, b skal blive min hustru.
mig for, b skal blive min hustru.
Adjunkt Rørlund
.Deres –? Og De kan tænke
Dem
at –?
Johan Tønnesen
.Jeg vil have hende til hustru.
Adjunkt Rørlund
.Nu, da skal De også erfare – (går hen til
den halvåbne dør.) Fru Bernick, De må have
den godhed at være vidne –. Og De også, frøken
Marta. Og lad Dina komme. (ser frøken
Hessel.) Ah, er De også her?
den halvåbne dør.) Fru Bernick, De må have
Faksimile
side: [155]
den godhed at være vidne –. Og De også, frøken
Marta. Og lad Dina komme. (ser frøken
Hessel.) Ah, er De også her?
Frøken Hessel
.
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
(i døren.) ˺
Skal jeg også komme?
Adjunkt Rørlund
.Så mange der vil; jo flere jo bedre.
Konsul Bernick
.Hvad har De isinde?
(Frøken Hessel, fru Bernick, frøken Ber-
nick, Dina og Hilmar Tønnesen kommer
ud fra værelset.)
nick, Dina og Hilmar Tønnesen kommer
ud fra værelset.)
Fru Bernick
.Herr adjunkt, jeg har ikke med min bed-
ste vilje kunnet forhindre ham –
ste vilje kunnet forhindre ham –
Adjunkt Rørlund
.Jeg skal forhindre ham, frue. – Dina,
De er en ubetænksom pige. Men jeg bebrejder
Dem ikke så meget. De har altfor længe ståt
her uden det moralske støttepunkt, som skul-
de holde Dem oppe. Jeg bebrejder mig selv, at
jeg ikke før har tilført Dem dette støttepunkt.
De er en ubetænksom pige. Men jeg bebrejder
Dem ikke så meget. De har altfor længe ståt
her uden det moralske støttepunkt, som skul-
de holde Dem oppe. Jeg bebrejder mig selv, at
jeg ikke før har tilført Dem dette støttepunkt.
Dina
.De skal ikke tale nu!
Fru Bernick
.Men hvad er det?
Adjunkt Rørlund
.Just nu må jeg tale, Dina, skønt Deres
a
adfærd igår og idag har gjort mig det tifold
vanskeligere. Men for Deres redning må al-
le andre hensyn vige. De mindes det ord, jeg
gav Dem. De mindes hvad De loved at svare,
når jeg fandt at tiden var kommen. Nu tør
jeg ikke længer betænke mig, og derfor – (til
Johan Tønnesen.) denne unge pige, som De
efterstræber, er min trolovede.
Faksimile
side: [156]
adfærd igår og idag har gjort mig det tifold
vanskeligere. Men for Deres redning må al-
le andre hensyn vige. De mindes det ord, jeg
gav Dem. De mindes hvad De loved at svare,
når jeg fandt at tiden var kommen. Nu tør
jeg ikke længer betænke mig, og derfor – (til
Johan Tønnesen.) denne unge pige, som De
efterstræber, er min trolovede.
Fru Bernick
.Hvad siger
De!
Konsul Bernick
.Dina!
Johan Tønnesen
.Hun! Deres –?
Frøken Bernick
.
Nej
nej, Dina!
Frøken Hessel
.Løgn!
Johan Tønnesen
.Dina, – taler den mand sandt?
Dina
(efter et kort ophold.)
Ja.
Adjunkt Rørlund
.Hermed er forhåbentlig alle forlokkelsens
kunster gjort magtesløse. Det skridt, jeg for
Dinas vel har besluttet mig til, må gerne
gøres kundbart for vort hele samfund. Jeg
nærer det sikre håb at det ikke vil mistydes.
Men nu, frue, tænker jeg det er bedst vi
fører hende herfra og søger at bringe ro og
ligevægt i hendes sind igen.
kunster gjort magtesløse. Det skridt, jeg for
Dinas vel har besluttet mig til, må gerne
gøres kundbart for vort hele samfund. Jeg
Faksimile
side: [157]
nærer det sikre håb at det ikke vil mistydes.
Men nu, frue, tænker jeg det er bedst vi
fører hende herfra og søger at bringe ro og
ligevægt i hendes sind igen.
Fru Bernick
.Ja, kom. O, Dina, hvilken lykke for dig!
(Hun fører Dina ud
tilvenstre
; adjunkt Rør-
følger med.)lund følger med dem.)
følger med.)lund følger med dem.)
Frøken Bernick
.Farvel, Johan!
(hun går.)
Hilmar Tønnesen
(i havedøren.)
Hm – det må jeg rigtignok sige –
Frøken Hessel
,
(som har fulgt Dina med øjnene)
Ikke forknyt, gut! Jeg blir her og passer på
pastoren.
(hun går ud til højre.)
pastoren.
Konsul Bernick
.Johan, nu rejser du ikke med
«Indian Girl»!
Johan Tønnesen
.Just nu.
Konsul Bernick
.Men du kommer dog ikke igen?
Johan Tønnesen
.Jeg kommer igen{!}.
Johan Tønnesen
.Hævne mig på jer alle; knuse så mange,
jeg kan, af jer.
jeg kan, af jer.
(Han går ud til højre. Købmand Vige-
land og fuldmægtig Krap kommer fra
konsulens værelse.)
land og fuldmægtig Krap kommer fra
konsulens værelse.)
Købmand Vigeland
.Se så, nu er papirerne i orden, herr konsul.
Konsul Bernick
.Godt, godt –
Fuldmægtig Krap
(dæmpet.)
Og det står altså
fast
at «Indian Girl» sejler
imorgen?
imorgen?
Konsul Bernick
.Den sejler.
(Han går ind i sit værelse. Købmand Vi-
geland og fuldmægtig Krap går ud tilhøjre .
Hilmar Tønnesen vil følge efter dem, men i
det samme stikker Olaf hovedet forsigtigt ud
gennem døren tilvenstre .)
geland og fuldmægtig Krap går ud tilhøjre .
Hilmar Tønnesen vil følge efter dem, men i
det samme stikker Olaf hovedet forsigtigt ud
gennem døren tilvenstre .)
Olaf
.Onkel! Onkel Hilmar!
Hilmar Tønnesen
.Uf, er det dig? Hvorfor blir du ikke ovenpå?
Du har jo arrest.
Du har jo arrest.
Hys! Onkel Hilmar,
ved
du nyt?
Hilmar Tønnesen
.Ja, jeg
ved
at du har fåt prygl idag.
Olaf
(ser truende mod faderens værelse.)
Han skal ikke slå mig oftere. Men
ved
du
at onkel Johan sejler imorgen med Amerik-
nerne [HIS: haplografi ved linjeskift] ?
at onkel Johan sejler imorgen med Amerik-
nerne [HIS: haplografi ved linjeskift] ?
Hilmar Tønnesen
.Hvad rager det dig? Se at komme dig oven-
på igen.
på igen.
Olaf
.Jeg kan kanske også engang komme på
bøffeljagt, onkel.
bøffeljagt, onkel.
Hilmar Tønnesen
.Vås; slig en kryster, som du –
Olaf
Ja, bi bare; du får nok vide noget imorgen!
Hilmar Tønnesen
.Klodrian!
(Han går ud gennem
haven.
Olaf løber
ind i værelset igen og lukker døren da han
ser fuldmægtig Krap, som kommer fra
højre.)
ind i værelset igen og lukker døren da han
ser fuldmægtig Krap, som kommer fra
højre.)
Fuldmægtig Krap
(går hen til konsulens dør og åbner den halvt)
Undskyld,
at jeg kommer igen, herr
kon-
sul; men det trækker op til et overhændigt
uvejr.
(venter et øjeblik; intet svar.)
Faksimile
side: [160]
sul; men det trækker op til et overhændigt
uvejr.
Skal «Indian Girl» sejle alligevel?
(Efter et kort ophold svarer:)
Konsul Bernick
(inde i værelset.)
«Indian Girl» sejler alligevel.
(Fuldmægtig Krap lukker døren og
går atter ud til højre.)
går atter ud til højre.)
Faksimile
side: [161]
11.
Fjerde akt.
(Havesalen hos konsul Bernick. Ar-
bejdsbordet er udflyttet. Det er stormfuld
eftermiddag og allerede tusmørke, hvilket
tiltager under det følgende.)
bejdsbordet er udflyttet. Det er stormfuld
eftermiddag og allerede tusmørke, hvilket
tiltager under det følgende.)
(En tjener tænder lysekronen; et par
tjenestepiger bringer blomsterpotter, lam-
per og lys, der stilles på borde og opsatser
langs væggene. Grosserer Rummel, i kjo-
le, med handsker og hvidt halstørklæde,
står i salen og giver anordninger.)
tjenestepiger bringer blomsterpotter, lam-
per og lys, der stilles på borde og opsatser
langs væggene. Grosserer Rummel, i kjo-
le, med handsker og hvidt halstørklæde,
står i salen og giver anordninger.)
Grosserer Rummel
(til tjeneren.)
Bare hvert andet lys, Jakob. Det bør ikke
se d altfor festligt ud; det skal jo komme
overraskende. Og alle disse blomster –?
Å jo; lad dem kun stå; det kan jo se ud,
som om de stod der til daglig –
se d altfor festligt ud; det skal jo komme
overraskende. Og alle disse blomster –?
Å jo; lad dem kun stå; det kan jo se ud,
som om de stod der til daglig –
(Konsul Bernick kommer ud fra sit værelse.)
Konsul Bernick
(i døren.)
Hvad skal dette sige?
Grosserer Rummel
.Faksimile
side: [162]
Au
au, er du der? (til tjenestefolkene.) Ja,
nu kan I gerne gå sålænge.
nu kan I gerne gå sålænge.
(Tjeneren og pigerne går ud gennem den øver-
ste dør tilvenstre .)
ste dør tilvenstre .)
Konsul Bernick
(kommer nærmere.)
Men, Rummel, hvad skal dette betyde?
Grosserer Rummel
.Det
betyder
at dit stolteste øjeblik er kom-
met. Byen bringer sin første mand et fane-
tog iaften.
met. Byen bringer sin første mand et fane-
tog iaften.
Konsul Bernick
.Hvad siger du!
Grosserer Rummel
.Fanetog med musik! Fakler skulde vi
også have havt; men det turde vi ikke vove
i dette stormfulde vejr. Nå, illumineret
blir der; og det lyder jo også ganske godt, når
det kommer i aviserne.
også have havt; men det turde vi ikke vove
i dette stormfulde vejr. Nå, illumineret
blir der; og det lyder jo også ganske godt, når
det kommer i aviserne.
Konsul Bernick
.Hør, Rummel, dette vil jeg ikke vide noget af.
Grosserer Rummel
.Ja, nu er det for sent; om en halv time har vi
dem.
dem.
Konsul Bernick
.Men hvorfor har du ikke sagt mig det før?
Grosserer Rummel
.Just fordi jeg var bange, du skulde gøre ind-
vendinger. Men jeg satte mig i forbindelse
med din frue; hun tillod mig at arrangere
lidt, og så vil hun sørge for forfriskninger.
Faksimile
side: [163]
vendinger. Men jeg satte mig i forbindelse
med din frue; hun tillod mig at arrangere
lidt, og så vil hun sørge for forfriskninger.
Konsul Bernick
(lytter.)
Hvad er det? Kommer de allerede? Jeg sy-
nes, jeg hører sang.
nes, jeg hører sang.
Grosserer Rummel
(ved havedøren.)
Sang? Å, det er bare Amerikanerne. Det
er «Indian Girl», som haler ud til tønden.
er «Indian Girl», som haler ud til tønden.
Konsul Bernick
.Haler den ud! Ja –; nej, jeg kan ikke dette
iaften, Rummel; jeg er syg.
iaften, Rummel; jeg er syg.
Grosserer Rummel
.Ja, du ser virkelig dårlig ud. Men du må
mande dig op. Du må, død og pine, mande
dig op! Både jeg og Sandstad og Vigeland
har lagt den største vægt på at få denne til-
stelning istand. Vore modstandere må tryk-
kes ned under tyngden af en så fyldig opi-
nionsytring som muligt. Byrygterne forme-
rer sig; meddelelsen om ejendomskøbene
kan ikke holdes tilbage længere. Du må
nødvendigvis allerede iaften, under sang og
taler, under glassenes klang, kort sagt, un-
der en svulmende feststemning lade dem
vide, hvad du har risikeret til samfundets
bedste. Under en sådan svulmende feststem-
ning, som jeg nys udtrykte mig, kan man
udrette overordentlig meget her hos os. Men
den må også til, ellers går det ikke.
mande dig op. Du må, død og pine, mande
dig op! Både jeg og Sandstad og Vigeland
har lagt den største vægt på at få denne til-
stelning istand. Vore modstandere må tryk-
kes ned under tyngden af en så fyldig opi-
nionsytring som muligt. Byrygterne forme-
rer sig; meddelelsen om ejendomskøbene
kan ikke holdes tilbage længere. Du må
nødvendigvis allerede iaften, under sang og
taler, under glassenes klang, kort sagt, un-
der en svulmende feststemning lade dem
vide, hvad du har risikeret til samfundets
Faksimile
side: [164]
bedste. Under en sådan svulmende feststem-
ning, som jeg nys udtrykte mig, kan man
udrette overordentlig meget her hos os. Men
den må også til, ellers går det ikke.
Konsul Bernick
.Ja, ja, ja –
Grosserer Rummel
.Og især når et så delikat og kildent punkt
skal frem. Nå, du har, Gud ske lov, et navn, som
kan magte det, Bernick. Men hør nu; vi skul-
de dog træffe lidt aftale. Student Tønnesen
har skrevet en sang til dig. Den begynder me-
get smukt med de ord: «Løft ideens fane højt».
Og adjunkt Rørlund har fåt det opdrag at holde
festtalen. Den må du naturligvis svare på.
skal frem. Nå, du har, Gud ske lov, et navn, som
kan magte det, Bernick. Men hør nu; vi skul-
de dog træffe lidt aftale. Student Tønnesen
har skrevet en sang til dig. Den begynder me-
get smukt med de ord: «Løft ideens fane højt».
Og adjunkt Rørlund har fåt det opdrag at holde
festtalen. Den må du naturligvis svare på.
Konsul Bernick
.Jeg kan det ikke iaften, Rummel. Kunde
ikke du –?
ikke du –?
Grosserer Rummel
.Umuligt, så gerne jeg end vilde. Talen blir
jo, som du kan vide, særligt henvendt til dig.
Nå, måske rettes der også nogle ord til os an-
dre. Jeg har talt med Vigeland og Sandstad
om det. Vi havde tænkt, at du kunde svare
med et leve for vort samfunds trivsel; Sand-
stad vil tale nogle ord om endrægtighed mel-
lem de forskellige samfundslag; Vigeland vil
nok ytre noget om det ønskelige i, at det nye
foretagende ikke ˹må˺ forrykker det moralske
grundlag, hvorpå vi nu står, og jeg tænker
i nogle få passende ord at erindre kvinden,
hvis mere beskedne virken heller ikke er
uden betydning for samfundet. Men du hø-
rer jo ikke –
jo, som du kan vide, særligt henvendt til dig.
Nå, måske rettes der også nogle ord til os an-
dre. Jeg har talt med Vigeland og Sandstad
om det. Vi havde tænkt, at du kunde svare
med et leve for vort samfunds trivsel; Sand-
stad vil tale nogle ord om endrægtighed mel-
lem de forskellige samfundslag; Vigeland vil
nok ytre noget om det ønskelige i, at det nye
Faksimile
side: [165]
foretagende ikke ˹må˺ forrykker det moralske
grundlag, hvorpå vi nu står, og jeg tænker
i nogle få passende ord at erindre kvinden,
hvis mere beskedne virken heller ikke er
uden betydning for samfundet. Men du hø-
rer jo ikke –
Konsul Bernick
.Jo – jo visst. Men sig mig, tror du der er et
så overhændigt hav udenfor?
så overhændigt hav udenfor?
Grosserer Rummel
.Å, du er bange for «Palmetræet»? Det er jo godt
assureret.
assureret.
Konsul Bernick
.Ja, assureret; men –
Grosserer Rummel
.Og i god stand;
og det
er det vigtigste.
Konsul Bernick
.Hm –. Om der tilstøder et fartøj noget, så
er det jo heller ikke sagt, at der går menneske-
liv tilspilde. Der kan gå skib og ladning tabt, –
og man kan miste kofferter og papirer –
er det jo heller ikke sagt, at der går menneske-
liv tilspilde. Der kan gå skib og ladning tabt, –
og man kan miste kofferter og papirer –
Grosserer Rummel
.For pokker, kofferter og papirer ligger der da
ikke stor magt på.
ikke stor magt på.
Konsul Bernick
.Ikke det! Nej, nej, jeg mente
blot –.
Hys{!}; –
der synger de igen.
der synger de igen.
(Købmand Vigeland kommer fra højre.)
Købmand Vigeland
.Ja, nu haler «Palmetræet» ud. Godaften, herr
konsul.
konsul.
Konsul Bernick
.Og De, som søkyndig mand, holder fremdeles
fast ved at –?
fast ved at –?
Købmand Vigeland
.Jeg holder fast ved forsynet, jeg, herr konsul;
jeg har desuden selv været ombord og uddelt nog-
le små traktater, som, jeg har det håb, skal
virke til velsignelse.
jeg har desuden selv været ombord og uddelt nog-
le små traktater, som, jeg har det håb, skal
virke til velsignelse.
(Købmand Sandstad og fuldmægtig Krap
kommer fra højre.)
kommer fra højre.)
Købmand
Sandstad
(endnu i døren.)
Ja, går det godt, så går alting godt.
Å
se, god-
aften, godaften!
aften, godaften!
Konsul Bernick
.Noget påfærde, herr Krap?
Fuldmægtig Krap
.Jeg siger intet, herr K konsul.
Kø{
<...>
}bmand Sandstad
.Hele besætningen på «Indian Girl» er druk-
ken; jeg skal ikke være en ærlig mand, hvis de
udyr kommer levende frem.
ken; jeg skal ikke være en ærlig mand, hvis de
udyr kommer levende frem.
(Frøken Hessel kommer fra højre.)
Faksimile
side: [167]
Frøken Hessel
(til konsul Bernick.)
Ja, nu kan jeg hilse fra ham.
Konsul Bernick
.Allerede ombord?
Frøken Hessel
.Snart ialfald. Vi skiltes udenfor hotellet.
Konsul Bernick
.Og hans forsæt står fast?
Frøken Hessel
.
SomFast som fjeld.
Grosserer Rummel
(oppe ved vinduerne.)
Pokker i disse nymodens indretninger; jeg
kan ikke få forhængene ned.
kan ikke få forhængene ned.
Frøken Hessel
.Skal de ned? Jeg trode tvertom –
Grosserer Rummel
.Først ned, frøken. Ja, De
ved
dog, hvad der
forestår?
forestår?
Frøken Hessel
.Ja vel. Lad mig hjælpe; (tager fat i snorene)
jeg skal lade forhænget gå ned for svoger, –
skønt jeg heller lod det gå op.
jeg skal lade forhænget gå ned for svoger, –
skønt jeg heller lod det gå op.
Grosserer Rummel
.Det kan De også siden. Når haven er fyl
fyldt af den bølgende mængde, går forhænge-
ne op, og man skuer indenfor en overrasket
og glad familje; – en borgers hjem bør være
som et glasskab.
fyldt af den bølgende mængde, går forhænge-
ne op, og man skuer indenfor en overrasket
Faksimile
side: [168]
og glad familje; – en borgers hjem bør være
som et glasskab.
Konsul Bernick
(synes at ville sige noget, men vender sig
hurtigt og går ind i sit værelse.)
Grosserer Rummel
.Ja, lad os så holde den sidste rådslagning.
Kom med, herr Krap; De må bistå os med
et par faktiske oplysninger.
Kom med, herr Krap; De må bistå os med
et par faktiske oplysninger.
(Alle herrerne går ind i konsulens værelse.
Frøken Hessel har truket forhængene for
vinduerne og vil just gøre det samme med
forhænget for den åbne glasdør, da Olaf
ovenfra springer ned på havetrappen; han
har et plaid over sk{y}ulderen og en bylt i hånden.)
Frøken Hessel har truket forhængene for
vinduerne og vil just gøre det samme med
forhænget for den åbne glasdør, da Olaf
ovenfra springer ned på havetrappen; han
har et plaid over sk{y}ulderen og en bylt i hånden.)
Frøken Hessel
.Åh, Gud forlade dig, gut, hvor du skræmte mig!
Olaf
(skjuler bylten.)
Hys, tante!
Frøken Hessel
.Springer du ud af vinduet? Hvor skal du
hen?
hen?
Olaf
.Hys; sig ingenting. Jeg vil til onkel Jo-
han; – bare ned på bryggen, forstår du; –
bare sige ham farvel. Godnat, tante!
(han løber ud gennem haven.)
han; – bare ned på bryggen, forstår du; –
bare sige ham farvel. Godnat, tante!
Faksimile
side: [169]
Frøken Hessel
.Nej, bliv! Olaf – Olaf!
(Johan Tønnesen, rejseklædt, med en taske
over skuldren, kommer varsomt gennem dø-
ren tilhøjre .)
over skuldren, kommer varsomt gennem dø-
ren tilhøjre .)
Johan Tønnesen
.Lona!
Frøken Hessel
(vender sig.)
Hvad! Kommer du igen?
Johan Tønnesen
.Der er endnu nogle minutters tid. Jeg må
se hende endnu en gang. Vi kan ikke skilles
således.
se hende endnu en gang. Vi kan ikke skilles
således.
(Frøken Bernick og Dina, begge med kå-
ber på, og den sidste med en liden vadsæk
i hånden, kommer fra den øverste dør
tilvenstre .)
ber på, og den sidste med en liden vadsæk
i hånden, kommer fra den øverste dør
tilvenstre .)
Dina
.Til ham; til ham!
Frøken Bernick
.Ja, du skal komme til ham, Dina!
Dina
.Der er han!
Johan Tønnesen
.Dina!
Dina
.Tag mig med Dem!
Faksimile
side: [170]
Johan Tønnesen
.Hvad –!
Frøken Hessel
.Du vil?
Dina
.Ja, tag mig med Dem! Den anden har
skrevet mig til, har sagt at iaften skal det
gøres offentligt for alle mennesker –
skrevet mig til, har sagt at iaften skal det
gøres offentligt for alle mennesker –
Johan Tønnesen
.Dina, – De elsker ham ikke?
Dina
.Jeg har aldrig elsket det menneske. Jeg ka-
ster mig på bunden af fjorden, hvis jeg blir
hans forlovede! Å, hvor knuged han mig ik-
ke iknæ igår med sine hovmodige ord! Hvor-
ledes lod han mig ikke føle, at han drog en
ringeagtet skabning op til sig! Jeg vil ikke
ringeagtes længer. Jeg vil rejse. Må jeg føl-
ge med Dem?
ster mig på bunden af fjorden, hvis jeg blir
hans forlovede! Å, hvor knuged han mig ik-
ke iknæ igår med sine hovmodige ord! Hvor-
ledes lod han mig ikke føle, at han drog en
ringeagtet skabning op til sig! Jeg vil ikke
ringeagtes længer. Jeg vil rejse. Må jeg føl-
ge med Dem?
Johan Tønnesen
.Ja, ja – og tusend gange ja!
Dina
.Jeg skal ikke længe falde Dem til besvær.
Hjælp mig blot over; hjælp mi{t}g lidt tilrette
i førstningen –
Hjælp mig blot over; hjælp mi{t}g lidt tilrette
i førstningen –
Johan Tønnesen
.Hurra, det finder sig nok, Dina!
Hys; sagte, sagte!
Johan Tønnesen
.Dina, jeg skal bære Dem på hænderne!
Dina
.Det får De ikke lov til. Jeg vil bære mig selv
frem; og derover kan jeg det nok. Bare jeg
kommer bort herfra. Å, disse fruer, – De
ved det ikke, – de har også skrevet mig til idag;
de har formanet mig at skønne på min lyk-
ke, foreholdt mig, hvilken højmodighed han
har vist. Imorgen og alle dage vil de passe på
mig, for at se om jeg gør mig værdig til alt dette.
Jeg har en rædsel for al denne skikkelighed!
frem; og derover kan jeg det nok. Bare jeg
kommer bort herfra. Å, disse fruer, – De
ved det ikke, – de har også skrevet mig til idag;
de har formanet mig at skønne på min lyk-
ke, foreholdt mig, hvilken højmodighed han
har vist. Imorgen og alle dage vil de passe på
mig, for at se om jeg gør mig værdig til alt dette.
Jeg har en rædsel for al denne skikkelighed!
Johan Tønnesen
.Sig mig, Dina, er det kun derfor De rejser?
Er jeg ingenting for Dem?
Er jeg ingenting for Dem?
Dina
.Jo, Johan, De er mig mere end alle andre
mennesker.
mennesker.
Johan Tønnesen
.O Dina –!
Dina
.Alle siger de
her
at jeg må hade og afsky
Dem; at det er min pligt; men jeg skønner ik-
ke dette med pligt; jeg kommer aldrig til at
skønne det.
Dem; at det er min pligt; men jeg skønner ik-
ke dette med pligt; jeg kommer aldrig til at
skønne det.
Frøken Bernick
.Nej, det skal du ikke; og derfor skal du og-
så følge ham som hans hustru.
så følge ham som hans hustru.
Johan Tønnesen
.Ja, ja!
Frøken Hessel
.Hvad? Nu må jeg kysse dig, Marta! Det
havde jeg ikke ventet af dig.
havde jeg ikke ventet af dig.
Frøken Bernick
.Nej, det tror jeg nok; jeg havde ikke selv
ventet det. Men engang måtte det komme
til udbrud i mig. Å, hvor vi her lider un-
der mishandling af vaner og vedtægter! Gør
oprør imod dette, Dina. Bliv hans hustru.
Lad der ske noget, som trodser al denne skik
og brug.
ventet det. Men engang måtte det komme
til udbrud i mig. Å, hvor vi her lider un-
der mishandling af vaner og vedtægter! Gør
oprør imod dette, Dina. Bliv hans hustru.
Lad der ske noget, som trodser al denne skik
og brug.
Johan Tønnesen
.Hvad svarer De, Dina?
Dina
.Ja, jeg vil være Deres hustru.
Johan Tønnesen
.Dina!
Dina
.Men først vil jeg arbejde, blive noget selv,
således, som De er det. Jeg vil ikke være en
ting, som tages.
således, som De er det. Jeg vil ikke være en
ting, som tages.
Johan Tønnesen
.Godt; jeg venter og håber –
Frøken Hessel
.– og vinder, gut! Men nu ombord!
Johan Tønnesen
.Ja, ombord! Ah, Lona, du kære søster, et
ord; hør her –
(
han
fører hende op mod baggrunden og
ord; hør her –
taler ilsomt med hende.)
Frøken Bernick
.Dina, du lykkelige, – lad mig se på dig,
kysse dig endnu en gang, – den sidste.
kysse dig endnu en gang, – den sidste.
Dina
.Ikke den sidste; nej, kære elskede tante,
vi ses nok igen.
vi ses nok igen.
Frøken Bernick
.Aldrig! Lov mig det, Dina, kom aldrig
tilbage. (griber begge hendes hænder og
ser på hende.) Nu går du til lykken, du
elskede barn; – over havet. O, hvor ofte har
jeg ikke i skolestuen stundet didover! Der-
ude må det være skønt; en større himmel;
skyerne går højere end her, en friere luft
svaler over menneskenes hoveder –
tilbage. (griber begge hendes hænder og
ser på hende.) Nu går du til lykken, du
elskede barn; – over havet. O, hvor ofte har
jeg ikke i skolestuen stundet didover! Der-
ude må det være skønt; en større himmel;
skyerne går højere end her, en friere luft
svaler over menneskenes hoveder –
Dina
.O, tante Marta, engang følger du efter os.
Frøken Bernick
.Faksimile
side: [174]
Jeg? Aldrig; aldrig. Her har jeg min lil-
le livsgerning, og nu tror jeg nok at jeg kan
blive fuldt og helt, hvad jeg skal være.
le livsgerning, og nu tror jeg nok at jeg kan
blive fuldt og helt, hvad jeg skal være.
Dina
.Jeg kan ikke tænke at skulle skilles fra dig.
Frøken Bernick
.Ak, et menneske kan skilles fra meget,
Dina. (kysser hende.) Men det får du
aldrig prøve, søde barn. Lov mig at gøre
ham lykkelig.
Dina. (kysser hende.) Men det får du
aldrig prøve, søde barn. Lov mig at gøre
ham lykkelig.
Dina
.Jeg vil ikke love noget; jeg hader det at
love; alt må komme, som det kan.
love; alt må komme, som det kan.
Frøken Bernick
.Ja, ja, det må det; du skal blot blive,
som du er, – sand og tro imod dig selv.
som du er, – sand og tro imod dig selv.
Dina
.Det vil jeg, tante.
Frøken Hessel
(gemmer i lommen nogle papirer, som Johan
har givet hende.)
Brav, brav, min kære gut. Men nu af-
sted.
sted.
Johan Tønnesen
.Ja, nu er der ingen tid at spilde. Far-
vel, Lona; tak for al din kærlighed. Far-
vel, Marta, og hav tak, du også, for dit
trofaste venskab.
vel, Lona; tak for al din kærlighed. Far-
vel, Marta, og hav tak, du også, for dit
trofaste venskab.
Faksimile
side: [175]
Frøken Bernick
.Farvel, Johan! Farvel, Dina! Og lykke over
alle eders dage!
alle eders dage!
(Hun og frøken Hessel trænger dem mod
døren i baggrunden. Johan Tønnesen og Dina
går hurtigt ned gennem haven. Frøken Hes-
sel lukker døren og trækker forhænget for.)
døren i baggrunden. Johan Tønnesen og Dina
går hurtigt ned gennem haven. Frøken Hes-
sel lukker døren og trækker forhænget for.)
Frøken Hessel
.Nu er vi alene, Marta. Du har mistet
hende og jeg ham.
hende og jeg ham.
Frøken Bernick
.Du – ham?
Frøken Hessel
.Å, jeg havde allerede halvvejs mistet ham der-
over. Gutten og gik og længted efter at få stå på
egne ben; derfor bildte jeg ham ind at jeg led
af hjemve.
over. Gutten og gik og længted efter at få stå på
egne ben; derfor bildte jeg ham ind at jeg led
af hjemve.
Frøken Bernick
.Derfor? Ja, så forstår
jeg
at du kom. Men han
vil kræve dig tilbage, Lona.
vil kræve dig tilbage, Lona.
Frøken Hessel
.En gammel halvsøster, – hvad skal han med
hende nu? – Mændene river mangt og meget
isønder omkring sig for at komme til lykken.
hende nu? – Mændene river mangt og meget
isønder omkring sig for at komme til lykken.
Frøken Bernick
.Det hænder stundom.
Frøken Hessel
.Men vi vil holde sammen, Marta.
Faksimile
side: [176]
Frøken Bernick
.Kan jeg være noget for dig?
Frøken Hessel
.Hvem mere? Vi to fostermødre, – har vi
ikke begge mistet vore børn? Nu er vi alene.
ikke begge mistet vore børn? Nu er vi alene.
Frøken Bernick
.Ja, alene. Og derfor skal du også vide det, –
jeg har elsket ham højere end alt i verden.
jeg har elsket ham højere end alt i verden.
Frøken Hessel
.Marta! (griber hendes arm.) Er dette sand
hed?
hed?
Frøken Bernick
.Hele mit livs indhold ligger i de ord.
Jeg har elsket ham og ventet på ham. Hver
sommer har jeg ventet at han skulde kom-
me. Og så kom han; – men han så mig ikke.
Jeg har elsket ham og ventet på ham. Hver
sommer har jeg ventet at han skulde kom-
me. Og så kom han; – men han så mig ikke.
Frøken Hessel
.Elsket ham! Og selv var du den, som gav
ham lykken ihænde.
ham lykken ihænde.
Frøken Bernick
.Skulde jeg ikke give ham lykken ihænde,
når jeg elsked ham? Ja, jeg har elsket ham.
Hele mit liv har været et liv for ham, lige si-
den han rejste. Hvad grund jeg havde til at
håbe, mener du? O, jeg tror dog, jeg havde no-
gen grund til det. Men da han så kom i-
gen, – da var det som om alt var udslettet af
hans erindring. Han så mig ikke.
når jeg elsked ham? Ja, jeg har elsket ham.
Hele mit liv har været et liv for ham, lige si-
den han rejste. Hvad grund jeg havde til at
håbe, mener du? O, jeg tror dog, jeg havde no-
gen grund til det. Men da han så kom i-
gen, – da var det som om alt var udslettet af
hans erindring. Han så mig ikke.
Faksimile
side: [177]
12.
Frøken Hessel
.Det var Dina, som skygged for dig, Marta.
Frøken Bernick
.Vel, at hun gjorde det. Den
tid
han rejste,
var vi jævnaldrende; da jeg så ham igen, – o,
den forfærdelige stund, – da gik det op for
mig, at nu var jeg ti år ældre end han. Der
havde han færdedes ude i det blanke dirrende
solskin og suget ungdom og sundhed af hvert
luftdrag; og herinde sad jeg imens og spandt
og spandt –
var vi jævnaldrende; da jeg så ham igen, – o,
den forfærdelige stund, – da gik det op for
mig, at nu var jeg ti år ældre end han. Der
havde han færdedes ude i det blanke dirrende
solskin og suget ungdom og sundhed af hvert
luftdrag; og herinde sad jeg imens og spandt
og spandt –
Frøken Hessel
.– hans lykkes tråd, Marta.
Frøken Bernick
.Ja, det var guld, jeg spandt. Ingen bitterhed!
Ikke sandt, Lona, vi har været ham to gode
søstre?
Ikke sandt, Lona, vi har været ham to gode
søstre?
Frøken Hessel
(slår armene om hende.)
Marta!
(Konsul Bernick kommer ud fra sit væ-
relse.)
relse.)
Konsul Bernick
(til herrerne derinde.)
Ja
ja, styr med det hele, som I vil. Når
tiden kommer, skal jeg nok – (lukker døren.)
Ah, er man der? Hør, Marta, du må klæde
dig en smule om. Og sig Betty, at hun gør
det samme. Jeg ønsker ingen pragt, natur-
ligvis; blot et net husligt tilsnit. Men I må
skynde jer.
tiden kommer, skal jeg nok – (lukker døren.)
Ah, er man der? Hør, Marta, du må klæde
dig en smule om. Og sig Betty, at hun gør
Faksimile
side: [178]
det samme. Jeg ønsker ingen pragt, natur-
ligvis; blot et net husligt tilsnit. Men I må
skynde jer.
Frøken Hessel
.Og en lykkelig, oprømt mine, Marta; gla-
de øjne må I sætte op.
de øjne må I sætte op.
Konsul Bernick
.Olaf skal også komme ned; jeg vil have
ham ved siden af mig.
ham ved siden af mig.
Frøken Hessel
.Hm; Olaf –
Frøken Bernick
.Jeg skal sige Betty besked.
(hun går ud gennem den øverste dør
tilvenstre
.)
Frøken Hessel
.Ja, nu er altså den store højtidelige stund
oprunden.
oprunden.
Konsul Bernick
,
(der går urolig frem og tilbage.)
Ja, den er så.
Frøken Hessel
.I en slig stund må en mand føle sig stolt
og lykkelig, kan jeg tænke.
og lykkelig, kan jeg tænke.
Konsul Bernick
(ser på hende.)
Hm!
Frøken Hessel
.Hele byen skal jo illumineres, hører jeg.
Faksimile
side: [179]
Konsul Bernick
.Ja, de har faldet på noget sådant.
Frøken Hessel
.Alle foreninger vil møde frem med sine
faner. Dit navn vil komme til at lyse i
ildskrift. Inat vil der blive telegraferet til
alle kanter af landet «Omgiven af sin lykke-
lige familje modtog konsul Bernick sine
medborgeres hyldest som en af samfundets
støtter».
faner. Dit navn vil komme til at lyse i
ildskrift. Inat vil der blive telegraferet til
alle kanter af landet «Omgiven af sin lykke-
lige familje modtog konsul Bernick sine
medborgeres hyldest som en af samfundets
støtter».
Konsul Bernick
.Det vil ske; og der vil blive råbt hurra u-
denfor, og mængden vil juble mig frem i
døren der, og jeg vil blive nødt til at bukke
mig og takke.
denfor, og mængden vil juble mig frem i
døren der, og jeg vil blive nødt til at bukke
mig og takke.
Frøken Hessel
.Å, nødt til det –
Konsul Bernick
.Tror du, jeg føler mig lykkelig i denne stund?
Frøken Hessel
.Nej, jeg tror
ikke
at du kan føle dig så
ganske rigtig lykkelig.
ganske rigtig lykkelig.
Konsul Bernick
.Lona, du foragter mig.
Frøken Hessel
.Endnu ikke.
Konsul Bernick
.Du har heller ikke ret til det. Ikke til
at foragte mig! – Lona, du kan ikke fatte,
hvor usigelig ensom jeg står her i dette sam-
menknebne forkrøblede samfund, – hvor-
ledes jeg år for år har måttet slå af på
min fordring til en hel udfyldende livs-
gerning. Hvad har jeg udrettet, så mang-
foldigt det end kan synes? Stykværk, – små-
puslerier. Men andet eller mere tåles ik-
ke her. Vilde jeg gå et skridt foran den stem-
ning og det syn, som just er oppe i døgnet,
så var det ude med min magt. Ved du,
hvad vi er, vi, som regnes for samfundets
støtter? Vi er samfundets redskaber, hverken
mere eller mindre.
Faksimile
side: [180]
at foragte mig! – Lona, du kan ikke fatte,
hvor usigelig ensom jeg står her i dette sam-
menknebne forkrøblede samfund, – hvor-
ledes jeg år for år har måttet slå af på
min fordring til en hel udfyldende livs-
gerning. Hvad har jeg udrettet, så mang-
foldigt det end kan synes? Stykværk, – små-
puslerier. Men andet eller mere tåles ik-
ke her. Vilde jeg gå et skridt foran den stem-
ning og det syn, som just er oppe i døgnet,
så var det ude med min magt. Ved du,
hvad vi er, vi, som regnes for samfundets
støtter? Vi er samfundets redskaber, hverken
mere eller mindre.
Frøken Hessel
.Hvorfor ser du dette først nu?
Konsul Bernick
.Fordi jeg har tænkt meget i den sidste
tid, – siden du kom igen, – og mest i denne
aften. – Å, Lona, hvorfor kendte jeg dig ik- [HIS: haplografi ved linjeskift]
tilbunds dengang – i gamle dage.
tid, – siden du kom igen, – og mest i denne
aften. – Å, Lona, hvorfor kendte jeg dig ik- [HIS: haplografi ved linjeskift]
tilbunds dengang – i gamle dage.
Frøken Hessel
.Hvad så?
Konsul Bernick
.Aldrig havde jeg da givet slip på dig; og
havde jeg havt dig, da stod jeg ikke, hvor
jeg nu står.
havde jeg havt dig, da stod jeg ikke, hvor
jeg nu står.
Frøken Hessel
.Faksimile
side: [181]
Og tænker du ikke på, hvad hun kunde
blevet for dig, hun, som du valgte i mit sted?
blevet for dig, hun, som du valgte i mit sted?
Konsul Bernick
.Jeg
ved
ialfald
at hun intet er blevet for
mig af det, jeg trængte til.
mig af det, jeg trængte til.
Frøken Hessel
.Fordi du aldrig har delt din livsgerning
med hende; fordi du aldrig har stillet hen-
de fri og sand i sit forhold til dig; fordi
du lader hende gå her og segne under be-
brejdelsen for den skam, du har væltet
over på hendes nærmeste.
med hende; fordi du aldrig har stillet hen-
de fri og sand i sit forhold til dig; fordi
du lader hende gå her og segne under be-
brejdelsen for den skam, du har væltet
over på hendes nærmeste.
Konsul Bernick
.Ja, ja, ja; det kommer altsammen fra
løgnen og hulheden.
løgnen og hulheden.
Frøken Hessel
.Og hvorfor bryder du så ikke med al den-
ne løgn og hulhed?
ne løgn og hulhed?
Konsul Bernick
.Nu? Nu er det forsent, Lona.
Frøken Hessel
.Karsten, sig mig, hvad tilfredsstillelse
dette skin og bedrag bringer dig.
dette skin og bedrag bringer dig.
Konsul Bernick
.Mig bringer det ingen. Jeg må gå til-
grunde som hele dette forhutlede sam-
fund. Men der vokser op en slægt efter
os; det er min søn, jeg arbejder for; det er
for ham jeg lægger et livsværk tilrette. Der
vil komme en tid, da der sænker sig sand-
hed ned i samfundslivet, og på den skal
han grunde en lykkeligere tilværelse end
hans faders.
grunde som hele dette forhutlede sam-
fund. Men der vokser op en slægt efter
os; det er min søn, jeg arbejder for; det er
Faksimile
side: [182]
for ham jeg lægger et livsværk tilrette. Der
vil komme en tid, da der sænker sig sand-
hed ned i samfundslivet, og på den skal
han grunde en lykkeligere tilværelse end
hans faders.
Frøken Hessel
.Med en løgn til underlag? Betænk, hvad
det er, du giver din søn i arv.
det er, du giver din søn i arv.
Konsul Bernick
(i undertrykt fortvivlelse.)
Jeg giver ham tusende gange værre arv,
end du ved . Men engang må dog forban-
delsen vige. Og dog – alligevel – (udbrydende)
Hvor kunde I bringe alt dette over mit ho-
ved! Men nu er det sket. Nu må jeg frem-
{d}ad. Det skal ikke lykkes jer at få knust
mig!
end du ved . Men engang må dog forban-
delsen vige. Og dog – alligevel – (udbrydende)
Hvor kunde I bringe alt dette over mit ho-
ved! Men nu er det sket. Nu må jeg frem-
{d}ad. Det skal ikke lykkes jer at få knust
mig!
(Hilmar Tønnesen, med en åben billet i
hånden, kommer ilsomt og forstyrret fra
højre.)
hånden, kommer ilsomt og forstyrret fra
højre.)
Hilmar Tønnesen
.Men dette er jo –. Betty, Betty!
Konsul Bernick
.Hvad nu? Kommer de allerede?
Hilmar Tønnesen
.
Nej
nej; men jeg må nødvendig tale med
nogen –
(han går ud gennem den øverste dør
tilvenstre
.)
nogen –
Faksimile
side: [183]
Frøken Hessel
.Karsten; du taler
om
at vi kom for at
knuse dig. Så lad mig da sige dig, hvad
malm han er af, denne forlorne søn, som
eders moralske samfund skyr lig en
pestbefængt. Han kan undvære jer, for nu
er han rejst.
knuse dig. Så lad mig da sige dig, hvad
malm han er af, denne forlorne søn, som
eders moralske samfund skyr lig en
pestbefængt. Han kan undvære jer, for nu
er han rejst.
Konsul Bernick
.Men han vilde komme igen –
Frøken Hessel
.Johan kommer aldrig igen. Han er rejst
for stedse, og Dina er rejst med ham.
for stedse, og Dina er rejst med ham.
Konsul Bernick
.Kommer ikke igen? Og Dina rejst med ham?
Frøken Hessel
.Ja, for at blive hans hustru. Således slår
de to eders dydsirede samfund i ansigtet,
ligesom jeg engang – nå!
de to eders dydsirede samfund i ansigtet,
ligesom jeg engang – nå!
Konsul Bernick
.Rejst; – hun også – med «Indian Girl» –!
Frøken Hessel
.Nej; så dyr en fragt turde han ikke be-
tro til den ryggesløse bande. Johan og Di-
na er rejst med «Palmetræet».
tro til den ryggesløse bande. Johan og Di-
na er rejst med «Palmetræet».
Konsul Bernick
Ah! Og altså – forgæves – (går hurtig hen,
river op døren til sit værelse og råber ind.)
Krap, stands «Indian Girl»; den må ikke
sejle iaften!
river op døren til sit værelse og råber ind.)
Krap, stands «Indian Girl»; den må ikke
Faksimile
side: [184]
sejle iaften!
Fuldmægtig Krap
.
(indenfor.)
«Indian Girl» står alt tilhavs, herr konsul.
Konsul Bernick
(lukker døren og siger mat)
Forsent, – og uden nytte –
Frøken Hessel
.Hvad mener du?
Konsul Bernick
.Intet, intet. Vig fra mig –!
Frøken Hessel
.Hm; se her, Karsten. Johan lader dig
sige, at han betror til mig det navn og rygte,
han engang lånte dig, og ligeså det, du raned fra
ham, da han var borte. Johan tier; og jeg kan
gøre og lade i den sag, hvad jeg vil. Se, her hol-
der jeg dine to breve i min hånd.
sige, at han betror til mig det navn og rygte,
han engang lånte dig, og ligeså det, du raned fra
ham, da han var borte. Johan tier; og jeg kan
gøre og lade i den sag, hvad jeg vil. Se, her hol-
der jeg dine to breve i min hånd.
Konsul Berni{
<...>
}ck
.Du har dem! Og nu – nu vil du – allerede
iaften, – kanske når fanetoget –
iaften, – kanske når fanetoget –
Frøken Hessel
.Jeg kom ikke herover for at røbe dig, men
for at ryste dig således op, at du frivilligt
skulde tale. Det er ikke lykkedes. Så bliv
da stående i løgnen. Se her; her river jeg
dine to breve istykker. Tag stumperne; der
har du dem. Nu er der intet, som vidner
imod dig, Karsten. Nu er du tryg; vær nu
også lykkelig, – om du kan.
for at ryste dig således op, at du frivilligt
skulde tale. Det er ikke lykkedes. Så bliv
da stående i løgnen. Se her; her river jeg
dine to breve istykker. Tag stumperne; der
har du dem. Nu er der intet, som vidner
Faksimile
side: [185]
imod dig, Karsten. Nu er du tryg; vær nu
også lykkelig, – om du kan.
Konsul Bernick
(gennemrystet.)
Lona, – hvorfor gjorde du ikke dette før!
Nu er det for sent; nu er hele livet forspildt
for mig; jeg kan ikke leve mit liv efter denne
dag.
Nu er det for sent; nu er hele livet forspildt
for mig; jeg kan ikke leve mit liv efter denne
dag.
Frøken Hessel
.Hvad er her sket?
Konsul Bernick
.Spørg mig ikke. – Men jeg må leve alli-
gevel! Jeg vil leve – for Olafs skyld. Han
skal oprette alt og sone alt –
gevel! Jeg vil leve – for Olafs skyld. Han
skal oprette alt og sone alt –
(Hilmar Tønnesen kommer ilsomt tilbage.)
Frøken Hessel
.Karsten! –!
(Hilmar Tønnesen kommer ilsomt tilbage.)
Hilmar Tønnesen
.Ingen at finde; borte; ikke Betty heller!
Konsul Bernick
.Hvad fejler dig?
Hilmar Tønnesen
.Jeg tør ikke sige dig det.
Konsul Bernick
.Hvad er det? Du må og skal sige mig det!
Hilmar Tønnesen
.Nu vel; Olaf er rømt med «Indian Girl».
Faksimile
side: [186]
Konsul Bernick
(tumler tilbage .)
Olaf – med «Indian Girl»! Nej, nej!
Frøken Hessel
.Jo, han er! Nu forstår jeg –; jeg så, han sprang
ud af vinduet.
ud af vinduet.
Konsul Bernick
,
(i døren til sit værelse, råber fortvivlet.)
Krap, stands «Indian Girl» for enhver pris!
Fuldmægtig Krap
.
(kommer ud.)
Umuligt, herr konsul. Hvor kan De tæn-
ke Dem –?
ke Dem –?
Konsul Bernick
.Vi må standse det; Olaf er ombord!
Fuldmægtig Krap
.Hvad siger De!
Grosserer Rummel
(kommer ud.)
Olaf løbet bort? Ikke muligt!
Kø{m}bmand Sandstad
(kommer.)
Han blir sendt tilbage med lodsen, herr
konsul.
konsul.
Hilmar Tønnesen
.Nej, nej; han har skrevet mig til; (viser
billetten.) han siger, han vil skjule sig i
lasten til de er i rum sø.
billetten.) han siger, han vil skjule sig i
lasten til de er i rum sø.
Faksimile
side: [187]
Konsul Bernick
.Jeg ser ham aldrig mere!
Grosserer Rummel
.Å, hvad snak; et stærkt godt skib, nylig re-
pareret –
pareret –
Købmand Vigeland
,
(der ligeledes er kommen ud.)
– fra Deres eget værft, herr konsul!
Konsul Bernick
.Jeg ser ham aldrig mere, siger jeg. Jeg har
mistet ham, Lona, og – nu ser jeg det – jeg
har aldrig ejet ham. (lytter.) Hvad er det?
mistet ham, Lona, og – nu ser jeg det – jeg
har aldrig ejet ham. (lytter.) Hvad er det?
Grosserer Rummel
.Musik. Nu kommer fanetoget.
Konsul Bernick
.Jeg kan ikke, jeg vil ikke modtage nogen!
Grosserer Rummel
.Hvad tænker du på? Det går umuligt an.
Købmand Sandstad
.Umuligt, herr konsul; betænk, hvad der
står på spil for Dem.
står på spil for Dem.
Konsul Bernick
.Hvad gælder alt det nu for mig! Hvem har
jeg nu at arbejde for?
jeg nu at arbejde for?
Grosserer Rummel
.Kan du spørge så? Du har da os selv og
samfundet.
samfundet.
Købmand Sandstad
.Og konsulen glemmer da vel
ikke
at vi –
(Frøken Bernick kommer gennem den øver-
ste dør tilvenstre . Musiken høres dæmpet, lan
langt nede i gaden.)
ste dør tilvenstre . Musiken høres dæmpet, lan
langt nede i gaden.)
Frøken Bernick
.Nu kommer toget; men Betty er ikke
hjemme; jeg forstår ikke hvor hun –
hjemme; jeg forstår ikke hvor hun –
Konsul Bernick
.Ikke hjemme! Der ser du, Lona; ingen
støtte, hverken i glæde eller i sorg.
støtte, hverken i glæde eller i sorg.
Grosserer Rummel
.Væk med forhængene! Kom og hjælp mig,
herr Krap. Kom De også, herr Sandstad.
Jammerskade at familjen just nu skal være
så splittet ad; ganske imod programmet.
herr Krap. Kom De også, herr Sandstad.
Jammerskade at familjen just nu skal være
så splittet ad; ganske imod programmet.
(
Forhængene
drages fra vinduer og dør.
Man ser hele gaden illumineret. På huset
ligeoverfor er et stort transparent med ind-
skrift: «Leve Karsten Bernick, vort sam-
funds støtte!»)
Man ser hele gaden illumineret. På huset
ligeoverfor er et stort transparent med ind-
skrift: «Leve Karsten Bernick, vort sam-
funds støtte!»)
Konsul Bernick
(viger sky tilbage.)
Bort med alt dette! Jeg vil ikke se
det.
Sluk,
sluk!
sluk!
Grosserer Rummel
.Med respekt at spørge, er du ikke vel bevaret?
Faksimile
side: [189]
Frøken Bernick
.Hvad fejler ham, Lona?
Frøken Hessel
.Hys!
(taler sagte med hende.)
Konsul Bernick
.Væk med denne hånende indskrift, siger jeg!
Ser I ikke, at alle disse lys rækker tungen ud ef-
ter os?
Ser I ikke, at alle disse lys rækker tungen ud ef-
ter os?
Grosserer Rummel
.Nej, nu må jeg tilstå –
Konsul Bernick
.
Å
, hvad forstår I –! Men jeg, jeg –! Alt dette
er lys i en ligstue!
er lys i en ligstue!
Fuldmægtig Krap
.Hm –
Grosserer Rummel
.Nej, men
ved
du hvad, – du tager dig det og-
så altfor nær.
så altfor nær.
Købmand Sandstad
.Gutten får sig en tur over Atlanterhavet, og
så har De ham igen.
så har De ham igen.
Købmand Vigeland
.Bare tillid til almagtens hånd, herr kon-
sul.
sul.
Grosserer Rummel
.Og til skuden, Bernick; den er da ikke
synkefærdig, ved jeg.
synkefærdig, ved jeg.
Faksimile
side: [190]
Fuldmægtig Krap
.Hm –
Grosserer Rummel
.Ja, var det en af disse svømmende lig-
kister, som man hører om i de store sam-
fund –
kister, som man hører om i de store sam-
fund –
Konsul Bernick
.Jeg
føler
at mit hår gråner i denne stund.
(Fru Bernick, med et stort shawl over ho-
vedet, kommer gennem havedøren.)
vedet, kommer gennem havedøren.)
Fru Bernick
.Karsten, Karsten,
ved
du –?
Konsul Bernick
.Ja, jeg
ved
–; men du, – du, som intet ser, –
du, som ikke har en moders øje for ham –!
du, som ikke har en moders øje for ham –!
Fru Bernick
.O hør dog –!
Konsul Bernick
.Hvorfor har du ikke våget over ham? Nu
har jeg mistet ham. Giv mig ham igen, om
du kan!
har jeg mistet ham. Giv mig ham igen, om
du kan!
Fru Bernick
.Ja, jeg kan; jeg har ham!
Konsul Bernick
.Du har ham!
Herrerne
.Ah!
Frøken Bernick
.Du har ˹fåt˺
[HIS: Tilføyelsen er gjort med korrekturtegn og tilføyd ord er skrevet i høyre marg.] ham igen, Karsten!
Frøken Hessel
.Ja, vind ham nu også.
Konsul Bernick
.Du har ham! Er det sandt, hvad du siger?
Hvor er han?
Hvor er han?
Fru Bernick
.Det får du ikke vide, før du har tilgivet ham.
Konsul Bernick
.Å hvad, tilgivet –! Men hvorledes fik du vide –?
Fru Bernick
.Tror du ikke en moder ser? Jeg var i dødsangst
for at du skulde erfare noget. Et par ord, som han
han lod falde igår –; og da hans værelse var tomt,
og randsel og klæder borte –
for at du skulde erfare noget. Et par ord, som han
han lod falde igår –; og da hans værelse var tomt,
og randsel og klæder borte –
Konsul Bernick
.Ja, ja –?
Fru Bernick
.Jeg løb; fik fat i Aune; vi kom ud i hans
sejlbåd; det amerikanske skib holdt på at sejle.
Gud ske lov, vi kom dog tidsnok, – kom ombord, –
fik undersøgt i rummet, – fandt ham. – O, Kar-
sten, du må ikke straffe ham!
sejlbåd; det amerikanske skib holdt på at sejle.
Gud ske lov, vi kom dog tidsnok, – kom ombord, –
fik undersøgt i rummet, – fandt ham. – O, Kar-
sten, du må ikke straffe ham!
Konsul Bernick
.Betty!
Konsul Bernick
.Aune? Hvad
ved
du om ham? Er «Indian
Girl» under sejl igen?
Girl» under sejl igen?
Fru Bernick
.Nej, det er just sagen –
Konsul Bernick
.Tal, tal!
Fru Bernick
.Aune var ligeså rystet som jeg; undersø
gelsen tog tid; mørket faldt på, så lodsen
gjorde vanskeligheder; og så dristed Aune
sig til – i dit navn –
gelsen tog tid; mørket faldt på, så lodsen
gjorde vanskeligheder; og så dristed Aune
sig til – i dit navn –
Konsul Bernick
.Nu?
Fru Bernick
.At standse skibet til imorgen.
Fuldmægtig Krap
.Hm –
Konsul Bernick
.O, hvilken usigelig lykke!
Fru Bernick
.Du er ikke vred?
Konsul Bernick
.O, hvilket overmål af lykke, Betty!
Grosserer Rummel
.Du er da også altfor samvittighedsfuld.
Hilmar Tønnesen
.Faksimile
side: [193]
13.
Ja, så snart det gælder en liden kamp med
elementerne, så – uf!
elementerne, så – uf!
Fuldmægtig Krap
(oppe ved vinduerne.)
Nu kommer toget gennem haveporten, herr
konsul.
konsul.
Konsul Bernick
.Ja, nu kan de komme.
Grosserer Rummel
.Hele haven fyldes med mennesker.
Købmand Sandstad
.Hele gaden er propfuld.
Grosserer Rummel
.Hele byen er på benene, Bernick. Dette er vir-
kelig et ildnende øjeblik.
kelig et ildnende øjeblik.
Købmand Vigeland
.Lad os tage det med et ydmygt sind, herr Rummel.
Grosserer Rummel
.Alle fanerne er ude. Hvilket tog! Der har vi
fest-
kommiteen med adjunkt Rørlund i spidsen.
kommiteen med adjunkt Rørlund i spidsen.
Konsul Bernick
.Lad dem komme, siger jeg!
Grosserer Rummel
.Men hør; i den oprørte sindstilstand, du er i –
Konsul Bernick
.Hvad så?
Grosserer Rummel
.Grosserer Rumm
Konsul Bernick
.Nej tak; iaften vil jeg tale selv.
Grosserer Rummel
.Men
ved
du også, hvad du bør sige?
Konsul Bernick
.Ja, vær tryg, Rummel, – nu
ved
jeg, hvad jeg
bør sige.
bør sige.
(Musiken er imidlertid ophørt. Havedøren slås
op. Adjunkt Rørlund i spidsen for festkommiteen
træder ind, ledsaget af et par lejetjenere, der bærer
en tildækket kurv. Efter dem kommer byens bor-
gere af alle klasser, så mange, salen kan rum-
me. En uoverskuelig mængde med faner og flag
skimtes udenfor i haven og på gaden.)
op. Adjunkt Rørlund i spidsen for festkommiteen
træder ind, ledsaget af et par lejetjenere, der bærer
en tildækket kurv. Efter dem kommer byens bor-
gere af alle klasser, så mange, salen kan rum-
me. En uoverskuelig mængde med faner og flag
skimtes udenfor i haven og på gaden.)
Adjunkt Rørlund
.Højt ærede herr konsul! Jeg ser af den overrask-
else, der maler sig i Deres åsyn, at vi her som u-
ventede gæster trænger ind til Dem i Deres lykke-
lige familjekreds, ved Deres fredelige arne, om-
ringet af hæderlige og virksomme venner og med-
borgere. Men det har været os en hjertets trang at
bringe Dem vor hyldest. Det er ikke første gang
at sådant sker, men dog første gang i en så omfat-
tende målestok. Vi har mangen gang bragt Dem
vor tak for det brede moralske grundlag, hvorpå
De, så at sige, har bygget vort samfund. Denne-
gang hylder vi Dem navnlig som den klartsku-
ende, utrættelige, uegennyttige, ja selvopofrende
medborger, der har grebet initiativet til et fore-
tagende, som efter alle kyndiges mening vil gi-
ve et mægtigt fremstød til dette samfunds ti-
melige trivsel og velvære.
else, der maler sig i Deres åsyn, at vi her som u-
ventede gæster trænger ind til Dem i Deres lykke-
lige familjekreds, ved Deres fredelige arne, om-
ringet af hæderlige og virksomme venner og med-
borgere. Men det har været os en hjertets trang at
bringe Dem vor hyldest. Det er ikke første gang
at sådant sker, men dog første gang i en så omfat-
tende målestok. Vi har mangen gang bragt Dem
vor tak for det brede moralske grundlag, hvorpå
De, så at sige, har bygget vort samfund. Denne-
Faksimile
side: [195]
gang hylder vi Dem navnlig som den klartsku-
ende, utrættelige, uegennyttige, ja selvopofrende
medborger, der har grebet initiativet til et fore-
tagende, som efter alle kyndiges mening vil gi-
ve et mægtigt fremstød til dette samfunds ti-
melige trivsel og velvære.
Stemmer blandt mængden
.Bravo, bravo!
Adjunkt Rørlund
.Herr konsul, De har i en række af år foregået
vor by med et lysende exempel. Jeg taler ikke
her om Deres mønstergyldige familjeliv, ej
heller om Deres uplettede moralske vandel
overhovedet. Deslige ting være henviste til løn-
kamret og ikke til festsalen! Men jeg taler om
Deres borgerlige virksomhed, således, som den
ligger åben for alles øjne. Veludrustede skibe
går ud fra Deres værfter og viser flaget på de
fjerneste have. En talrig og lykkelig arbejds-
stok ser op til Dem, som til en fader. Ved at kal-
de nye erhvervsgrene tillive har De grundlagt
hundreder af familjers velfærd. Med andre
ord – De er dette samfunds grundpille i emi-
nent betydning.
vor by med et lysende exempel. Jeg taler ikke
her om Deres mønstergyldige familjeliv, ej
heller om Deres uplettede moralske vandel
overhovedet. Deslige ting være henviste til løn-
kamret og ikke til festsalen! Men jeg taler om
Deres borgerlige virksomhed, således, som den
ligger åben for alles øjne. Veludrustede skibe
går ud fra Deres værfter og viser flaget på de
fjerneste have. En talrig og lykkelig arbejds-
stok ser op til Dem, som til en fader. Ved at kal-
de nye erhvervsgrene tillive har De grundlagt
hundreder af familjers velfærd. Med andre
ord – De er dette samfunds grundpille i emi-
nent betydning.
Stemmer
.Hør, hør, bravo!
Adjunkt Rørlund
.Og just dette uegennyttighedens skær, der hviler
over al Deres vandel, er det, der virker så usige-
lig velgørende, besynderligen i disse tider. De
står nu i begreb med at skaffe os en – ja, jeg
tager ikke i betænkning at nævne ordet pro-
saisk og ligefrem – en jernbane.
Faksimile
side: [196]
over al Deres vandel, er det, der virker så usige-
lig velgørende, besynderligen i disse tider. De
står nu i begreb med at skaffe os en – ja, jeg
tager ikke i betænkning at nævne ordet pro-
saisk og ligefrem – en jernbane.
Mange stemmer
.Bravo! Bravo!
Adjunkt Rørlund
.Men dette foretagende lader til at skulle støde på
vanskeligheder, væsentlig dikterede af snevre sel-
viske hensyn.
vanskeligheder, væsentlig dikterede af snevre sel-
viske hensyn.
Stemmer
.Hør; hør!
Adjunkt Rørlund
.Det er nemlig ikke forbleven
ubekendt
, at vis-
se individer, der ikke hører til vort samfund,
er kommen dette steds stræbsomme borgere i
forkøbet, og har sat sig i besiddelse af visse for-
dele, som retteligen burde være kommen vor
egen by tilgode.
se individer, der ikke hører til vort samfund,
er kommen dette steds stræbsomme borgere i
forkøbet, og har sat sig i besiddelse af visse for-
dele, som retteligen burde være kommen vor
egen by tilgode.
Stemmer
.Ja, ja! Hør!
Adjunkt Rørlund
.Denne beklagelige kendsgerning er natur-
ligvis også kommen til Deres kundskab, herr
konsul. Men ikke desto mindre forfølger De
urokkelig Deres forehavende, vel vidende at en
statsborger ikke blot bør have sin egen kommune
for øje.
ligvis også kommen til Deres kundskab, herr
konsul. Men ikke desto mindre forfølger De
urokkelig Deres forehavende, vel vidende at en
statsborger ikke blot bør have sin egen kommune
Faksimile
side: [197]
for øje.
Forskellige stemmer
.Hm! Nej; nej! Jo; jo!
Adjunkt Rørlund
.Det er således mennesket som borger i
staten, – manden, som han skal og bør være,
– hvem vi iaften i Dem bringer vor hyldest.
Gid Deres foretagende må vorde til sandt og va-
rigt held for dette samfund! Jernbanen kan
visselig blive en vej, hvorpå vi udsætter os for
at tilføres fordærvelige elementer udenfra,
men også en vej, der hurtigt skaffer os af med
dem. Og slette elementer udenfra kan vi jo,
selv nu, ikke holde os fri for. Men at vi just
på denne festlige aften, efter hvad rygtet si-
ger, heldigen og hurtigere end forventet, er
bleven visse sådanne elementer kvit –
staten, – manden, som han skal og bør være,
– hvem vi iaften i Dem bringer vor hyldest.
Gid Deres foretagende må vorde til sandt og va-
rigt held for dette samfund! Jernbanen kan
visselig blive en vej, hvorpå vi udsætter os for
at tilføres fordærvelige elementer udenfra,
men også en vej, der hurtigt skaffer os af med
dem. Og slette elementer udenfra kan vi jo,
selv nu, ikke holde os fri for. Men at vi just
på denne festlige aften, efter hvad rygtet si-
ger, heldigen og hurtigere end forventet, er
bleven visse sådanne elementer kvit –
Stemmer
.Hys! Hys!
Adjunkt Rørlund
.– det tager jeg som et lykkeligt varsel for fo-
retagendet. At jeg berører dette punkt her,
viser at vi befinder os i et hus, hvor den ethi-
ske fordring stilles højere end familjebåndet.
retagendet. At jeg berører dette punkt her,
viser at vi befinder os i et hus, hvor den ethi-
ske fordring stilles højere end familjebåndet.
Stemmer
.Hør! Bravo!
Adjunkt Rørlund
.Kun få ord endnu, herr konsul. Hvad
De har udrettet for denne kommune, har
De visselig ikke udrettet med den bagtanke,
at det for Dem skulde drage nogen håndgribelig
fordel efter sig. Men et ringe tegn på erkendt-
lige medborgeres påskønnelse tør De dog ik-
ke tilbagevise, og det allermindst i denne be-
tydningsfulde stund, da vi, efter praktiske
mænds forsikring, står foran begyndelsen til
en ny tid.
De har udrettet for denne kommune, har
De visselig ikke udrettet med den bagtanke,
at det for Dem skulde drage nogen håndgribelig
fordel efter sig. Men et ringe tegn på erkendt-
lige medborgeres påskønnelse tør De dog ik-
ke tilbagevise, og det allermindst i denne be-
tydningsfulde stund, da vi, efter praktiske
mænds forsikring, står foran begyndelsen til
en ny tid.
Mange stemmer
.Bravo! Hør! Hør!
(Han giver
lejetjenerne
et vink; de bringer
kurven nærmere; medlemmer af festkommi-
teen fremtager og præsenterer under det følgen-
de de genstande, hvorom der bliver talt.)
kurven nærmere; medlemmer af festkommi-
teen fremtager og præsenterer under det følgen-
de de genstande, hvorom der bliver talt.)
Adjunkt Rørlund
.Så har vi da her, herr konsul, at overrække
Dem et sølv-kaffe-service. Lad det smykke De-
res bord når vi i fremtiden, som så ofte før,
har den glæde at samles i dette gæstfrie hus.
Dem et sølv-kaffe-service. Lad det smykke De-
res bord når vi i fremtiden, som så ofte før,
har den glæde at samles i dette gæstfrie hus.
Og også Dem, mine herrer, der så redebon har
ståt vort samfunds første mand bi, beder vi
modtage en liden erindringsgave. Denne sølv-
pokal er til Dem, herr grosserer Rummel.
De har så ofte, i veltalende ord, under poka-
lernes klang forfægtet dette samfunds borger-
lige interesser; gid De ofte må finde værdi-
ge anledninger til at løfte og tømme denne
pokal. – Dem, herr købmand Sandstad, over-
rækker jeg dette album med fotografier af
medborgere. Deres bekendte og anerkendte hu-
manitet har sat Dem i den behagelige stil-
ling at tælle venner indenfor alle partier i
samfundet. – Og til Dem, herr købmand Vi-
geland, har jeg, til pryd for Deres lønkam-
mer, at frembyde denne huspostille på ve-
lin og i pragtbind. Under årenes modnende
indflydelse har De nået frem til en alvorsfuld
livsbetragtning; Deres virksomhed i døgnets
gøremål har gennem en årrække været lut-
ret og adlet af tanken på det højere og det
hinsidige. (vender sig til mængden.) Og
hermed, mine venner, et leve for konsul
Bernick og hans medkæmpere! Et hurra
for vort samfunds støtter!
ståt vort samfunds første mand bi, beder vi
modtage en liden erindringsgave. Denne sølv-
pokal er til Dem, herr grosserer Rummel.
De har så ofte, i veltalende ord, under poka-
Faksimile
side: [199]
lernes klang forfægtet dette samfunds borger-
lige interesser; gid De ofte må finde værdi-
ge anledninger til at løfte og tømme denne
pokal. – Dem, herr købmand Sandstad, over-
rækker jeg dette album med fotografier af
medborgere. Deres bekendte og anerkendte hu-
manitet har sat Dem i den behagelige stil-
ling at tælle venner indenfor alle partier i
samfundet. – Og til Dem, herr købmand Vi-
geland, har jeg, til pryd for Deres lønkam-
mer, at frembyde denne huspostille på ve-
lin og i pragtbind. Under årenes modnende
indflydelse har De nået frem til en alvorsfuld
livsbetragtning; Deres virksomhed i døgnets
gøremål har gennem en årrække været lut-
ret og adlet af tanken på det højere og det
hinsidige. (vender sig til mængden.) Og
hermed, mine venner, et leve for konsul
Bernick og hans medkæmpere! Et hurra
for vort samfunds støtter!
Hele skaren
.Leve konsul Bernick! Leve samfundets
støtter! Hurra, hurra, hurra!
støtter! Hurra, hurra, hurra!
Frøken Hessel
.Til lykke, svoger!
(Forventningsfuld stilhed.)
Konsul Bernick
(begynder alvorligt og langsomt.)
Faksimile
side: [200]
Mine medborgere, – gennem Deres ordfører
blev det sagt, at vi iaften står foran begyndel-
sen til en ny tid, – og det håber jeg skal blive
tilfældet. Men for at dette kan ske, må vi til-
egne os sandheden, – sandheden, som indtil
iaften, gennemgående og i alle forholde, har
været husvild i dette samfund.
blev det sagt, at vi iaften står foran begyndel-
sen til en ny tid, – og det håber jeg skal blive
tilfældet. Men for at dette kan ske, må vi til-
egne os sandheden, – sandheden, som indtil
iaften, gennemgående og i alle forholde, har
været husvild i dette samfund.
(Overraskelse blandt de omstående.)
Konsul Bernick
.Jeg må da begynde med at vise tilbage de
lovord, som De, herr adjunkt, efter skik og brug
ved deslige anledninger, har overøst mig med.
Jeg fortjener dem ikke; thi jeg har indtil idag
ikke været nogen uegennyttig mand. Har jeg
end ikke altid efterstræbt pengefordel, så er
jeg mig ialfald dog nu bevidst, at et begær og
en higen efter magt, indflydelse, anseelse,
har været drivkraften i de fleste af mine hand-
linger.
lovord, som De, herr adjunkt, efter skik og brug
ved deslige anledninger, har overøst mig med.
Jeg fortjener dem ikke; thi jeg har indtil idag
ikke været nogen uegennyttig mand. Har jeg
end ikke altid efterstræbt pengefordel, så er
jeg mig ialfald dog nu bevidst, at et begær og
en higen efter magt, indflydelse, anseelse,
har været drivkraften i de fleste af mine hand-
linger.
Grosserer Rummel
.
(halvhøjt.)
Hvad nu?
Konsul Bernick
.Lige
over for
mine medborgere gør jeg mig
ingen bebrejdelse herfor; thi jeg tror endnu,
at jeg tør stille mig i første række blandt de
dygtige her hos os.
ingen bebrejdelse herfor; thi jeg tror endnu,
at jeg tør stille mig i første række blandt de
dygtige her hos os.
Konsul Bernick
.Men hvad jeg lægger mig selv til last er,
at jeg så ofte har været svag nok til at bøje ind
på krogveje, fordi jeg kendte og frygted vort
samfunds tilbøjelighed til at skimte urene
bevæggrunde bagved alt det, en mand her fo-
retager sig. Og nu kommer jeg til et punkt,
som vedrører dette.
at jeg så ofte har været svag nok til at bøje ind
på krogveje, fordi jeg kendte og frygted vort
samfunds tilbøjelighed til at skimte urene
bevæggrunde bagved alt det, en mand her fo-
retager sig. Og nu kommer jeg til et punkt,
som vedrører dette.
Grosserer Rummel
.
(urolig.)
Hm – hm!
Konsul Bernick
.Her går rygter om store ejendomskøb opover
i landet. Disse ejendomme har jeg købt, alle-
sammen, jeg alene.
i landet. Disse ejendomme har jeg købt, alle-
sammen, jeg alene.
Dæmpede stemmer
.Hvad siger han? Konsulen? Konsul Ber-
nick?
nick?
Konsul Bernick
.De er foreløbig i min hånd. Naturligvis
har jeg betroet mig til mine medarbejdere, de
herrer Rummel, Vigeland og Sandstad, og vi
er bleven enige om –
har jeg betroet mig til mine medarbejdere, de
herrer Rummel, Vigeland og Sandstad, og vi
er bleven enige om –
Grosserer Rummel
.Det er ikke sandt! Bevis – bevis –!
Købmand Vigeland
.Vi er ikke bleven enige om nogenting!
Faksimile
side: [202]
Købmand Sandstad
.Nej, nu må jeg da sige –
Konsul Bernick
.Det er ganske rigtigt; vi er endnu ikke ble-
ven enige om det, jeg vilde nævnt. Men jeg hå-
ber sikkert at de tre herrer samstemmer med
mig når jeg fortæller, at jeg iaften er bleven
enig med mig selv om, at disse ejendomme
skal udbydes til almindelig aktietegning; en-
hver, som vil, kan få del i dem.
ven enige om det, jeg vilde nævnt. Men jeg hå-
ber sikkert at de tre herrer samstemmer med
mig når jeg fortæller, at jeg iaften er bleven
enig med mig selv om, at disse ejendomme
skal udbydes til almindelig aktietegning; en-
hver, som vil, kan få del i dem.
Mange stemmer
.Hurra! Leve konsul Bernick!
Grosserer Rummel
(sagte til konsul Bernick.)
Et så nedrigt forræderi –!
Købmand Sandstad
.
(ligeså.)
Altså narret os –!
Købmand Vigeland
.Nå, så dævelen rive –! Å kors, hvad er det
jeg siger?
jeg siger?
Mængden
(udenfor.)
Hurra, hurra, hurra!
Konsul Bernick
.Stilhed, mine herrer. Jeg har ingen adkomst
til denne hyldest; thi hvad jeg nu har beslut-
tet, var ikke fra først af min hensigt. Min hen-
sigt var at beholde det hele selv, og jeg er frem-
deles af den mening at disse ejendomme bedst
kan nyttiggøres, om de forbliver samlet på en
hånd [HIS: lesemåten er normalisert til «hånd»] . Men man kan vælge. Ønsker man det,
så er jeg villig til at forvalte dem efter bedste
skøn.
til denne hyldest; thi hvad jeg nu har beslut-
tet, var ikke fra først af min hensigt. Min hen-
Faksimile
side: [203]
sigt var at beholde det hele selv, og jeg er frem-
deles af den mening at disse ejendomme bedst
kan nyttiggøres, om de forbliver samlet på en
hånd [HIS: lesemåten er normalisert til «hånd»] . Men man kan vælge. Ønsker man det,
så er jeg villig til at forvalte dem efter bedste
skøn.
Stemmer
.Ja! Ja! Ja!
Konsul Bernick
.Men først må mine medborgere kende mig
tilbunds. Lad så enhver granske sig selv, og lad
det så stå fast, at fra iaften begynder vi en ny tid.
Den gamle, med sin sminke, med sit hykleri
og sin hulhed, med sin løjede skikkelighed
og med sine jammerlige hensyn, skal stå for
os som et musæum, åbent til belærelse; og til
dette musæum skænker vi, – ikke sandt,
mine herrer? – både kaffeservicet og pokalen
og albumet og huspostillen på velin og i pragt-
bind.
tilbunds. Lad så enhver granske sig selv, og lad
det så stå fast, at fra iaften begynder vi en ny tid.
Den gamle, med sin sminke, med sit hykleri
og sin hulhed, med sin løjede skikkelighed
og med sine jammerlige hensyn, skal stå for
os som et musæum, åbent til belærelse; og til
dette musæum skænker vi, – ikke sandt,
mine herrer? – både kaffeservicet og pokalen
og albumet og huspostillen på velin og i pragt-
bind.
Grosserer Rummel
.Ja naturligvis.
Købmand Vigeland
(mumler.)
Har De taget alt det
andet
så –
Købmand Sandstad
.Vær så god.
Konsul Bernick
.Faksimile
side: [204]
Og nu hovedopgøret med mit samfund. Der
blev sagt at slette elementer havde forladt os i-
aften. Jeg kan tilføje, hvad man ikke ved :
den mand, der sigtedes til, er ikke rejst al-
ene; med ham fulgte for at blive hans hus-
tru –
blev sagt at slette elementer havde forladt os i-
aften. Jeg kan tilføje, hvad man ikke ved :
den mand, der sigtedes til, er ikke rejst al-
ene; med ham fulgte for at blive hans hus-
tru –
Frøken Hessel
(højt.)
Dina Dorf!
Adjunkt Rørlund
.Hvad!
Fru Bernick
.Hvad siger
Du
!
(Stor bevægelse.)
Adjunkt Rørlund
.Flygtet? Løbet bort – med ham! Umuligt!
Konsul Bernick
.For at blive hans hustru, herr adjunkt. Og
jeg tilføjer mere. (sagte.) Betty, fat dig, og bær,
hvad der nu kommer. (højt) Jeg siger: hat-
ten af for den mand; thi han har højmodig
taget en andens brøde på sig. Mine medborge-
re, jeg vil ud af usandheden; den har været nær
ved at forgifte hver eneste trævl i mig. De skal
vide alt. Jeg var for femten år siden den skyl-
dige.
jeg tilføjer mere. (sagte.) Betty, fat dig, og bær,
hvad der nu kommer. (højt) Jeg siger: hat-
ten af for den mand; thi han har højmodig
taget en andens brøde på sig. Mine medborge-
re, jeg vil ud af usandheden; den har været nær
ved at forgifte hver eneste trævl i mig. De skal
vide alt. Jeg var for femten år siden den skyl-
dige.
Frøken Bernick
(ligeså)
Ah, Johan –!
Frøken Hessel
.Der vandt du endelig dig selv!
(Målløs
forbauselse
blandt de tilstedeværende.)
Konsul Bernick
.Ja, mine medborgere, jeg var den skyldige,
og han rejste. De onde og usande rygter, som
bagefter udbredtes, står det ikke nu i menneske-
lig magt at modbevise. Men herover tør jeg
ikke beklage mig. For femten år siden svang
jeg mig ivejret på disse rygter; om jeg nu skal
falde på dem, det får enhver overlægge med sig selv.
og han rejste. De onde og usande rygter, som
bagefter udbredtes, står det ikke nu i menneske-
lig magt at modbevise. Men herover tør jeg
ikke beklage mig. For femten år siden svang
jeg mig ivejret på disse rygter; om jeg nu skal
falde på dem, det får enhver overlægge med sig selv.
Adjunkt Rørlund
.Hvilket lynslag! Byens første mand –! (dæm-
pet til fru Bernick) O, hvor jeg beklager Dem, frue!
pet til fru Bernick) O, hvor jeg beklager Dem, frue!
Hilmar Tønnesen
.En sådan tilståelse! Nå, det må jeg sige –!
Konsul Bernick
.Men ingen afgørelse iaften. Jeg beder enhver
gå til sit, – at samle sig, – at se ind i sig selv. Når
ro er falden over sindene, vil det vise sig om jeg
har tabt eller vundet ved at jeg talte. Farvel!
Jeg har endnu meget, meget, at angre; men det
vedkommer kun min samvittighed. Godnat!
Bort med al festpragt. Det føler vi alle, at sligt
er ikke her på sin plads.
gå til sit, – at samle sig, – at se ind i sig selv. Når
ro er falden over sindene, vil det vise sig om jeg
har tabt eller vundet ved at jeg talte. Farvel!
Jeg har endnu meget, meget, at angre; men det
vedkommer kun min samvittighed. Godnat!
Bort med al festpragt. Det føler vi alle, at sligt
Faksimile
side: [206]
er ikke her på sin plads.
Adjunkt Rørlund
.Visselig ikke. (dæmpet til fru Bernick.) Lø-
bet bort! Hun var mig altså dog fuldstændig
uværdig. (halvhøjt til festkommiteen .) Ja,
mine herrer, efter dette tænker jeg at det er
bedst at vi fjerner os i al stilhed.
bet bort! Hun var mig altså dog fuldstændig
uværdig. (halvhøjt til festkommiteen .) Ja,
mine herrer, efter dette tænker jeg at det er
bedst at vi fjerner os i al stilhed.
Hilmar Tønnesen
.Hvorledes man herefter skal kunne hol-
de ideens fane højt, det –. Uf!
de ideens fane højt, det –. Uf!
(Meddelelsen er imidlertid gåt hviskende fra
mund til mund. Alle deltagerne i fanetoget
fjerner sig gennem haven. Rummel, Sandstad
og Vigeland går bort under hæftig men dæmpet
ordstrid. Hilmar Tønnesen lister sig ud til-
højre . Under taushed bliver tilbage i salen
konsul Bernick, fru Bernick, frøken Ber-
nick, frøken Hessel og fuldmægtig Krap.)
mund til mund. Alle deltagerne i fanetoget
fjerner sig gennem haven. Rummel, Sandstad
og Vigeland går bort under hæftig men dæmpet
ordstrid. Hilmar Tønnesen lister sig ud til-
højre . Under taushed bliver tilbage i salen
konsul Bernick, fru Bernick, frøken Ber-
nick, frøken Hessel og fuldmægtig Krap.)
Konsul Bernick
.Betty, har du tilgivelse for mig?
Fru Bernick
(ser smilende på ham.)
Ved
du, Karsten, at nu har du åbnet mig
den gladeste udsigt i mange år?
den gladeste udsigt i mange år?
Konsul Bernick
.Hvorledes –?
Fru Bernick
.I mange år har jeg troet, at jeg engang havde
ejet dig og tabt dig igen. Nu ved jeg, at jeg aldrig
har ejet dig; men jeg skal vinde dig.
Faksimile
side: [207]
ejet dig og tabt dig igen. Nu ved jeg, at jeg aldrig
har ejet dig; men jeg skal vinde dig.
Konsul Bernick
.
(slår armene om hende.)
O, Betty, du har vundet mig! Gennem Lona
har jeg først lært dig rigtig at kende. Men lad
nu Olaf komme.
har jeg først lært dig rigtig at kende. Men lad
nu Olaf komme.
Fru Bernick
.Ja, nu skal du få ham. – Herr Krap –!
(Hun taler sagte med ham i baggrunden. Han
går ud gennem havedøren. Under det følgende
slukkes efterhånden alle transparenter og lys
i husene.)
går ud gennem havedøren. Under det følgende
slukkes efterhånden alle transparenter og lys
i husene.)
Konsul Bernick
(dæmpet.)
Tak, Lona, du har reddet det bedste i mig – og
for mig.
for mig.
Frøken Hessel
.Var det andet, jeg vilde?
Konsul Bernick
.Ja, var det, – eller var det ikke? Jeg kan ikke
blive klog på dig.
blive klog på dig.
Frøken Hessel
.Hm –
Konsul Bernick
.Altså ikke had? Ikke hævn? Hvorfor kom
du da herover?
du da herover?
Konsul Bernick
.Lona!
Frøken Hessel
.Da Johan fortalte mig dette om løgnen, da
svor jeg ved mig selv: min ungdoms helt
skal stå fri og sand.
svor jeg ved mig selv: min ungdoms helt
skal stå fri og sand.
Konsul Bernick
.O, hvor lidet har jeg jammerlige menneske
fortjent det af dig!
fortjent det af dig!
Frøken Hessel
.Ja, dersom vi kvinder spurgte efter fortje-
nesten, Karsten –!
nesten, Karsten –!
(Skibsbygger Aune kommer med Olaf fra
haven.)
haven.)
Konsul Bernick
(imod ham.)
Olaf!
Olaf
.Fader, jeg lover dig, jeg skal aldrig mere –
Konsul Bernick
.Løbe bort?
Olaf
.Ja, ja, det lover jeg dig, fader.
Konsul Bernick
.Og jeg lover dig, du skal aldrig få grund til
det. Herefter skal du få lov til at vokse op,
ikke som arvetager til min livsgerning, men
som den, der selv har en livsgerning ivente.
det. Herefter skal du få lov til at vokse op,
ikke som arvetager til min livsgerning, men
Faksimile
side: [209]
som den, der selv har en livsgerning ivente.
Olaf
.Og får jeg også lov til at blive, hvad jeg vil?
Konsul Bernick
.Ja, det får du.
Olaf
.Tak. Så vil jeg ikke blive samfundets støtte.
Konsul Bernick
.Så? Hvorfor ikke det?
Olaf
.Nej, for jeg tror, det må være så kedeligt.
Konsul Bernick
.Du skal blive dig selv, Olaf; så får resten gå,
som det kan. – Og De, Aune –
som det kan. – Og De, Aune –
Skibsbygger Aune
.Jeg
ved
det, herr konsul; jeg har min
afsked.
Konsul Bernick
.Vi bliver sammen, Aune; og tilgiv mig –
Skibsbygger Aune
.Hvorledes? Skibet sejler ikke
˹
ia
˺
imorgen
iaften.
Konsul Bernick
.Det sejler heller ikke imorgen. Jeg gav Dem
for knap frist. Det må ses grundigere efter.
for knap frist. Det må ses grundigere efter.
Skibsbygger Aune
.Skal ske, herr
konsul,
– og det med de nye
maskiner!
maskiner!
Konsul Bernick
.Så skal det være. Men grundigt og ærligt.
Her er mangt hos os, som trænger til en grun-
dig og ærlig reparation. Nå, godnat, Aune.
Faksimile
side: [210]
Her er mangt hos os, som trænger til en grun-
dig og ærlig reparation. Nå, godnat, Aune.
Skibsbygger Aune
.Godnat, herr konsul; og – og tak, tak, tak!
(han går ud
tilhøjre
.)
Fru Bernick
.Nu er de alle borte.
Konsul Bernick
.Og vi er alene. Mit navn lyser ikke i ild-
skrift længer; alle lys er slukket i vinduerne.
skrift længer; alle lys er slukket i vinduerne.
Frøken Hessel
.Vilde du ønske dem tændt igen?
Konsul Bernick
.Ikke for nogen pris i ve
verden. Hvor har
jeg været henne! I vil forfærdes, når I får
vide det. Nu er det som jeg var kommen til
sans og samling efter en følel forgiftelse. Men
jeg føler det, – jeg kan blive ung og sund igen.
O, kom nærmere, – tættere omkring mig. Kom,
Betty! Kom, Olaf, min gut! Og du, Marta; –
jeg har ikke set dig i alle disse år, synes jeg.
jeg været henne! I vil forfærdes, når I får
vide det. Nu er det som jeg var kommen til
sans og samling efter en følel forgiftelse. Men
jeg føler det, – jeg kan blive ung og sund igen.
O, kom nærmere, – tættere omkring mig. Kom,
Betty! Kom, Olaf, min gut! Og du, Marta; –
jeg har ikke set dig i alle disse år, synes jeg.
Frøken Hessel
.Nej, det tror jeg gerne; jert samfund er
et samfund af pebersvend-sjæle; I ser ikke
kvinden.
et samfund af pebersvend-sjæle; I ser ikke
kvinden.
Konsul Bernick
.Sandt, sandt; og just derfor, – ja, det står
fast, Lona, – du rejser ikke fra Betty og mig.
fast, Lona, – du rejser ikke fra Betty og mig.
Frøken Hessel
.Nej, hvor kunde jeg forsvare at rejse fra jer
unge folk, som skal begynde at sætte bo? Er
jeg ikke fostermoder? Jeg og du, Marta, vi
to gamle tanter –. Hvad ser du efter?
unge folk, som skal begynde at sætte bo? Er
jeg ikke fostermoder? Jeg og du, Marta, vi
to gamle tanter –. Hvad ser du efter?
Frøken Bernick
.Hvor himlen klarner. Hvor det lysner over
havet. «Palmetræet» har lykken med sig.
havet. «Palmetræet» har lykken med sig.
Frøken Hessel
.Og lykken ombord.
Konsul Bernick
.Og vi – vi har en lang alvorlig arbejdsdag i-
vente; jeg mest. Men lad den kun komme;
slut jer blot tæt om mig, I trofaste sanddru
kvinder. Det har jeg også lært i disse dage:
det er I kvinder, som er samfundets støtter.
vente; jeg mest. Men lad den kun komme;
slut jer blot tæt om mig, I trofaste sanddru
kvinder. Det har jeg også lært i disse dage:
det er I kvinder, som er samfundets støtter.
Frøken Hessel
.Da har du lært en skrøbelig visdom, svoger.
(lægger hånden vægtigt på hans skulder.)
Nej, du; sandhedens og frihedens ånd, – det
er samfundets støtter.
(lægger hånden vægtigt på hans skulder.)
Nej, du; sandhedens og frihedens ånd, – det
er samfundets støtter.
